- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
503

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opdragelse og Skolcvcesen 503

udfoldedes i de ældste Klostre en betydelig opdragende Virksomhed, idet Munkene
underviste Omegnens Børn. J den ældre Middelalder paalagde Synoderne de
Forældre Mulkt, som undlod at sende sine Børn til Klosterskolerne. Disse fik dog
snart en udelukkende lærd Karakter og tabte sin Betydning som Folkeskoler.
Derimod gjorde de saakaldte Parokial- eller Menighedsskoler adskillig Nytte.
De skulde findes ved hver Kirke, og det var Sogneprestens Pligt der at undervise
de døbte Smaa i Børnelærdommen, naar de havde naaet en passende Alder.
Paa de fleste Steder var det dog ikke rart bevendt med disse Skoler, men mange-
steds i Tyskland og Frankrige blev de drevne dygtig og virkede til stor Vel-
signelse. Den bekjendte Johan Gerson, »Middelalderens Spener,« tog sig med
stor Jver af disse Skoler og skrev en liden udmærket Bog »Om at føre de
Smaa til Kristus.«

Et ikke ringe Middel til Folkets Undervisning og Opdragelse var Prædiken
paa Folkesproget· J flere Lande holdtes der Prædikener over Troen og
Fadervor. J den gamle norske Homiliebog findes en smuk Udlæggelse af
Herrens Bøn og i den islandske en Prædiken over Troesbekjendelsen.
Omkring Aar 1500 udkom en kirkelig Forordning, der bød Presten hver Søndag
at udlaegge de ti Bud for Menigheden. Der findes ogsaa Bestemmelser om, at
de ti Bud skulde males paa Tavler og hænges op i Kirkerne. Men det vigtigste
Optugtelsesmiddel var dog Skriftemaalet Naar et Barn var syv Aar, skulde
det for første Gang gaa til Skrifte og derpaa til Alters for saa senere hvert
Aar mindst en Gang at gjentage dette. Det gjaldt stadig at have Tag i hver
Enkelt; derfor rammede Kirkens Love saa tungt dem, som ikke opfyldte Fordringen. Lod
man være at gaa til Skrifte et Aar, vankede der en ikke saa ringe Bod; fortsatte man
dermed et Aar til, blev Boden betydelig forhøiet; men gik Vedkommende heller ikke
det tredje Aar til Skrifte, dømtes han ,,utlceg« og betragtedes som en, der selv
havde gjort sig tilHedning og ei var værd at bo i et kristentLand. Dette tvungne
Skriftemaal blev det aller vigtigste Hovedstykke i Middelalderens Folkeopdragelse.
Det var ikke alene Bekjendelsen af alle Synder og Jlæggelsen af de fastsatte Bøder,
som bidrog hertil, men især den Undervisning, som foregik ved hvert Skriftemaal.
Først og sremst lærte Kirken Folket at skjelne mellem de forskjellige Slags Over-
trcedelser, især de syv Dødssynder. Ved Siden heraf prøvede man Skriftebørnene i
»Børnelærdommen. Var de uvidende i Troen og Fadervor, fik de en
Pengebod paa omkring 15 Kroner. Folk mødte derfor aldrig frem til Skrifte uden
paany at indøve disse Stykker. Derfor blev Skriftemaalet et uafladeligt Optugtelses-
middel; men Følgen heraf blev rigtignok den, at alle Kirkens Lemmer lige til sin
Dødsdag stod paa et Begynderstandpunkt, og derfor kunde der gjennem
hele Middelalderen ikke blive tale om at naa til »Mands Modenhed eller Kristi
Fyldes voksne Alder.« De var og blev umyndige. J dette Forhold gjorde
heller ikke Konfirmationen nogen Forandring ( Dette Sakramente opfattedes jo
den Tid som et Tillæg til Daaben, og Betragtningen var den, at Daab en gav
Naade og Konfirmationen Naadegaver. Det var enhvers Pligt i 12—14
Aars Alderen at lade sig konfirmere af sin Biskop· Men efterat dette var skeet,
stod man i samme kateketiske Afhængighedsforhold til Kirken som før. Daabsunder-
visningen i Middelalderen var i mange Stykker ufuldkommen og Frugterne
i·det hele mislige. Man vidste vel neppe, hvor ilde det stod til, før man i Reforma-
tionstiden tog sig fore at undersøge Menighedernes Tilstand, hvilket skeede under
Visitatserne, først i Saksen og senere andre Steder.

Jnden Sekterne eller Frikirkerne i Middelalderen faar man et ganske-
anderledes tiltalende Billede af Daabsundervisningen og den kristelige Op-
dragelse end i Storkirken. Det viser sig, at de har bevaret mere af det gode gamle
fra Oldkirken og paa Barnedaabens Grund begyndt dygtig at bygge sin
kristelige Undervisning; deres Forestillinger om den kirkelige Myndighed er ogsaa
renere, klarere og i det hele mere bibelske. Katharerne vides at have delt sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free