Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kjætterforfølgelse, Inkvisition og Hekseprocesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Den frie Pavekirke.
Som ventelig kunde være, lykkedes det ikke Pavens Missionærer ved en saadan Frem-
gangsmaade at føre de Vildfarende tilbage til Kirken; Jnnocents lod derfor
prædike Korstog mod Valdenserne, Katharerne og Albigenserne; han
sagde, at det var ligesaa fortjenstligt at kjæmpe mod Kjættere og Frafaldne som mod
Vantro. Alle, som var med i dette Korstog, lovede han fuldkommen Aflad for
deres Synder. En Korshcer stormede Beziers i Sydfrankrige; man fatte Jld
paa Byens Kirke, medens den var propfuld af Folk, og 7000 Mennesker led Flamme-
døden. Desuden dræbtes som Slogtekvæg 20,000 Mennesker. Flere Krigsfolk
spurgte den pavelige Gesandt: »Herre, hvad skal vi gjøre, vi kan ikke
skille de Troende fra de Vantro?« Han skal have svaret: ,,Hug-dem alle-
sammen ned: Gud kjender nok sine.« Med djævelsk Raseri dræbte man
Skyldige og Uskyldige, ja myrdede endog Kjætterne, naar de var villige til at antage
den katholske Lære Dette skede 1209. Paa andre Steder blev mange tvungne til«
at afsværge sin Tro; Biskoperne forpligtedes til at ansætte edsvorne Mænd, der
skulde opsnuse Kjættere og overgive dem til Kirkens Straf; selv de Folk, som ikke
gik til Alters paa de store Høitider, ansaa man sor mistænkelige Personer. Denne
Fremgangsmaade monede godt; adskillige gik over til den katholske Kirke; endel
holdt fin Tro hemmelig; men mange døde i Fængsel eller led Døden paa Baalet.
Martyrtidens Jld blussede atter op, og de Fromme stod ikke tilbage for de første
Aarhundreders Kristne i Frimodighed til at bekjende sin Tro. Kun var Bødlerne
ikke længer Hedninger men pavelige Kristne.
Men Kronen paa den Skjændighed, hvormed Pavekirken gik frem mod Sekterne,
satte de saakaldte Jnkvisitionsdomstole, der oprettedes af Paven i 1232·
Deres Grundsætning var at opspore Kjættere, anvende pinligt Forhør, samt straffe
dem paa Legeme eller Liv; dersom de tilbagekaldte, nøiedes man med at tage deres
Eiendom og landsforvise dem; lignende Straffe blev anvendte mod enhver, som
havde givet Kjætterne Ly eller skaanet dem. Disse Domstole blev alene besatte med
de mest sanatiske og ivrige Munke, som godkjendte hemmelige Klager mod alle, man
ansaa for tvilsomme. Mistcenkelige Huse, Kjældere og Loftsrum undersøgtes omhyggelig;
Mænd og Kvinder blev trukne frem og kastede i Foengsel At læse i Bibelen hørte
til detværfte Kjætteri. Den, som sagde det mindste mod Pavekirkens Misbrug, var en
Vranglærer. Ved gruelige Pinsler blev de tvungne til at tilstaa, som ikke havde
gjort noget ondt. Værst rasede Jnkvifitionen i Spanien, hvor Klosterforftan-
deren Thomas Torquemada fra 1490 til 1498 rasede, som om han var selve
Satan; under hans Einbedstid blev 8,800 levende brændte og 96,504 idømte for-
skjellige Straffe. Hans Gftermand, Diego Deza, lod fra 1499 til 1506 ialt
1664 levende brænde og idømte 33,288 andre Straffe. Under Kardinal Ximenes
fra 1506——1517 blev 2536 levende brændte og 48,630 straffede paa andre Maader.
Jnkvisitionen i Spanien ophævedes førsti1809 af Napoleon Bonapartez
da Kjætterfængslet i Madrid blev undersøgt, opdagede man gruelige og haarreifende
Ting-k) Ogsaa paa andre Steder rasede Kjættermestrenez i Tyfkland blev
k) Den franske Oberst Leniano ier fortæller følgende om Ødelæggelsen af Jnkvisitions-
paladset i Madrid Aar 1809: »Da Marschal Soult, Madrids Gudernør,beordrede
mig til at odelcegge Jnkvisitions-Bygningen efter Keiserens fBefaling bemærkede
jeg for ham, at det niende Regimente Landsebærere ikke var»tilstrækkeligt, hvorpaa
Marschallen kommanderede endnu to Regimenter Fodfolk dertil, hvoraf det e11·e,det
117, stod under Oberst Delilles Befaling. Med disse Tropper marscherede jeg til
Jnkvifitionen, hvis Bygning var omgiven med tykke Mure og besat med 400
Soldater. Ankommen der opfordrede jeg Fædrene til at aabne Porten. En Sttldvagt,
der stod paa Bolværket, talte derpaa nogle Øieblikke »med en eller anden indenfor
Muren, hvorefter de syrede paa os og dræbte en af mine Folk. Dette var Signalet
til Angreb, og jeg befalede mine Soldater at skyde ned enhver, der viste sig paa Murene.
Men snart viste det sig, at Kampen var ulige, og jeg maatte beslutte mig til en anden
Angrebsmaade. Vi huggede ned nogle Trær og g orde Stormbukke deraf. To af
disse, der benyttedes vel, gjorde under Forsvarernes gleregn en Aabning i Muren
« 3·«-..-s-0;.k«.,«cspdsts syv «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
