- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
523

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Afladsstriden - Rigsdagen i Worms

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rigsdagen i Worms. , 523

derved, at man brugte dem(ex opere operat0); han nægtedeSkjærsilden og
Viljens Frihed samt stillede de store Kirkeforsamlinger over Paven og
ringeagtede Kirkens Ban. Derfor skulde hans Bøger brændes; hvis han ikke
tilbagekaldte inden 60 Dage, skulde han rammes af Banstraalen; lutherske Lærere
blev truede med Fængsel og Landsforvisning, og de Steder, hvor de opholdt sig,
med Interdikt eller Folkeban. Men Pavens Banstraale var misbrugt saa ofte, at
den i Tyskland ikke længer havde nogen synderlig Virkning. Og Luther eiede
mægtige Venner, der tog sig af ham. Da hans Fiender i mange Byer brændte
hans Bøger, besluttede han at gjøre Gjengjeld. Ledsaget af en stor Skare jublende
Studenter drog han den 10de December 1520 udenfor Elsterporten i Witten-
berg og brændte Bullen paa et Baal med de Ord: ,,Fordi du har bedrøvet
Guds Hellige, saa sortære dig den evige Jld,« medens den forsamlede
Skare sang den berømte Hymne »O store Gud vi love dig.« Dette Skridt
gjorde dog ikke Luther uden først endnu engang (17de November) at have
beraabt sig paa et almindeligt Koncil, trods sin Anskuelse om, at
Kirkemøderne hyppig for vild. Han for sin Del vilde ikke være Skyld i
nogen kirkelig Splittelse·

Men det begyndte Reformationsværk gik fremad med Kjæmpeskridt. De Lærde
ved Wittenbergs Høiskole havde forlængst sluttet sig til den nye Bevægelse, ja
Fyrster og Riddere, især den kjække og begavede Humanist Ulrik von Hutten, var
begeistrede, og Reformatorens Skrifter blev overalt slugte med Begjærlighed as store
Skarer, som var sultne efter sand Sjælesøde· Den rene evangeliske Lære blev af
Wittenbergstheologer forkyndt i mange Byer; da stod der blot en Ting tilbage for
den romerskeKurie: at vinde den verdslige Øvrighed for sig mod Luther,
saa Bannet kunde blive forvandlet til Rigets Akt. Paven og hans
Hjælpere arbeidede herpaa af alle Kræfter.

Rigsdagen i warmg·

ort Tid efter at Luther havde brændt Pavebullen, samledes de tyske
Zsz Fyrster i Worms for at deltage i den Rigsdag, som Keiser Karl V.
havde bestemt skulde holdes der. Ogsaa Luther modtog i Marts 1521
- — Befaling til at møde for Keiser og Rigets Stænder i Worms. Han fik
et keiserligt Leidebrev, der lovede Beskyttelse, til han var kommen hjem igjen
fra Rigsdagen. Med et freidigt Sind begyndte han Reisen, endskjønt han var
meget afkræftet efter en Feber. Hans Vandring fra Wittenberg til Worms
lignede et Triumftog, slig trængte Folket sig om ham for at se og høre Skjønt
man advarede ham for at reise did, hvor han maaske vilde blive brændt ligesom
Huss i Kostnitz, svarede han:’ »Til Worms er jeg stævnet; til Worms maa
jeg drage. Selv om man gjorde en Ild, der rak fra Wittenberg til Worms
og lige til Himlen, saa vilde jeg dog i Herrens Navn møde.« Da han var nær
Worms, fik han fra sin Ven Spalatin, der var Hofprest hos Kursyrsten af
Saksen, et Bud, som advarede ham mod at komme til Byen. - Men Luther
svarede: ,,Om der var saa mange Djævle i Worms, som der er Tagsten
paa Husene, saa vil jeg dog derhen.« Ved hans Komme var der et uhyre
Tilløb af Folk; mange jublede og lagde sin store Glæde for Dagen. Da han den
næste Dag blev hentet og stillet for Rigsforsamlingen, maatte man paa Grund af
Trængselen føre ham gjennem Haver og Baggaarde. Foran Salens aabne Dør
stod den berømte Ridder og Feltherre Georg Frundsberg; han klappede Luther
paa Skulderen og sagde: ,,Munk, Munk, du gaar nu en Gang, som jeg og mangen
Krigsøverste ikke har gaaeti det hedeste Slag. Men er din Mening ret, og er du
vis i din Sag, saagaai Guds Navn og vær trøstig, Gudi vil ikke forlade dig.-«


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free