Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kirkemøderne i Pisa, Kostnitz og Basel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkemoderne i Pisa, Kostnitz og Basel· 455
der kunde hæve Splittelsen og asskaffe de værste Misbrug. Mødet traadte sammen
i Pisa Aar 1409. Dets ledende Aand var den lærde og fromme Johan
Gerson, Kantsler ved Universitetet i Paris. Han hævdede den Anskuelse, at en
· Reformation paa Hoved og Lemmer var nødvendig, samt at et almindeligt Koncil
stod over Paven. Nævnte Kirkemøde staevnede begge Paver for sig, men da de
ikke lystrede, blev de afsatte. Istedetfor straks at arbeide for en Kirkeforbedring
valgte Mødet først en ny Pave, der fik Navnet Alexand er V; han udhalede
Reformerne under Paaskud af, at man manglede forberedende Arbeider. Saa
maatte Konciliet gaa fra hinanden med uforrettet Sag, ja Tilstanden var endog
værre end før, da man nu havde tre Paver, »en hellig Treenighed,« der gjensidig
forbandede hverandre og erklærede Mødet for en Samling af Menedere og Kjættere.
Skandalen naaede sit Høidepunkt, da Alexand er dræbtes ved Gift af Sørøveren
Balthasar Cossa, som derpaa under Navn af Johan XX111 Aar 1410 besteg
St. Petri Stol. Denne Pave, der duede til alskens Forbrydelser og allerede
havde forsøgt meget under sin tidligere Bedrift, skyede naturligvis alt Reformarbeide.
Men da tvang den tyfke Konge Sigismund ham til at sammenkalde et almindeligt
Koncil i Byen Kostnitz ved Bodensøen. Det blev aabnet 1ste Rovember 1414
og var det mest glimrende Kirkemøde, som nogensinde er holdt paa Jorden; der
mødte dog ikke alene 18,000 Geistlige og en Mængde Adelsmcend, men ogsaa en
forfærdelig Masse Skjøger.
Blandt Deltagerne udmærkede sig især Parisertheologerne Johan Gerson og
Peter d- Ailly samt Kardinal Zabarella. Mødet havde en tredobbelt Opgave:
1) at fjerne den pavelige Splittelse (Schisma); 2) at prøve de nye Lærdomme,
som færlig var fremkomne ved Wiklef og Huss; 3) at reformere Kirken. Det
blev paa Forhaand fastsat, at der skulde stemmes efter Nationer. Før havde hver
enkelt stemt, hvorved Paven med alle sine Haandlangere kunde seire. Efter lang-
varige Stridigheder og Kampe fik man endelig alle tre Paver til at takke af.
Schismaet eller den kirkelige Splittelse var saaledes endelig fjernet. Ved Siden af
disse Forhandlinger med Paverne foretog man ogsaa Undersøgelser af de nye Lær-
domme, hvori særligJohan Gerson tog Del; han ønskede inderlig en Reformation,
men vilde blot bedre enkelte Brøst; derfor var han Modstander af Wiklef og Huss,
fordi disse mente, at hele Kirken stod i Modsigelse med Evangeliet og den apostoliske
Tid og derfor trængte til at reformeres fra Roden af; saadanne Bestræbelser stemplede
Gerson som kjætterske. Det var særlig efter hans Fremstilling af deres Lære, at
de blev dømte. »
- Det viste sig imidlertid snart, at den nye Maade at stemme paa havde en
meget svag Side. En Flok vilde straks begynde med Reformer, en anden ønskede
først valgt ny Pave i den afsattes Sted. Den sidste seirede, og Kardinal Colonna
blev kaaret og antog Navnet Martin v. Han var en dygtig Diplomat, som
forhandlede enkeltvis med Mødets Nationer og sluttede Enkeltsorlig med disse,
hvorved det lykkedes ham at sprænge hele Synoden. Reformationen blev indskrænket
til smaa Enkeltheder, som intet gavnede; Paven lovede at udføre Kirkeforbedringen
paa et senere Møde, og saa blev Koneiliet i Kostnitz opløst i 1418· Mordet
paa Huss og hans Ven Hieronymus af Prag viser tydelig, hvor uskikkede disse
Mænd var til at faa istand en Reformation; de havde blot Syn for ydre Mangler,
ei for den virkelige Fornyelses Kilde. Gerson, der saa sine Resormplaner strandede,
blev endog selv mistænkt for Vranglære; han drog skuffet og med et bedrøvet Hjerte
bort; thi tunge Tider truede. Denne Mand har gjort sig fortjent af Ungdommens
Undervisning og skrevet en liden fortræffelig Bog om, »Hvorledes man skal
føre de Smaa til Kristus·« Han døde stille i Lyon Aar 1429.
Paven viste liden Lyst til at udskrive et nyt Reformkoncil, og det var neppe
heller kommet istand, hvis ikke Hussiterbevægelsen havde brudt ud; denne
, tvang ham til at sammenkalde et Møde i Basel, men han døde under Forberedel-
serne dertil. Hans Efterfølger, Engen 1v, sendte den venlige Kardinal Julian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
