Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Nogle Ord om Sveriges kirkelige Forholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Den frie Pavekirke.
Formodentlig blev han født et af det sidste Aartier i det trettende Aarhundrede;
det vides, at han har studeret i Paris og maaske paa flere andre Steder og
udviklede sig efterhaanden til at blive sit Fædrelands mest berømte Lærde i Middel-
alderen; saa fik han Plads i Linkopings Domkapitel, der var et ikke uvigtigt
Midtpunkt for Dannelfen i Sverige. Her levede han et fromt og indadvendt Liv,
fuldt af Anfægtelfer og Troeskampe, samt ivrig fordybet i lærde Studier. Der for-
tælles ogsaa om hans Begavelse som Prædikant og Strid med de opdukkende Kjætterier.
Skjønt han i sine senere Aar var Birgittas Skriftefader og ivrige Beundrer,
hørte han dog ikke til hendes religiøse Retning, Mystiken, men viser sig hel og
holden som Bibeltheolog. Det kan fluttes dels af en bevaret latinskAfhandling,
dels af den Efterretning, at han havde skrevet udførlige «Konkordantfer« til
hele Bibelen i tre meget tykke Bind, et mægtigt Lærdomsværk, som desværre er
. tabt,dels og især af en bevaret Udlæggelse af de fem Moseboger paa Svenfk;
denne er rimeligvis en efter Birgittas Opfordring paabegyndt Bearbeidelse af
»Konkordantfe·rne.« ,,Det er ingen ligefrem Oversættelse af Mosebvgerne
En vigtig Jndledning, der stiller og besvarer en Mængde dogmatiske Spørgsmaal,
og en Efterskrift, som især gaar ud paa at forklare Moseloven forbilledlig, udgjør
omtrent to Femtedele af hele Værket; men ogsaa i det øvrige er Skriftens Ord
idelig sammenslyngede med sorklarende Bemærkninger, ligesom omvendt de mofaiske
Love oftere fremstilles stærkt forkortede. Forfatteren udfolder stor Lærdom, ei alene
i den hellige Skrift, blandt hvis Bøger han især bruger Pauli Breve og Sal-
merne, men ogsaa i Aristoteles, i Kirkefædrene, blandt hvilke Auguftin
paaberaabes snart paa hver Side, endelig i Middelalderens theologiske Literatur,
baade den skolastiske og andre Retningers Men al Lærdom tjener ham kun til
at gjøre Skriftens Læsning frugtbar ei alene for den religiøse Tænkning,
men ogsaa for det religiøse Liv. Dette er hans Øiemed som han søger at naa
paa fin egen Maade. Er Tankeindholdet i det hele end givet udenfra, Dog-
merne væsentlig de samme, som hyldedes allevegne ellers —— dog at særligt det
romerske træder mindre frem —, og Tolkningen af Skriftordet mer eller mindre i
fkolastisk Smag, som Helhed er dog Bogen, hvortil intet fremmed Forbillede findes,
Forfatterens egen Skabning, en selvstændig hjemmegjort Tankefrembringelfe;
derfor ogsaa fuld af Hentydninger til det daglige Menneskeliv i Forfatterens Land
og Tid, til fvenfk Natur, svenske Forholde, svenske Fortidsminder, rig paa hjemlige
Ordfprog og Talemaader, fremfor alt tiltalende ved et Sprog, som er lige klart,
fyndigt og livligt, enten det gjælder at udvikle Begreber eller at skildre saavel ydre
Ting som indre Sjælstilftande eller at udtrykke den redelige, varme Gudsfrygt og
funde, sædelige Følelse, som er Sjælen i hele Værket.« Da Birgitta forlod Sverige
og gik til Rom, fulgte han dog ikke med hende; sandsynlig var han for gammel og
svag dertil. Samme Aar (1350), som hun kom til Rom, skal han være dødi
Stockholm, hvor den førte Død dengang herjede. Han jordedes i Dominikanernes
Klosterkirke, men Graven blev forstyrret ved Reformationen.
Hvad det kirkelige Liv angaar, saa stod dette neppe høiere i Sverige i denne
Nedgangstid end andre Steder. At en saa grovt forfalsket Kristendom som den
katholske havde vanskelig for at omfkabe Folkets Hjerte, falder af sig selv. Paa
en ydre Lydighed mod Kirken, et ydre Jagttagende af dens Ceremonier lagdes ogsaa
langt mere Vægt end paa Hjertets Omskabelfe De Elementer af guddommelig
Sandhed, som indeholdes i den katholske Lære, kunde imidlertid ei andet end udøve
en forædlende og velgjørende Indvirkning Det svenske Folk havde dog som sine
nordiske Naboer fine store Brøst; Sædeligheden stod ved Middelalderens Slutning
i Almindelighed paa et lavt Standpunkt, faa Nøden krævede i denne Henseende en
Reformation. Naar vi imidlertid ser hen til den Forfalskning af den rene Lære,
som alt mer og mer tog Overhaand inden Kirken, samt til de praktifke Misbrug,
som stod i Sammenhæng hermed, saa var en Kirkefornyelfe i denne Henseende ikke
mindre nødvendig Menneskemeningers Ugrces truede med aldeles at koæle den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
