Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Skolevæsen. 507
paa Latin »Oni kongelige Børns Opdragelse-« der vidner om stor Belæsthed
og indeholder mange fortræffelige Vink angaaende Opdragelsen. Den lærde og
fromme Johan Gerson (—f 1429) har ogsaa ved sin Sjælelære og sit Skrift
»Om at føre de Smaa til Kristus« ikke ringe Betydning i Opdragelsens
Historie. ,,Lærdommen var ham aldrig selvstændigt Formaal, men Middel til Per-
sonlighedens og Karakterens ethiske Udarb·eidelse.«
Skolen begyndte lidt efter lidt at glide ud af Kirkens Haand. Dette havde
ikke bare sin Grund i Geistlighedens og Munkenes Uduelighed og aandelige Lige-
gyldighed, men skrev sig ogsaa fra andre Aarsager. Den, som virkede kraftigst, var
Korstogene. Gjennem dem blev fremmede Lande, nye Sæden nye Videnskaber
og nye Kunster kjendte. Handel og Jndustri blomstrede op, og Handelsmænd og
Haandværkere fik en hidtil ukjendt Følelse af Selvstændighed og Uafhængighed
Ridderklassen blev af overordentlig Betydning og voksede hurtig. Følgen af
alt dette viste sig snart paa Opdragelsens Omraade· Ridderens Opdragelse kom til
at staa i skarp Modsætning til den kirkelige. Størst Vægt lagdes paa det, som i
de kirkelige Skoler blev overseet eller rent ud fordømt Man lagde Vind paa at
erhverve sig Øvelser i alskens Jdrætter og en elegant Optræden; at vinde Ære
ansaaes for særlig eftertragtelsesværdigt, og Modersmaalet fik en fremragende Plads.
Den Gut, som skulde blive Ridder, blev de første syv Aar af sit Liv opdragen i
Hjemmet, særlig af Moderen. Saa blev han sendt til en eller anden bekjendt
Ridders Borg og uiidervistes i Ridning, Svømning, Pilskydning, Fægtning, Jagt,
Schakspil og i at gjøre Vers. Ved Fjortenaarsalderen førte Faderen ham til Kirkens
Alter, hvor Presten gav ham Sværd og Belte; han blev nu Svend eller Væbner
og fik følge sin Mester overalt paa Jagt, i Vaabenleg (Turnering) og i Krig.
Hvis han viste sig værdig dertil, blev han i sit enogtyvende Aar slaaet til Ridder.
Efterat han ved Ed havde lovet altid at tale Sandhed, forsvare det, som er Ret, beskytte
Enker og Faderløse, holde Kvinden i Ære samt agte Gud og Religionen, blev han
iført sin Ridderruftning; en gylden Kjæde hængtes om hans Hals, og man satte
paa ham forgyldte Sporer. Jnden Ridderstanden fik ogsaa Pigerne i flere Hen-
seender en meget omhyggelig Opdragelse De undervistes ikke alene iSyning,
Strikning, Brodering og Husstel, men ogsaa i Læsning og Skrivning, ja ofte endog
i fremmede Sprog. Som Modstykke til Riddervcesenet fik Kirken Skolastiken, der
var et aandeligt Ridderskab, som kjæmpede med Tankens skarpe Sværd i Troens
Tjeneste. De ældre Talsmænd for denne Retning søgte at forene Tro og Viden;
men siden udviklede sig den skarpeste Modsætning mellem disse to, idet man lod
Fornuftenfaa Forrangen. Skolastiken udførte et storartet Arbeide i Kirken ved
at udvikle og begrunde Kirkelaeren samt hævde den selvstændige videnskabelige
Forfkning trods ydre Magtbud. Men baade Riddervæsen et og Skolastiken
opløstes, naar deres Gjerning i Opdragelsens Tjeneste var forbi.
Skolevæsenet blev ført et nyt Skridt frem, da Handel og Jndustri tiltog og
gjorde Byerne rige samt vakte hos Borgerne en stærkere Følelse af Selvstændighed og
Trang til en høiere Dannelse. Saaledes opstod Byskolerne, der ogsaa kaldtes
Borger- og Skriveskoler. De gav det første Stød til Udviklingen af en egen
Lærerstand og banede Veien for den nationale Dannelse, idet de lagde Vægten
paa Kjendskabet til Modersmaalet og søgte at meddele Kundskaber, som var
praktiske for Livet. Kundskab i Læsning Skrivning og Arithmetik var uundværlig.
Foruden Undervisning i disse Fag fik man ogsaa en Mundsmag af Geografi,
Historie og Naturvidenskab, ja lærte endog lidt Latin. Ved Siden af disse opstod
der i enkelte større Byer, som Liibeck og Hamburg, tillige Pigeskoler. Uagtet
Borgerfkolerne var fuldt berettigede og nødvendige, saa lagde dog den katholske
Geistlighed mange Hindringer i Veien for deres Vækst og søgte at hindre dem saa
meget som mulig. Deres frie Udvikling blev ogsaa hemmet ved, at Rektoren og
Medlærerne oftest var udstødte Munke, fordærvede Studenter og afsatte Geistlisge
med -i Regelen tarvelige Kundskaber og liden Løn. Undervisningen blev derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
