Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Den styrende og styrede Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den styrende og styrede Kirke. 429
Kirkebud: 1) Du skal holde de bestemte Høitidsdage. 2) Du skal hver Søn- og
Helligdag med Andagt høre den hellige Messe. 3) Du skal overholde de paabudte
Fastedage og iagttage Forskjellen mellem Spiserne. 4) Du skal mindst en Gang
om Aaret fkrifte dine Synder for den forordnede Skriftefader eller med hans Til-
ladelse for en anden. 5) Du skal mindst en Gang om Aaret, ved Paasketid, mod-
tage det hellige Alterens Sakramente. Til de kirkelige Fordringer kom de saakaldte
evangeliske Raad, hvis Esterfølgelse skjænkede en overordentlig Fortjeneste;
blandt disse mærkes frivillig Armod, Lydighed og ugift Stand. Fremdeles gjennem-
vcever Kirken sine Lemmers hele Liv med Sakramenter og knytter dem derved
fast til sig. Disse tilskrives en magisk Virkning, der frembringes uden menneskelig
Bestræbelse, alene ved guddommelig Almagt. Det for-
dres kun, at Presten forvalter dem saaledes, som Kirken
foreskriver, og at den modtagende ikke ved Bevidstheden
om en Dødssynd lægger nogen Hindring i Veien for
deres Indflydelse
Som Erstatning for Evangeliet byder den
katholske Kirke sine Lemmer en ydre Pragt i Guds-
tjenesten, der virker stærkt paa Følelsen og Fantasien.
Navnlig gjælder dette Messen med Fremvisning og
Tilbedelse af det viede Brød (Hostien), der under
høitidelige Festfærder (Processioner) ligger tilskue i
et Gjemme, som kaldes Monstrants. Det Indtryk,
Gudstjenesten gjorde, blev øget ved Kirkernes skjønne
Bygningsstil og rige, kunstneriske Udsmykning, der
øvede en mægtig Virkning. Ved Siden heraf havde
man en Mængde Helgener. Disse troede man var
i Besiddelse af en himmelsk Midlerstilling, der svarede
til det jordiske Hierarki, og blev derfor Gjenstand for
Tilbedelse. Dog blev ogsaa disse Helgeners Billeder,
der af Kirken ikke var bestemte til Dyrkelse, vist afgudisk
Ære af det uvidende Folk, ja man vandrede ofte lange
Veie til saadanne indbildte Helligdomme. Fremdeles
betragtedes Helgenernes Efterladenskaber (Relikvier)
med from Andagt, og man opsendte sine Bønner med
dem for Øie Endelig blev enhver, som døde i Fred
med Kirken, trøstet ved Forsikringen om en evig Salig-
hed. For dem, som kom i Skjærsilden, læste
Geistligheden Sjælemesser, hvorved man troede, at
de Afdøde slap løs af Pinen, da Skjærsilden stod
under Kirkens Indflydelse -
Følgerne af disse katholske Vildfarelser var store og betydningsfulde Baade
Folket og den lavere Geistlighed sank ned i Uvidenhed og Fanatisme, medens det
stod sørgeligt til med den kristelige Erkjendelse· Ogsaa for Troeslivet viste de sig
skjæbnesvangre, da det Grundsyn, at Kristendommen er den frie, usorskyldte Naades
Religion, blev skjult for Folket. Den Erstatning, som Kirken bød i Evangeliets
Sted, blev af mange optaget tankeløst, og der opstod enten en falsk Sikkerhed
om Naadestanden eller ogsaa Letsind, idet man trøstede sig ved kjøbt Aflad; af
andre blev den betragtet med Mistanke og fremkaldte grov Vantro. »Medens
et fordummet Folk gjorde Fadervor, som Herren gav, forat man ikke skulde plapre
som Hedningerne, til et tankeløst Paternoster, samt bad sin Rosenkrans og
løb efter Afladskræmm ere og foretog Valfarter og Gaveuddelinger eller vel
ogsaa alvorlige Selvpinsler for at stille sin indre Uro, manglede der i Rom ikke
saadanne, som sagde: Denne Fabel om Kristus har indbragt os meget.« — Folket
søgte at erstatte det i Sandhed Guddommelige ved mangehaande Ting, Anstalter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
