Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Skolevæsen. 505
Hans Værk varieredes senere paa mange Vis, dels paa Latin, dels paa forskjellige
Folkesprog. Blandt de sidstnævnte Bearbeidelser maa ogsaa nævnes den oldnorske
,,Stjorn«, Styrelse, et Arbeide, der er istandbragt af Haakon Magnussøn
(1299——1319). En fælleseuropæisk Frembringelse er den saakaldte ,,Lucidarius«,
Oplyseren, der udkom paa alle Europas Sprog og var meget læst og yndet.
Indholdet er mangfoldigt og i kateketisk Form. En almindelig Mand spørger,
og en Magifter svarer. Der spørges om alle mulige Ting, som kunde interessere den
Tids Kristne, om Forstaaelsen af Messens forskjellige Dele, om den symbolske Be-
tydning af Prestedragten o. f. v. En hel Del Spørgsmaal angaar dels
bibelhiftoriske Tildragelser, som da fortælles, dels Jertegn i Naturen; Troen
og Fadervor forklares i Spørgsmaal og Svar. Der haves baade en gammel-
dansk og en islandsk »Lucidarius«; førftnævnte er udgivet paany af
C. J. Vrandt og sidstnævnte med Oversættelse i »Annaler for nordifk
Oldkyndighed.«
Skolevæsenet i Middelalderen udviklede sig efterhaanden til større Frihed
og Selvstændighed Klosterskolerne er allerede gjentagne Gange berørte De naaede
fra en ringe Begyndelse en Betydning, som deres Stifter Benedict af Nurcia
(s 543) neppe havde tænkt sig, og besøgtes efterhaanden ikke bare af de Børn, som
vilde blive Munke eller Prester, men ogsaa af Adelige, tilkommende Statsmænd
og Fyrstesønner. De var den ældre Middelalders høiere Dannelsesanstalter
og gjorde paa sn Gang Tjeneste som »Universiteter, Presteseminarier,
Kunftakademier, Landbrugs- og Haandværksskoler, medens de tillige
oplærte Ungdommen i de første Begyndelsesgrunde.« Undervisningssproget var
Latin og Fagene foruden Religion de saakaldte »syv frie Kunster-O nemlig
Grammatik, Dialektik, Rhetorik, Musik, Arithmetik, Geometri og
Astronomi. Et Kursus var beregnet paa syv Aar. Undervisningen var i de
fleste Fag kun tarvelig. Til Grammatik regnede man ogsaa Læsning og Skrivning.
Kirkefædrenes Skrifter blev flittig studerede, tildels ogsaa de gamle græske og
romerske Mønsterforfattere, idet man afslrev deres Arbeider og gjorde Forkortninger
og Forandringer i dem. Dialektiken grundlagdes tildels paa den græske Filosof
Aristoteles; senere blev Undervisningen i dette Fag nøie afpasset efter Theolo-
giens Udvikling, og Skolastiken kom frem og søgte paa en spidsfindig Maade
at forene Tro og Viden. J Rhetorik eller Talekunst holdt man sig især til
Kvintilian og Cicero; Undervisningen i Musik var hovedsagelig Jndøvelse af
Melodier til kristelige Hymner; det, man meddelte i Geometri og Arithmetik,
var høist utilfredsstillende; Astronomien blev nærmest behandlet som Stjerne-
tyderi. Klosterforstanderen overlod i Regelen Skolens Ledelse til en dertil skikket
Munk, som fik Navnet Magifter og nød høi Løn og stor Anseelse: han udsaa
og lønnede selv sine Medhjælpere. Med Nonneklostrene var ofte forenet Pigeskoler,
i hvilke ogsaa Smaagutter modtog den første Undervisning. Maalet var at opdrage
Eleverne til et Gud indviet Liv ved at øve dem i Arbeide, Gudsfrygt og
Bøn. En af de mest berømte Klosterskoler i Middelalderen fandtes i St. Gallen,
hvor Munkene ikke alene drev flittige Studier, men ogsaa øvede sig i Malerkunst
og Udskjæring i Elfenben. Af andre navnkundige Skoler maa nævnes den, som
var forenet med Klosteret i Reichenau, hvor den lærde Walafrid Strabo
(s 849) virkede. Stort Ry stod ogsaa af Skolen i Fulda, der var grundlagt af
,,Tysklands Apostel« Bonifacius (s 755) og blomstrede under Rabanus
Masurus (—s 856), »den første tyske Skolemand og Lærde.« Klostrene Corvey i
Frankrige, Bangor i Jrland og det, som var grundlagt paa Om Jona
ved Skotland, samt York i England var ogsaa berømte Lærdomssæder og
Dannelsesanstalter, hvorfra ogsaa mange fortræffelige Missionærer udgik,
Jevnfides med Klofterskolerne stod Kathedral- eller Domskolerne. De
dannedes efter førftnævnte og fik sin Ordning af Biskop Chrodegang af Metz
Cs 766). Da de Geistlige, som ikke var bundne ved noget Klosterløfte, efterhaanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
