Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Humanisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Den frie Pavekirke.
Testamente rigtigere. Allerede 1506 udgav han Laurentius Vallas Anmærk-
ninger tiqulgata og viste, at nævnte latinske Oversættelse trængte en Forbedring
efter Grundteksten. Denne forbedrede Oversættelse leverede han selv 1516 i Basel,
hvor han havde slaaet sig ned; her besørgede han ogsaa en Udgave af det
græske Nytestamente; i de særskilte Afhandlinger, som er føiede til dette Værk,
anbefalede han at læse den hellige Skrift som den sande Kilde til al kristelig
Erkjendelse. Fra denne maatte ingen udestængesz derfor anser han det for ønskeligt,
om man kunde læse den paa alle Tungemaal, og han paaviste, hvor nødvendige
Sprogene var for et frugtbringende Studium as Theologien. Han har herved
gjort Reformationen en stor Tjeneste; i Begyndelsen var han ogsaa gunstig
stemt mod denne, men blev i Tidens Løb dens Modstander. Ved Udgivelsen af
Kirkefædrenes Skrifter var han lige til det sidste virksom for at fremme theo-
logisk Studium. »Erasmus«, siger Luther, »har gjort det, hvortil han var
kaldet: han har indført Sprogene
z) og ført bort fra de vanhellige Stu-
sp dier. Maaske dør han engang selv
med Moses paa Moabs Marker;
thi til de bedre Studier, hvad nemlig
Fromheden betræffer, fører han ikke.
Han har ydet nok derved, at han
viste Onderne; men at vise det
Gode og føre til det forjættede
Land sormaar han ikke.« »Jngen
har vidst, hvorfor Gud lod Sprogene
komme frem, før man allerforst nu
ser, at det er skeet for Evangeliets
Skyld. Saa kjært, som nu Evan-
geliet er os, lad os ogsaa holde af
Sprogene. Og lad det være os
sagt, at vi ikke vil beholde
Evangeliet uden Sprogene-«
«» Vi maa endnu med nogle Ord
» » omtaleBogtrykkerkunstensOp-
Nlp findelse, da den blev af stor Be-
Ww ) tydning ogsaa for Reformationen.
-:–-’ l ksl Den traadte dog ikke ind i Verden
, uden Forberedelse Allerede i de
Ulrtk VM Huttsns sidste Aakticr af det fjortcndc Aar-
hundrede havde man opfundet
Træsnittet. Billeder med Tekst rinder blev skaarneiTræ og trykteiMængde. Saa
lærte man at trykke paa Trætavler, en Side ad Gangen. De ældste Udgaver
af »Fattigbibelen« ,et ordnet kort Uddrag af det gamle og nye Testamente
med Billeder, er trykt paa den Maade. Mange »Fattigbibler«, Billeder og Smaa-
skrifter er Trætavletryk· Saa blev Bogtrykkerkunsten opfunden 1450 ved Johan
Guttenberg fra Maintz (f. 1397 f 1468), idet han var den forste, som trykte
med bevægelige, støbte Metalbogstaver. J næ·vnte Aar paabegyndte Guttenberg
Trykningen af sin beromte latinske Bibel, der udkom fuldt færdig 1456 ito
Foliobind. Den indeholder 641—645 tospaltede Blade, dels Pergament, dels Papir,
med herlige haandmalte Jnitialer. Denne første trykte Bibel er en Mærkesten i
Kirkens Udvikling. Johan Faust og Peter Schøffer udgav i 1457 et kostbart
»Psalterium« med Jnitialer i forskjellige Farver. Dette Pragtværk viser alle-
rede den nye Kunst saa udviklet, at det neppe nu kan overtræfer. Da Mainz
i 1462 blev stormet, flygtede forskjellige Arbeidere fra de ødelagte Trykkerier og
udbredte sin Kunst nær og fjern. Beromte Trykkerier blev anlagte i forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
