Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kampen i Norge mellem den geistlige og verdslige Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 Den frie Pavekirke.
flere, efter hver Kirkes Leilighed, ved de priviligerede Høiskoler, hvortil Fattig-
tienden skulde anvendes. Man dyrkede især Kirkeret. Af lovlærde Bisper omtales
Grimkelog den førnævnte Jon Røde, som begge udarbeidede Kristenretter, Erkebiskop
Eystein Erlandssøn (s 1188) og de nys omtalte. J Gjennemførelsen af de
kanoniske Grundsætninger staar vistnok den norske Kirke høiest mellem de nordiske;
Nordmændene havde særlige Anlæg til at organisere. Ogsaa Kampen for og imod
Pavernes Overgreb førtes her dygtigst og mest systematisk. J Salmedigtningen staar
den norsk-islandske temmelig høit. Her maa den merkelige »Solsang« nævnes, og
vi har endnu en Mængde Mariasange og Helgenviser, saaledes af Joptr Guttorm-
søn, Jon Paulsøn og den navnkundige Biskop Jon Arasøn, (f 1550), som
ogsaa har skrevetPassionssalmer og flere Ting. Adskillige af disse Digte er smukke,
intet dog skjønnere end »Lilja« af den urolige islandske Klosterbroder Eystein
Asgrimsøn (s 1361). Det er en Messiade, til Jomfru Marias Ære som staar
ved Siden af den danske Mester Mikkels »Rosenkrans« og langt overgaar denne i
Formskjønhed. Om Kristi Nedfart til de Dødes Rige hedder det:
Alle Helvedes Aase skjælved, Hvad er Tidende? Verden frelsest
Over Mørket Lys i Stykket l Hvi nu? Thi min Jesu pintesl
Døden segned, og Djoevle blegne: l Hvad er Tidende? Vælden knustesl
Dommen, hhlede de. vil kommet Hvo vandt Seier? Guds Leir hin stærke!
Lænker sprang for Judæ Love, i Signede Lys, min søde Jesu,
Lovsang kvad de Helgen glade; s Sand Livsbringer og Dods Betvinger,
Lammet i sin Skam og lwnket t Drag Du mig ud fra Djævlebolig,
Laa han den bange, den gamle Slange. i Drot hin blide, og hold mig siden!
J intet af Nordens Riger indskjærpes Prædiken paa Modersmaalet hyppigere
end i vort Land; den øvrige Del af Gudstjenesten var paa Latin. J intet af dem
var Folket mere opdraget til at læse i Bog eller Literaturen i verdslig Henseende
saa blomstrende Den kirkelige Literatur holdt imidlertid ingenlunde Skridt med
den verdslige. Den begynder sin Udvikling lidt tidligere end hos Broderfolkene,
men stod snarere tilbage end gik foran dem. Latinske theologiske Skrifter forekom-
mer ikke. Der er bevaret store Brudstykker af Bibeloversættelser, evangeliske Periko-
per, Ovetsættelser af Gregors ,,Dialoger« og Alkuins Skrift »Om Dyderne
og Lasterne«, et Stykke af en Folkekatekismus i Lovene, adskillige Traktater, Ud-
lægning af Fadervor og Kirkestikkene, Lucidarius, Fædrenes Liv, Helgensagaer,
Prædikensamlinger, foruden hvad derhænger sammen med de mystiske Birgittinere.
Stykker af Veraldar Saga og Kongespeilet hører ogsaa hid. Oversættelsen
efter Alkuin er et praktisk religiøst Skrift, helt igjennem grundet paa Bibelsprog
»Læsning i den hellige Skrift er Kundskab til Salighed; derfor læs stadigt Naar
vi beder, taler vi med Gud, naar vi læser, taler Gud med os«. De udgivne norske
Prædikater fra Slutningen af det tolvte Aarhundrede er dels Oversættelsen dels
hjemmegjorte. Flere af de originale er mesterlige og staar fuldt i Høide med de
berømte angelsaksiske Homilier. De udlægger sindbilledlig Bygningsstilen
ide norske Stavekirker, de ivrer mod Drukkenskab og Vellyst og indeholder
idethele Træk, som peger paa Norden. Udlægningen er jævn, benytter gjerne
Bibelsprog og allegoriserer stærkt; Semipelagianismen og Legenden er
visselig ikke undgaaede, men der findes meget smukke Partier med en forholdsvis
evangelisk Aand og Tone. En god Forklaring af Fadervor fortjener ogsaa at
fremhæves Det store norske Bibelværk »Stjorn« er en Blanding af omstændelig
Bibelhistorie og Bibelfortolkning, bestemt til oplysende og opbyggelig Læs-
ning ved Kong Haakon Magnussøns Hos; det har nogen Lighed med Mester
Mathias’s før omtalte Bibelværk ved sin praktisk bibelske Karakter. Det oftere
omtalte »Kongespeil« er ogsaa mærkeligt ved den ægte kristelige Grundtone, som
gaar gjennem hele Bogen. Det lærer, at al Sædelighed hviler paa kristelig
Gudsfrygt. ,,Det er Visdoms Ophav at frygte den almægtige Gud«, heder det
straks i Begyndelsen; »dog skal man ikke frygte ham som en Uven, men med Kjær-
-..-. zM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
