Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Luthers Barndom og Klosterliv - Luther kommer til Wittenberg og Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 l 6 Reformationstiden ,
Saliggjørelfe.« Han optog Arbeidet med det fuldeste Alvor og var fremfor sine
øvrige Klosterbrødre ivrig i Fasten, Vaagen, Selvpinsler, Læsning af Bønner og
stille Selvbetragtninger. Naar Luther sad i sin Celle« og læste«Bibelen, kom
Munkene og sagde: »Jkke med Stadier, men ved Tiggeri tjener man Klostret.«
Ja man sagde engang til ham:«,,Det er Bibelen, som volder alt Oprør.«
Men Forsagelser og Selvpinsler skaffede ikke den bekymrede Munk Fred, men kun
et oprevet Sjæleliv fuldt af mørke, fristende Tanker og dybe Anfægtninger. Saa
aabenbarede han sin Samvittighedskval for en gammel, gudfrygtig og prøvet Kloster-
broder, og denne viste ham, hvad der laa i hint dyrebare, kjendte Ord af Kirkens
ældgamle Troesbekjendelfe: »Jeg tror Syndernes Forladelse.« Ogsaa hans
fromme Foresatte, D1·.Staupitz, trøstede ham i hans Sjælenød og sagde: »Du ved
ikke Martin, hvor gavnlige og nødvendige disse Anfægtelser er for dig.« Disse
og lignende Ord øvede en velgjørende Indflydelse paa Luthers Sind. En særlig
Trøst fandt han i Bibelen og blev efterhaanden ført tilbage til den gamle Kirkes
Frelsesvei, til den paulinske Tro paa Frelsen af Naade uden menneskelig Fortjeneste.
»Denne den bibelske Kristendoms Grundtanke, at Mennesket retfærdiggjøres ved
Troen alene, uden Lovens Gjerninger, havde saaledes Luther personlig tilegnet
sig, efter tidligere forgjæves at have forsøgt Gjerningernes, Bodsovelsernes ufrem-
kommelige Vei; som denne Grundtanke blev Midtpunktet i hele hans aandelige Syn,
hele hans religiøse Liv, saa blev den ogsaa netop derved tillige Reformationens
første og store Princip. Som religiøs Personlighed — og uden at betragte .
ham fra denne Side vil man kun saa en skjæv Opfatning baade af ham og hans
Gjerning — samler hele hans dybe og stærke Natur fig omkring dette ene Punkt:
Troen paa den frie Naade. Det er denne Tro, aldrig vaklende, altid urokkelig, der
gjør ham til den modige, seierrige, uovervindelige Reformator· Det er i Kraft af
denne, han baade river ned og bygger op.«
Luther kommer til wittenberg og Rom.
·,-en det var ikke Guds Vilje, at Luther længe skulde forblive i Klostrets
Stilhed. Kurfyrst Fredrik den Vise af Saksen havde i Aaret 1502
3 ftiftet et Universitet i Wittenberg, og efter Staupitz’s Anbefaling
» ·Z blev den unge, begavede Munk i 1508 kaldet til Professor ved denne
Høifkole. Dette er en ny og betydningsfuld Vending i Luthers Liv. J denne
Stilling blev han fremdeles sin Orden tro og tog ogsaa i Wittenberg sin Bolig
i en Celle i det derværende Augustinerkloster, men som Universitetslærer i sidstnævnte
By skulde snart hele Verden lære ham at kjende som den, der lod Guds Ords klare
Lys skinne til Frigjørelse og Frelse for mange. J Førstningen maatte han imidlertid
læse over de filosofiske Fag. Dette erkjendte han senere som Guds vise Styrelse.
»Gud har villet, hvad jeg nu ser« at jeg skulde lære at kjende Høiskolernes Visdom
og Klostrenes Hellighed af egen Erfaring, forat det ugudelige Folk ikke skulde have
at bramme mod mig, dets senere Modstander, som den, der fordømte Ting, han
ikke kjendte.« Da Universitetets Rektor nogle Gange havde hørt hans Forelæsninger
over enkelte Stykker af den hellige Skrift, sagde han: ,,Den;ne Munk vil forvirre
alle Høilærde, frembringe en ny Lære og reformere hele den romerske Kirke.«
Staupitz opmuntrede ham til at prædike; men Luther vægrede sig »ved at tale
til Folket i Guds Sted og sagde: ,,Hr. Doktor, J berøver mig mit Liv; jeg vil
ikke kunne holde det ud et Fjerdingaar.« Men da han efter mange Bønner endelig
lod sig bevæge til at prædike i et gammelt Klosterkapel, viste det sig, at Tilhørerne
likte godt hans Taler. Snart efter blev han kaldet til Prest i Bykirken, og hver
Søndag forkyndte han nu Guds Ord for Folket efter Skriftens Lære. Tilstrøm-
ningen til hans Kirke var overordentlig stor.
..-——w- L
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
