- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
464

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kampen i Norge mellem den geistlige og verdslige Magt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

464 Den frie Pavekirke.

Graven, er nu bundne om vore Lærefædres Ansigt; thi de viser os ingen Vei uden
Dødsens«. Men Bannet mod sagesløs Mand er ugyldigt, Herren dømmer altid-
den rette Dom. Skriftet hævder Kongedommet som guddommelig Jndstiftelse, ,,Kir-
kens Hjerte og Bryst« med Magt og Skjærm over den; dette bevises af selve den
kanoniske Ret. Det samme Syn paa denne Sag har ogsaa »Kongespeilet«, dette
beundringsværdig fint og rigt anlagte Skrift, som berører alle Kredse af Menneske-
livet. »Gud«, heder det, ,,skabte to Huse, Kirken, hvor Guds Domme afsiges,- og
Thinghuset, med Konge og Biskop som Værger Dertil bærer de, hin Revselsessvær-
det, denne Revselsesstaven. Kongens Sværd er tveegget, fordi det skal værne
baade om hans og Biskoppens Hal. Revselsesstaven skal Biskoppen have isin
Mund og hugge med Ord, ei med Haand. Hans Sværd bider kun, naar Hugget
er retfærdigt, og bider da meget bedre end Kongens; ellers bider det ham til Men,
som hugger med det«. Ved denne sin djærve Optræden havde imidlertid Sverre
foiet en ny Skyld til sin tidligere. Den begavede, men ærgjærrige og rænkesulde
Biskop Nicolaus Arneson i Oslo (’7 1225) stiftede Baglernes Parti, der
gav Sverre nok at bestille under hele hans Regjering og mere end en Gang var
nær ved at overvælde ham. Baglerne lod sig dog ikke lede af Jver for Kirkens
Sag, men af personlige og politiske Grunde. »Der laa i det hele 25 Aar mellem
Sverres Kroning og hans Dod. Kun saa af dem var helt fredelige; men han
fik meget udrettet ved Siden af de evindelige Kampe. Han var en Mand af høi
Dannelse og med levende Sands for Kundskab og sædrelandsk Kulturz han lod sin
egen Saga skrive paa Norsk· Ligeledes var han fuldt hjemme i de kirkelige Stri-
digheder, og da Pave Jnnocents angreb ham heftig og viste, hvorledes den
norske Kirke skilte sig fra den almindelige, svarede han med et fortrinligt Stridsskrift,
i hvilket han sammenholdt den pavelige Kirke med den oprindelige apostoliske. Han
træder herved endog ind i Rækken af de Mænd, som varslede en Reformation«
(Jørgensen). Haardt trængt fra alle Sider sad Sverre Vaaren 1262 paa Bergen-
hus, syg til Døden Han lod sig sætte i Høisædet i Kongehallen for at gaa Dø-
den imode som en Mand og for endnu i sine sidste Øieblikke at trodse de Mod-
standere, der helst havde seet ham do for Fiendehaand· Han bød, at man skulde
lade hans Ansigt være utildcekket efter Døden, forat alle kunde se, at Banstraalen
ikke havde voldt ham nogen Men; og han fik en prægtig og kirkelig Begravelse
trods Bansættelsen.

Det fortælles, at han skal have givet sin Søn og Eftermand Haakon Sver-
resson (s 1204) det Raad at forsone sig med Geistligheden; denne kaldte de land-
flygtige Bisper hjem, og der blev sluttet Forlig mellem Kirke og Stat, uden at nogen
af Parterne opgav noget af sin Ret. Under den mægtige Haakon Haakonson
(1217—1263) var det kirkelige Forhold godt; selv Paven sagte hans Venskab og
sendte Kardinal Wilhelm as Sabina til Norge for at krone Haakon. Efter
Kroningen i 1247 rettede Kardinalen paa forskjellige Mangler og fik Jernbyrden
afskaffet· Den fromme Konge opførte et Par Kirker i det nordlige Norge; de blev
Udgangspunkter for en Missionsvirksomhed blandt de hedenske Finner.
Kirkelivet og Aandslivet blomstrede under hans lange og lykkelige Regjering Sine
Undersaatter formanede han jevnlig til at betale sin Tiende og fik Bonderne i det
søndenfjeldske Norge til at yde den saakaldte Olavs- og Halvardsskat til
Hjælp ved Udvidelsen af Domkirken i Nidaros og til Opforelsen af Domkirken i
Oslo» J hans Dage (1238) blev Jslands Jndordning under den norske
Kirke fuldbyrdet. Under Haakons Søn Magnus Lagaboter (1263—1280)
brød Kirkekampene atter ud, da Kongen i sin Lovbog ogsaa optog Kristenretten, saa-
ledes som det havde været Skik fra gammel Tid. Dette likte ikke Kirken, der vilde
have selvstændig Lovgivningsmyndighed; Erkebiskop Jon Node (1267———1282) gjorde
Jndsigelser og udarbeidede senere en Kirkelov, som siden har baaret Navnet Jons
Kristenret. Der førtes mange Forhandlinger mellem Konge og Erkebiskop om denne
Sag; endelig kom der et Forlig istand i Tansberg Aar 1277, hvorved Kirken fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free