Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Salmedigtningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salmedigtnlngen. · 49 5
for den hellige og vældige Guds Aasyn. J Henseende til Form og Udtryk har det
en vidunderlig Strenghed og indtrængende Korthed. Denne gigantiske Hymne, ,,hvis
trefoldige Nim som med tre Hammerslag bringer Sjælens Inderste til at zitre«
(Guericke), og som ,,i den latinske Original ogsaa efter Ordklangen er som en
Dommedagsbasun« (A. Knapp), blev allerede tidlig anvendt til tirkeligt Brugi
Jtalien og synes derfra efterhaanden at have udbredt sig til det øvrige Europa·
Den er oversat af W. A. Wexels med Begyndelse: »Tcenk min Sjæl, hvad vil
du svare« og efter B. Ringvaldts tyske Bearbeidelse temmelig frit fordansket af
Biskop Hans Povelsen Resen (s 1638) og begynder i Landstads Salmebog
saaledes: ,,Det snart forvist paa Tiden er.« Den kirkelige Kunst har forherliget
denne Hymne, og de ypperste Tonedigtere har forsøgt sig paa den. Øverst af dem
alle staar Mozarts Reqviem (1791), hans sidste Værk En anden Franciskaner
Bonaventura (s1274), har digtet en Sang: «Rec30rdar0 Sancktae cruojs», hvori
Korsets Tilbedelse naar sit Høidepunkt, dog saaledes, at den egentlige Gjenstand for
Lovprisningen, nemlig den Korsfæstede, overalt fremstiller sig for Sjælen Digtet
er forfattet med rørende Inderlighed og glødende Kjærlighed til Frelseren. Men
den aandelige Kjærligheds sødeste, mest glødende Sanger er dog Jacoponns de
Benedictis fra Todi i Jtalien (s 1306). Han var tidligere Doktor i Lov-
kyndighed samt lykkelig gift og i de skjønneste Livsforhold, indtil han ved sin Hustrus
pludselige Død blev saa rystet, at han delte ud sit Gods til de Fattige og blev
Tiggermunk (1268). Nesten af sit Liv tilbragte han rinder de strengeste Bads-
øvelser og virkede meget som veltalende Folkeprcedikant, gjennemtrængt af den him-
melske Kjærlighed, hvoraf han var som beruset· Ud af denne brændende Kjærlighed
til Frelseren digtede han sin «Stabat mater dolorosa», »Under Korset stod med
Smerte.« Han forstod at meddele det latinske Sprog en saadan Blødhed i Klangen
og saa megen Musik, et man ikke tror at høre de gamle krigerske ogsaa i deres
Poesi saa tørre Romeres Sprog, men italienske Vers. Den er i Landstads
Salmebog oversat-af Benjamin Sporon (s 1796). Ogsaa «Stabat mater» er
forherliget ved de skjønneste Kompositioner; mest berømt er den af G. B.
Pergolese (f. 1704 s 1737). Det fortælles, at han fik Jdeen til sin gribende
Tonedigtning i Aaret 1736, da han i Neapel saa en Kvinde sønderknust knæle
under sin Mands Galge med opløftet Hoved og oprakte Hænder i inderlig Bøn.
Efter et Sagn blev Pergolese, da han Aaret efter gik ud af en Kirke, gjennem-
boret af en anden Tonedigter, hvem det mægtige Indtryk af hans Melodi til
«Stabat mater» havde opfyldt med Misundelse og et dødeligt Had. Af den beromte
Kirkelærer Thomas Aqvinas (s 1274) har vi hovedsagelig Sange til Kristi
Legemsfest. Ligesom det var ham, der dogmatifk begrundede Brødforvand-
lingslæren, saaledes har han ogsaa ydet Sangene til den Fest, som fremgik af
samme. «Pange lingua glorjosj», er en simpel Lovsang over Nadverens Jndstiftelse
og Herrens hellige Legeme, medens Dogmet er nøiere sat ud fra hinanden i det mere
belærende Digt: «Lauda Zion Salvatorsm», der er mesterlig oversat og ændret af
Landstad i hans Salmebog med Begyndelse: »Sion pris din Saliggjører·« Blandt
Middelalderens Salmedigtere maa fremdeles nævnes den fromme bøhmiske
Reformator Johan Huss, der blev født 1369 og døde paa Baalet for sin Tro
6te Juli 1415. Af ham er Salmen ,,Jesus Krist, vor Hjælp er kommen,« der er
oversat paa Tysk af Luther og paa Dansk af Landstad.
Fremdeles findes i vore Kirkesalmebøger flere vakre latinske Salmer af ubekjendte
Forfattere. Blandt disse nævnes: ,,Den signede Dag er os nu ted« (Dies est
1ætitiæ), »Op Sion, op al Kristenhed« (Resonet in 1audibus), ,,Et Barn er født i
Bethlehem« (Puer natus in Bethlehem), ,,Vær glad du hellig Kristenhed« (Christe
caterva olamitet), »J Dag opstod den Herre Krist« (Surrexjt Christus hodie),
»Til Himmels for den Herre sand« (Coe1os ascendit hodie), »Christ den Helligaand
sende« (Chrjstus nos revisit), samt den dels latinske og dels tyske: ,,Jeg synger
Julekvad« (1n dulai juhilo), der er oversat af Landstad. — Af tyske Salmer fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
