Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Rigsdagen i Worms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsdageni Worms. 525
Paa Forsamlingen gjorde den askræftede Munk i Begyndelsen intet synderligt
Indtryk, og Keiser Karl sagde til sin Sidemand: »Han der skulde ikke overtale»mig
til at blive Kjætter!« Paa Spørgsmaalet om han vilde tilbagekalde sine Skrifter,
svarede hanendnu noget beklemt og meget ærbødigt, at han maatte udbede sig
Betænkningstid. Den fik han til følgende Dag. Om Aftenen og Natten havde
han en haard annekamp. Da han atter traadte frem for Forsamlingen og blev
opfbrdret til at forklare fig, var han ikke at kjende igjen; den tidligere Frygtsomhed»
var»som«strøgen af ham, og han forsvarede frimodig og med fast, klar Stemme
sine Skrifter og erklærede sig rede til at blive belært ved Vidnesbyrd af den
hellige Skrift. De, som var tilstede paa Pavens Vegne, svarede imidlertid, at
man ikke var kommen for at stride med ham: man forlangte et kort og greit Svar,
om han vilde tilbagekalde eller ikke. —— ,,Vel«, svarede Luther, ,,siden man for-
langer et ligefremt og enfoldigt Svar, saa skal jeg give et, som
hverken har Horn eller Tæn-
der. Hvis jeg ikke bliver over-
tydet med Vidnesbyrd af den
hellige Skrift eller ved andre
klare, overbevisende Grunde
(thi jeg tror hverken paa Paven eller
Koncilierne alene, da de ofte har
feilet og modsagt sig selv), saa kan
jeg ikke tilbagekalde; det er
ikke raadeligt at handle mod
sin Samvittighed. Her staar
jeg, jeg kan ikke andet. Gud
hjælpe mig! Amen.« Da han
nu atter kom hjem i sin Bolig op-
løftede han Hænderne og raabte:
»Nu er det gjort, nu er det gjort!«
— Men Kurfyrst Fredrik den
Vise sagde til Spalatin: »Hvor
godt Broder Martin talte for Keiser «-
og Rigets Stænder!« Hertug Erik -
af Braunsschweig sendte ham til
Forfriskelse en Kande Eimbekkerøl, :
hvorfor Luther lod takke ham: ’ — »
»Ligesom Hertug Erik har tænkt
paa mig, faa tænke vor HerreJesus Georg Frundsberg
paa ham i hans sidste Kamp.«
Flere af Luthers Fiender vilde nu overtale Keiseren til at tage tilbage det givne
Leide: thi man mente, at ingen behøvede at holde sit Ord til en Kjætter. Men
Karl hadede et saadant skammeligt Trvskabsbrud og sagde: »Hvad man lover,
det maa man holde.« — Før Luther forlod Worms prøvede man paa endnu
en Gang i Mindelighed at udjevne Striden. Men efterat Eikebiskopen af Trier
i to Dage havde forhandlet med Reformatoren, erklærede denne: ,,Naadigste Herre,
jeg kan ikke falde tilføie, det faar gaa mig, som Gud vil. Er dette Værk af Men-
nesker, saa vil det forgaa; men er det af Gud, saa kan J ikke forstyrre det.« Tre
Timer efter fik Luther Befaling til inden 21 Dage at vende hjem til Wittenberg
og underveis hverken ved Prædikener eller Skrifter oprøre Folket. Fire Uger senere
erklærede imidlertid Keiseren, der var en Fiende af den evangeliske Lære, Luther i
Rigets Akt, d. e. enhver, som vilde, kunde ustraffet fange og dræbe ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
