Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De kristelige Mystikere under Kirkens Forfaldstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De kristelige Mystikere under Kirkens Forfaldstid. 439
Fra nu af aabenbarede den Elskede sig for ham i Syner; ,,hun svæver høit over
ham i et Kor as Skyer; hun straaler for ham som Morgenstjernen; hendes Krone
er Evigheden, hendes Klædebon er Salighedenz hendes Ord. er·lutter Sødhed.’
Hun henvender Skriftens Ord til ham: ,,Giv mig, ·o Søn! dit lHjerte,« og for da
atter at give hende et synligt Tegn paa sin Kjærlighed indgravede Sus o Navnet
Jesus paa sit Bryst med en Jerngriffel. Jesus er den evige Visdom, men med. en
kvindelig Benævnelse Af sin Elskede modtog han Navnet Amandus, Hjertenskjær,
og under dette latinske Navn udgav han sine Skrifter. Ligesom en Ridder blot
kunde give den Elskede Prøver paa sin Lydighed ved at bfestaa mangehaande Eventyr,
saaledes paalagde Suso sig alleslags Spægelser for at tilfredsstille sin Elskede, den
himmelske Visdom. ,,Han er som en schwabisk Minnesanger,« siger Huse, ,,men
hans Kjærlighed er den evige Visdom, som han hylder i dunkel Længsel og ung-
dommelig Lyst.« Jntet Kors var ham for tungt, intet Træ for haardt, intet Jern
for spidst, ingen Svøbe for skarp, til at han ikke gjerne vilde plage og hudflette
sin Ryg dermed. Og under al denne selvvalgte Lidelse var»han hjertensglad og
svælgede i den søde Følelse as sin Kjærlighed ,,Den, som beiler til Kjærligheden,
maa lide,« det er Grundtanken i hans digteriske Mystik Ved Lidelse for den
Elskede bliver Mennesket bortdannet fra Skabningen, dannet i Kristus og om-
dannet i Guddommen. Et ,,roligt (d. e. et fuldkommen hengivent, viljel«øst) Menneske
maa løsrive sig fra Skabningen og nedsænke sig i Guddoinmen.« ,,Min Menneske-
lighed«, lader han Visdommen (Kristus) sige, ,,er Veien, som man maa gaa, og
min Lidelse er Porten, hvorigjennem man trænger freni,« naar man vil naa Maalet.
Suso døde Aar 1365 i et Dominikanerkloster i Ulni, hvor han havde trukket sig
tilbage. Hans Hovedværk, er Skriftet ,,Om den evige Visdom,« der allerede i
Middelalderen er overfat paa Gammeldansk under Titel ,,Gudelig Bisdoms
Bog« og udgivet paany i 1858 af C. J. Brandt.
Endnu mere sværmerisk end den sine, jomfruelige Suso er Nederlænderen
Henrik Ruysbroeck, der blev født mod Slutningen af det trettende Aarhundrede
i en Landsby ved Briissel Ekstasen eller Henrykkelsen, den menneskelige Be-
vidstheds fuldkomne Stillestaaen, Aandsfraværelsen med Hensyn til de udvortes
Ting og Fortabelsen i guddommelige Tanker er det eiendommelige ved hans Frem-
træden. Ofte kunde han staa stille midt paa Gaden uden at vide, hvad der foregik
omkring ham, ganske fordybet i den indre Verdens Billeder, som drog gjennem
hans Sjæl. Naar Nuysbroeck udførte Messen, kunde han falde i Henrykkelse,
der endte med Afmagt. Derfor elskede han Ensomheden, for ganske at kunne hengive
sig til sit Væsens Trang. Jndtil det tredsindstyvende Aar var han Prest og
forrettede samvittighedsfuldt sin Gjerning som saadan, men i nævnte Alder trak han
sig med nogle Venner tilbage til Klostret Griinthal i Brabant. Hans Ry
drog mange derhen, især af Gudsvennerne; ogsaa fra Strassburg og Basel
fik han Besøg; saaledes blev han engang gjæstet af Tanker-. Han skal have
forudsagt sin Død, der indtraf 2den December 1381, da han var 88 Aar gammel.
Ogsaa hos ham træffer vi den samme Stræben efter at komme til Hvile i Gud ved
at opgive sig selv. J den guddommelige Treenighed ser han som i et Speil den
Vei, Mennesket skal gaa, nemlig gjennem Gud til Gud. Ligesom Gud aabenbarer
sig udad i tre Personer, men i sit Væsen er en, saaledes skal ogsaa Menneskets
virksomme Liv vende tilbage til den evige Hvile ved at blive et med Gud.
Tilslut anføres følgende skjønne og karakteristiske Udtalelser as ham: »Hver
Gang du om Aftenen vil gaa til Sengs, saa læs i Forveien tre Bøger, som du
overhovedet altid maa have hos dig. Den første er en gammel, graa og styg Bog,
skreven med det sorteste Blækz den anden er hvid og vakker med rød Skrift; den
tredie pranger med gyldne Bogstaver. Læs da først den gamle Bog, det vil sige,
betragt dit forgangne Liv, hvilket, som hos alle Dødelige, saaledes ogsaa hos dig,
er fuldt af Synd og Vildfarelse. Gaa ·i dig selv og slaa op Samvittigheden-3 Bog,
som ved Kristi sidste Dom fkal vorde opslagen for Gud og al Verden. Tænk paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
