Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Lutherske Landskirker dannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Reformationstiden·
aandelig Forkommenhed og Uvidenhed traadte dem overalt imøde Melanchton «
fortæller-, at han ofte maatte gaa tilside og græde stille for sig selv. En kostelig · ·
Frugt af denne Visitation er Luthers to Katekismer, den lille bestemt
for Folket, den store til Veiledning for Prester og Lærere· De blev allerede
straks til uberegnelig Velsignelse Bare to Aar senere kunde Luther
med Glæde fortælle sin Kyrfyrste, ,,hvorledes nu unge Gutter og Piger læser, tror
og taler mere om Gud og Kristus end alle Stifter, Klostre og Skoler har kunnet
baade før og nu.« Den rensede Kirke blev meget mod Reformatorens Vilje kaldt
den lutherske. Med Hensyn til Navnet siger han: ,,Du— maa ikke kalde dig
luthersk. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min. Jeg beder derfor, at man
vil fortie mit Navn
og ikke kalde sig
luthersk men Kristen.«
Saksens gode
Eksempel blev snart
fulgt af andre tyske
Stater og mange
frie Rigsstæder. Sam-
tidig med Saksen
indførte Landgreve
Filip af Hessen
Reformationen i sit
Land og stiftede et
Universitet i Mar-
b u r g. Ligeledes
indførtes den evan-
gelisk-lutherske Lære i
Braunschw eig,
Hamburg, Liibeck
og Poinm ern, hvor
Johan Bugerih.:-
gen udfoldede sin
velsignelsesrige Virk-
somhed. J Mur-
temberg indførtes
Reformationen under
Hertug Ulriks Re-
gjering, især ved den
«TNNQNN
. O x
N « N
S —«— "—«««’:—
. » .
N. c »
3- »
XTTKT
7
Id
«8«
Nx
- -:«:«
» » R I
T — » — . - i fromme Johannes
3—»» - . « C —spz ’« « » - Brenz. Hans Livs-
W «’ - historie giver et gri-
Johannes Bugenhagen. bende Jndblik i en
Reformators Træng-
sler. Siden 1522 var han evangelisk Prest i Rigsstaden Hall og virkede mellem
Aarene 1535 og 1537 i Stuttgart og Tribingen. Da Keiseren 1546 rykkede
ind i Hall, omringede Spanierne Presteboligen. Brenz lukkede op og satte Mad
frem for dem, men skjulte imidlertid sine Papirer, flygtede med sin Familie og
overlod Soldaterne Huset. Den næste Dag kom en spansk Biskop, gjennemsvgte
hans Bøger og fandt endnu nogle Prædikener og Breve, som angik Krigen.
Brenz havde oftere formanet Borgerne til tappert at forsvare sin Tro og derfor
udgik der Befaling til at fængsle ham. Han flygtede til et Taarn, hvor han laa
skjult, indtil det lykkedes ham forklædt at komme ud af Byen. En kold Vinternat
streifede han om i Skovene og vendte først efter Troppernes Afmarsch tilbage til
sin udplyndrede Bolig. Senere blev af den keiserlige Minister en Mand sendt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
