Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Luthers tre store Reformationsskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luthers tre store Resormationsskrifter· 527
den aandelige Opstandelse, hvilke begge Dele skal fortsættes hele Livet igjennem, saa
at dette er en voksende Daab, der fuldender sig paa hin Dag. Den Naade, som
meddeles i Daaben, er altsaa af blivende Betydning og Virkning. Med Hensyn til
Barnedaaben taler han om en slumrende Tro hos Børnene og en stedfortrædende
hos Fadderne. Daabslpftet er det ene nødvendige Ved det ophæves alle
andre særskilte Løfter; thi de indeholdes i Daabsloftet.» J Skriftemaalet er
Opregningen af de enkelte Synder umulig; de Gjerninger, hvorved man yder
Satissaktion (Erstatning) er aldeles forkastelige.
Det tredie Skrift: »Om et Kristenmenneskes Frihed« gjennembæves af
en høiere Freds Aand og er en uovertruffen Frembringelse afædel, evangeliskFromhed.
»En Kristen er en fri Herre over alle Ting og dog alle Tings
Tjener og enhver undergiven; fri er han ved Troen, tjenende ved
Kjærligheden.« Dette er Hovedindholdet af denne herlige Bog. — Fri bliver
Sjælen ved at være bunden til Guds Ord. »J Troen paa Ordet fortsættes
paa billedlig Maade en Forening mellem det guddommelige og menneskelige, saaledes
som den oprindelig var given i Kristi Person. J Forkyndelsens Ord om sig beiler
Kristus til sin Brud; til dette Ord maa Sjælen betro sig; saa kommer ved Ord og
Tillid eller Tro den Forening istand, hvori Kristus betror sig til Sjælen som dens
Brudgom og den sig til ham: af dette aandelige Ægteskab følger, at Kristus og
Sjælen bliver et aandeligt Legeme. Saa bliver ogsaa alle Ting fælles; thi hvad
Kristus har, tilhører den troende Sjæl, og hvad Sjælen har, bliver Krcsti Eiendom.
Nu har Kiistus alle Goder og Salighed, der bliver Sjælens Eiendom; men Sjælen
har al Synd og Udyd, der bliver Kristi Eiendom. Saaledes maa Synderne blive
slugte og druknede i ham.« — Til hvilken Ære og Værdighed hæver ikke
Kristns Sine ved Troen! Han deler sin Værdighed med de Kristne. forat de
alle maa være Konger og Prester· »Ved sit Kongerige har den troende Magt over
alle Ting, ved sit Prestedomme har han Magt over Gud; thi Gud gjor, hvad han
beder om og vil (Ps. 45, 10). og hvis han mente at blive from, fri, salig eller en
Kristen ved gode Gjerninger, saa mistede han Troen og alle Ting-’ — Hvorfor
er da de gode Gjerninger paabudte? Luther svarer: »Endskjont Mennesket
indvortes er tilstrækkelig retfærdig ved Troen, saa forblivcr han dog i dette legemlige
Liv, maa styre sit eget Legeme og omgaaes med Legemer. Da kommer det an paa,
at Legemet bliver det indre Menneske lydigt ved Troen og bliver ligedannet dermed.«
Saa har da Mennesket forst at dæmpe sin egen kjedelige Vilje og hindre
den, og han vil gjøre det uafladelig paa Grund af Glæden og Saligheden i Sam-
fundet med Kristus, et Samfund, af hvilket der af sig selv opstaar taknemmelig, ren
Gjenkjærlighed i Hjertet. Men denne Kjærlighed til Gud driver ogsaa til Kjær-
lighed mod Næsten »Den Troende behøver vel for sig ikke mere Gjerninger
for at være salig, men netop fordi han har nok for sig selv i Troen og er salig i
den, saa kan og vil han tjene sin Næste af ren, fri Kjærlighed Saaledes gjør en
Kristen, fuld og mæt i Troen, ligesom sit Hoved Kristus sig villig til sin Næstes
Tjener, forat hjælpe ham, fare og handle med ham, ligesom Gud har handlet med
ham i Kristus.« — Troen afskaffer altsaa saa langt fra Loven og de gode Gjer-
ninger, at der tvertom ikke kan komme gode Gjerninger uden ved Troen. »Hvor
der ikke er Tro, der er Synd. Gode, fromme Gjerninger gjør aldrig en god, srom
Mand, men en srom Mand gjør gode Gjerninger. Thi det er klart, at det er ikke
Frugterne, som bærer Træet, men Træet Frugterne.« —- Bogen ender saa: »As alt
dette følger, at en Kristen lever ikke i sig selv, men i Kristus og sin Næste, i Kristus
ved Troen, i sin Næste ved Kjærligheden Ved Troen hæver han sig over sig selv
til Gud; fra Gud synker han atter under sig selv ved Kjærligheden og bliver dog
altid i Gud og Gud i ham (1 Joh. 4, 16).«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
