Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Gudsvennerne og Nicolaus af Basel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudsvennerne og Nicolaus as Basel. 441
Basel blev født i den By, hvorefter han har sit Tilnavn, sandsynligvis i.Aaret
1312z hans Livsførelse minder om Valdes eller den hellige Franeiscus. Ligesom
disse to var ogsaa han udgaaet fra Kjøbmandsstanden, men derhos tillige vel øvet
i Turnering og Vaabenleg Han var forlovet med en rig Brud; men. Aftenen før
Bryllupet, netop som han Ved det flagrende Kjertelys bad foran Krueifikset, syntes
han, at dette bøiede sig henimod ham; han troede at høre en Stemme, som sagde:
,,Staa op, forfag Lerdem tag dit Kors og fvlg migl« Den næste Dag erklærede
han for Bryllupsgjesterne, at han havde valgt en anden Brud; han var forlovet
med Himmelens Dronning. Ogsaa hans Forlovede blev greben; hun aflagde sit
Brudesmykke og trak sig tilbage til Ensomheden for, saa længe hun levede, at tjene
Gud. Nu søgte Nicolaus Stilhed i Nærheden af Prædikeklostret i Basel og
fordybede sig stedse mere i religiøse Betragtninger. Ogsaa han kom ligesom My-
stikerne til det Punkt, at han ikke længere bad til Gud, men ene og alene hengav
sig til ham i uforstyrret Beskuelse. J denne Tilstand havde han Syner, som han
anfaa for guddommelige Aabenbaringer Han kaldte sig med Forkjærlighed ,,Guds
Ven« og stræbte ogsaa efter at vinde andre for dette Venskab. Snart sluttede fire
Mænd sig til ham; blandt dem nævnes en sorhenvcerende Nidder, en Domherre og
en omvendt Jøde ved Navn Abraham. Til disse kom efterhaanden mange flere.
Dette Samfund af Gudsvenner øvede ved Prædiken og Sjælesorg en mægtig
Indflydelse paa Geistlige og Lægfolk ikke blot i Basel, men i en vid Omkreds;
ved deres enfoldige og gribende Lægmandsprædiken opstod en stor Vækkelse, der
bredte sig ud over flere Lande. Nicolaus selv gjorde Reiser i Schweitz, Tyskland,
Frankrig, Ungarn og Jtalien samt stod i Brevveksling med mange Mænd i den
vesterlandske Kristenhed.
Paa Kvinderne virkede Nicolaus’s Søster, der holdt sig til Beginerne.
Nicolaus’s Eksempel fandt ogsaa Efterligning andre Steder. Saaledes opgav den
rige Kjøbmand Rulman Merswin i Strassburg sin tidligere Bestilling og
traadte ind i ,,Gudsvennernes« Samfund. Han er Forfatter af et Skrift
,,Om de ni Klipper«, som hos Mystikerne stod i megen Anseelse. Efter et stort
Jordskjælv udsendte Nicolaus 1356 en Skiivelse fra Basel, hvori han formanede
til Omvendelse. Men atten Aar senere (1374) besluttede han sammen med sine fire
Venner at forlade denne By. De ,,fem Mænd« overlod sig til en liden sortHunds
Ledelse, hvem de fulgte efter, indtil den tilsidst lagde sig ned paa et Bjerg i Nær-
heden af L.uzern, som det formodes paa »Herrgottswalde«. Senere (1379)
opholdt de sig i en liden Kirke, som var i en udhuggen Klippehule, formodentlig den
saakaldte »Wildkirchlein« i Kanton Appenzell· Ledsaget af en fortrolig Ven
gjorde Nieolaus i Aaret 1377 en Pilegrimsreise til Rom, hvorhen Pave Gregor
X1 (1370—1378) atter var vendt tilbage fra Avignon. Pilegrimmene vilde bede
den hellige Fader om at ashjælpe Kirkens mangfoldige Brøst JBegyndelsen havde ·
Paven ingen Tillid til dem, men blev snart indtagen af deres ydmyge Væsen og
tog venlig Afsked med dem. Men da Gudsvennerne senere endnu alvorligere
og mere indtrængende opfordrede Kristenheden til Omvendelse, manet dertil af et
Brev, som de troede var dalet ned fra Himlen, blev de forfulgte som Vranglærere.
J Brevet var besalet dem at holde sig stille i tre Aar, men derpaa, hvis Verden
ikke havde omvendt sig, at drage til fem Kanter af Jorden for ved Ordets Prædiken
at vække den sovende Kristenhed til nyt Liv.
Efter den Tid taber Gudsvennerne sig som i Taage. Om Nieolaus
fortælles, at han blev tagen tilfange i Østerriges Hovedstad Wien, ført for
Kjætterdomstolen der og levende brændt i en meget høi Alder omkring 1409· Flere
af hans Venner led ogsaa Martyrdøden paa Baalet, og snart hørte man ikke mere
tale om det før saa udbredte Samfund; Pavens Værk, Inqvisitionen, havde
udryddet det, men paa flere Maader havde disse fromme Lægmænd banet Veien for
Reformationenz i det fjortende Aarhundredes stormfulde Tider, da Pavernes
Jnterdikt ofte hindrede Kirkens Sjælepleie, gik Gudsvennerne Menighederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
