Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Den styrende og styrede Kirke - Lidt om den katholske Kirkelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Den frie Pavekirke.
Personer samt omgav sig paa egen Haand med et Skin af Hellighed, og Over-
troen spirede hurtig frem. — Alvorlige Sjæle, der sukkede efter Syndernes For-
ladelse og Salighed, faldt i Fortvilelse· Middelalderens kirkelige Liv havde
ingen bibelsk Forsoning og vidste ikke at finde den. St. Petri Nøgle aabnede
vistnok Folkenes Skatkammere, men lukkede ikke op Døren til den himmelske Freds
Skatte. Medens Nøglen til disse var tabt, hindrede eller forfulgte man dem, der
søgte eller fandt den andetsteds ·
Lidt om den katholtke Kirketære«
···· irkelæren i Middelalderen er en sindrig Tankebygning, opført med stor
sz Kunst og Skarpsindighed· Dens Grundvold er det apostoliske Sym-
) bols og den gamle Kirkes andre kostelige Bekjendelser; men ved
Siden af Guld, Sølv og LEdelstene er der ogsaa i Bygningen anvendt
meget Træ, Hø og Straa. Kjernen er Troen paa den treenige Gud, Fader, Søn
og Aand. Hvad Fædrene og Kirkemøderne i de første Aarhundreder havde fastsat
og udtalt herom, gjaldt senere som afgjort Sandhed, og det betragtedes som en
Forbrydelse at ville røre ved den gjængse Opfatning. Vel forsøgte den tænkende
Aand af og til at bringe Hemmeligheden nærmere til Forstaaelse, men da hændte
det ogsaa let, at de mest øvede Tænkere i sin Stræben efter at gjøre det ufattelige
begribeligt kom nær ind til, ja ofte styrtede lige ned i Kjætteriets Afgrund. Om
Guds Egenskaber lærtes meget dybsindigt, men tillige meget forunderligt og vredent;
ligesaa om Englene og deres Forretninger. Det er et Hovedtræk i Skolastiken
netop at ville vide nøiagtig Besked om det, hvorom Skriften tier. Tillykke optog
dog ikke Kirken alle disse Bestemmelser i sin Bekjendelse, men indenfor denne ind-
rømmedes stor Frihed, ligesom der i Turneringen gives Kjæmperne fuld Adgang
til at tumle sig inden de afstukne Grænser. Saaledes var det ikke blot med Læren
om Gud, men ogsaa med Læren om Mennesket Jo vanskeligere det er at danne
sig en Forestilling om det første Menneske og dets paradisiske Tilstand, desto kjærere
var alle de Spørgsmaal for Skolastiken, som en falsk Videbegjærlighed opkastede
paa dette Omraade· Medens Thomas Aqvinas og hans Skole lærte en medskabt
Retfærdighed, der paa det nøieste var forbundet med Menneskets Væsen, saa betragtede
Scotus denne oprindelige Retfærdighed kun som et Tillæg, en overnaturlig Gave
til det, som af Naturen var givet Mennesket. Fra begge Sider anerkjendtes
Augustins Lære med Hensyn til alt, hvad der angik Menneskene og Synden,
Menneskets Forhold til Gud i dets tidligere og senere Tilstand, Friheden og Naaden,
og dog er det en Kjendsgjerning, at netop ved den skolastiske Theologi trængte
den gamle Pelagianisme, som man for længe siden troede var uddød, atter ind
i Kirken gjennem en Bagdør. Den gamle paulinske Sætning, at Mennesket ei
retfærdiggjøres af Lovens Gjerninger, men ved Troen, blev ikke til nogen Tid
ligefrem forkastet, men i sin hele Dybde forstodes den kun af saare faa. Mennesket
skulde vel skylde Naaden alt, men under Skolastikernes Hænder forvandledes
Guds Naade atter til en Gave, der var istand til at gjøre Menneskene behagelige
i Guds Øine, og som ialfald paa betinget Maade kunde sikre Mennesket en For-
tjeneste hos Gud. Ja, Læren om gode Gjerningers Fortjenstlighed dreves til den
Yderlighed, at man paastod, at enkelte Mennesker var istand til at gjøre mere godt,
end Guds Bud krævede af dem, og at denne deres forøgede Fortjeneste kom dem
tilgode, som kun havde faa Gjerninger at opvise. Saaledes uddannedes den ulyk-
salige Lære, der senere paa den forargeligste Maade misbrugtes til at begrunde
Afladen, nemlig Læren om de Helliges overflødige Fortjeneste, om
en saakaldt Skat af gode Gjerninger, som Kirken raadede over, og hvoraf den
uddelte til dem, der ikke havde nok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
