Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Lidt om Sektvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Sektvæsenet i Middelalderen. , 445
"Da Bonifaeius v111 atter ophævede Colestinereremiternes Forening,
der var godkjendt af Pave Cølestin lv Aar 1241, dannede de strengere Fran-
ciskanere et kjættersk Broderskab under Navn af Fratriceller, som under
Peter Johan af Olivi fra Languedoc (—s1297) beskyldte den romerske
Kirke for aabenbar Afvigelse fra Evangeliet· Hidtil havde Petrus regjeret Kirken,
men nu i Fuldendelsens og det evige Gvangeliums Tid herskede Johannes, saa at
Presterne af Petri Kirke maatte træde tilbage for den Johanneiske Tids. Men
Johaniies’s Disciple er kun de, som efterfølger Kriftus i Fattigdom og ligner
Johannes i Kjærlighed
Til det evige Gvangeliums Tilhængere sluttede sig ogsaa Beginernes
og Veghardernes Foreningen Beginerne var oprindelig Bonneforeninger af
Lægsøstre, Begharderne af Lægbrødre; de opstodi Nederlandene og udbredte sig
derfra langs med og opad Rhinen· De havde sine egne Beginerhiise, sluttede
sig til Franeiskanerne og blev i
Begyndelsen begunstigede af Kirken.
Men senere anklagedes de for paatræn-
gende Tiggeri,Arvetilsnigelser og Lidder-
lighed, saa at Begine kom til at be-
tegne en usædelig Kvinde, Begharde
en Hykler; en Del traadte ogsaa virkelig
siendsk op mod Kirken. De blev derfor
under Pave Urban V (1362—1370),
og Keifer Karl 1V tilintetgjorte, saa at
deres Huse hjemfaldt til Jnkvisitionen
og blev Fængsler for Kjtettere
Fra Begharderne har de lige-
ledes i Nederlandene opstaaede
Lollharder sin Oprindelse. De gjorde
det til sin Opgave at pleie Syge og
begrave Døde, især i Pestens Tider,
men hjemsaldt ogsaa paa Grund af sin
Optræden mod den herskende Kirke til
Kjætterdomstolene og blev først taalte
under Johan XX11 (1316——1334)· J
Frankrige rasede Pastorellerne «
indtil 1320, da de blev nedhiigne. Da
Ludvig den Hellige var tagen til-
fange, flokkede Skarer af Bonder og
Hyrder sig sammen for at befri sin
Konge; men under Anforsel af Cister-
ciensermunken Jakob as Ungarn over-
faldt de i Fanatisme Prester, Munke og Jøden samt røvede og plyndrede, hvor de
for frem, saa de maatte bekjæmpes med Sværdet. Deres Rester forenede sig med
Flagellanterne eller Selvpiskerne
Disse sidste var i Førstningen strenge Bodsovere, men efter 1260 og især i
det sjortende Aarhundrede, da den sorte Død herjede (1347), og Tyskland laa
under Jnt·erdikt, optraadte de i Masser, drog gjennem Landene i tusindvis, idet
de piskede sig selv jog prcedikede Bod; de stod i stor Anseelse blandt Folket. Endog
den berøm·te Prædikant Vineentius Ferrer sluttede sig til disse Svobebrodre og
stod i Spidsen for et Flagellanttog, der tog Veien gjennem Frankrig, England
og Spanien· Ferr er var Flagellant i mange Aar, indtil han ved et Skrift af
den bekjendte Professor i Paris Johan Gerson blev overbevist om, at et faa
overdrevent asketisk Liv var forkasteligt. Da denne Bevægelse voksede med rasende
Fart og snart blev til en Landeplage, og da de vel skriftede for sin Mester, men
En Selvpisker·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>