Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Pavedommet naar Høiden af sin Magt - Den styrende og styrede Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Den frie Pavekirke·
flydelse, belagde han med Folkeban (Jnterdikt) og tvang Aar 1200 dets Konge
Philip August til i en Ægteskabssag at underkaste sig Pavens Vilje. Med
Kong Johan af England havde han en Strid, der varede i flere Aar. J 1209
lyste Jnnocents ham i Ban, men da Johan endda ikke bøiede sig, erklærede
Paven ham for afsat (1212) og tvang Kongen til at tage sit Land som et Len fra
Pavestolen, sværge den Troskabsed og love at betale »Peterspenge«· Men mod
Magna aharta, Englands store Frihedsbrev, Grundlaget for Englands politiske
Forfatning, rasede Paven forgjæves Hans Vrede var især vendt mod denne Stats-
lov, fordi den ogsaa gav Geistligheden Frihed til at vælge Biskopper. Aragonien,
Portugal, Bulgarien og Walakiet tvang han ogsaa til at betale ,,Peters-
penge«. Ved Kirkemøderne viste Paven ret sin Magt og Anseelse; paa det saa-
kaldte fjerde Laterankonsil 1215 samlede Jnnocents henimod 500 Biskopper, 900
Abbeder, mange Fyrster og Udsendinger, ialt 2282 Personer.
Efter hans Død i 1216 stod Pavestolen ledig i to Aar. Jnnocents 1V
var, før han blev valgt, en fortrolig Ven af den tyske Keifer Fredrik 11,
men som Pave skiftede han Sind og blev Keiserens ivrigste Modstander. En kort
Tid efter sit Valg flyttede han til Lyon, hvor han i 1245 holdt et Kirkemøde, der
erklærede Fredrik afsat som Gudsbespotter og Kirkeraner. Jngen as Parterne vilde
give efter. Keiseren døde 1250 og Jnnocents 1254. Derefter besteg Urban1v
St. Petri Stol; han var en dygtig og klog, men hensynsløs Mand. For at knække
den tyske Keiser indkaldte han Karl af Anjou, der erobrede Sicilien; Fredriks
Søn Manfred faldt ved Benevent 1267, og Paven hvilede ikke, før hans Sønne-
søn, den ædle Konradin, det sidste Skud af Hohenstaufernes mægtige Keiseræt,
blev henrettet 1268. Nu var Pavevældet paa sit Høieste Fra Tyskland havde
det intet mere at frygte. Men imidlertid tiltog Frankriges Magt og kom i den
følgende Forfaldstid til at give det et Ulivssaar, som ikke siden er lægt.
Den linrende og styrede Kirke
R en Anskuelse om Pavekirken, at Kristus havde stiftet en styrende og styret
VZLYCZ sit Kirke, grundede sig paa Traditionen eller Overleveringen. Skulde
JKXYJ begge ret udfylde sin Opgave, saa maatte de være udrustede med de nød-
Z- vendige Evner, den ene med Styrelsens, den anden med Lydig-
hedens Gave. Fremdeles maatte der fra den ftyrende Kirkes Side ydes fuld
Sikkerhed for, at villig Underkastelse førte de Lydige til det evige Maal. At styre
har Hierarkiet forstaaet, og villig Lydighed kan ofte ikke frakjendes Lægfolket
De Styrendes Stand var Geistligheden. Forat Kirkens Garanti eller Borgen
i Salighedens Sag kunde være god nok for enhver Kristen, maatte alle Geistlige
ordentlig være optagne i Hierarkiet. Dette skede gjennem Presteindvielsen,
der var grundet paa Læren om den apostoliske Rækkefølge (Succession). Derncest
maa den geistlige Stand være den ene lærende, Lægfolkene kun modtagende Kirke-
møderne og Paven var ufeilbare; Lægfolket blev forbudt at læse den hellige Skrift
og paa Grund af Brødforvandlingslæren nægtet Kalken eller den indviede Vin i
Nadveren. Fremdeles indtog de Geistlige en Midlerstilling i Lighed med det gamle
Testamentes Prester. Endelig søgte Kirken at fremstille Kristi kongelige»Embede.
J denne Tanke fandt Hierarkiet mest Behag; herom vidner Kirkehistoriens Løb
saavel i det hele som i det enkelte. Det sees tydelig af Bodsordningen med dens
Kirkestraffe og Aflad, men mærkes maaske bedst i den Ophævelse af guddommelige
Straffe, som Kirken mente at have Myndighed til. « . »
De Styredes Stand eller Lægfolket blev ved bestemte kirkelige Fordringer
dreven til en stedse ivrigere Stræben efter Fortjeneste hos Gud. Disse Fordringer
gjaldt hovedsagelig Bøn ved Rosenkrans, Faste og Øvelse af gode Gjer-
ninger· Hele den Kristnes Liv blev stillet under Kirkens Opsigt ved følgende fem
·-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
