- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
433

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Lidt om den katholske Kirkelære - Pavedømmet i Tilbagegang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pavedommet i Tilbagegang. 433

Poesiens ideale Forklarelfe. Kirken hernede er endnu den stridende, men engang
vil den være den seierrige, den triumferende, og i denne feierrige og trium-
ferende Kirke, hvorpaa den nuværende er et Forbillede, ser den fromme Tro alle
Tings Fuldendelse Der er -Profeternes, Apostlernes, Martyrernes og de Helliges
Kor forsamlet om den Eviges Throne, hvor de nyder en Fylde af Salighed og
uophørlig fynger Halleluja for ham, hvis Forherligelse allerede hernede er Opgaven
for enhver Kunst og enhver Videnskab og er alle de Frommes Maal.

pavedommet i Tilbagegang.

Bonifacius V111 (1295——1303) begynder Kirkens Forfaldstid. Han

"· var i flere Henseender dygtig, men derhos herskesyg og havde fuldstændig

» -·–;, »» samme Følelse af sin 3ærdighed som de to mægtige Kirkefyrfter Gregor

·–—·»..—».-Vl1(1073——1085) og Jnnocents 111 (1198—1216). J en Balle
x M




I

eller et Pavebrev, der kaldes
Unam sanctam efter sine Be-
NN

Yciiodcesisefoiigi fiiictgleedrc ikikaxdlgi — ««« W

al geistlig, men ogsaa al
verdslig Magt; begge er Sværd
i hans Haand, det ene føres
for Kirken, det andet af den.
Ja han gjorde i denne Bulle
Læren om Pavens uindskrænkede
Myndighed til en Troesartikel,
nødvendig til Salighed, og
ftemplede den Opfatning, at
Kongedømmet fkrev sig direkte
fra Gud, som manichæifk
Kjætteri. B onifa cius mang-
lede viftnok ikke Viljen til at
give sine Fordringer Eftertryk,
men vel den sædelige Kraft.
Han miskjendte fin Tid, vilde
det umulige og naaede derfor
ikke Maalet for fin Stræben
Han spændte Buen for høit,
derfor braft den. Driftigere
kunde Pavedømmets Herskerkrav
aldrig udtales end ide Ord,
at han bar al Ret i sit Bryfts
Skrin. Bonifacius for-
maaede ikke at gjennemføre fine
Fordringer overfor ,Filip den — - -
smukke af Frankrigei denne Bonifacius vIlL
gav ikke SSlip paa sit Konge-
·ØMmes elVstcEUdighedJ han sikkede sig Folkets Bitand, o derved, at an ·orde
sin Sag til Folkets Sag, kom Paven tilkort. Jas Kongengs Sendemanik leglsaget
Af en Flok Pytter»e- Udskjeldte endog Paven i hans eget Pallads og slog ham med
fM Hkmske I Ansigtet Denne raa Behandling gik Bonifacius saa nær, at han
faldt l en hldsig Feber og døde ftraks efter. Dante har i fin ,,Guddommelige
Komedie« anvist ham som Farifæernes Herre og Hyrde Plads i Helvede.

Kongen benyttede fin Seier godt. Da Partierne efter Bonifacius’s Død

Jllustreret Kirkehistorie. . 28

R :


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free