Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Reformationens Indførelse i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 . Reformationsriden.
i Januar 1531 blev straffet med Fængsel, fordi de havde lagt en tændt Lunte under
Herman Prædikants Hus. Jens Viborg døde som Sogneprest til Korskirken
1552. Trods Modstand vedblev Reformationen at gribe om sig i Bergen, hvor
katholske Klostre og Kirker dels allerede var ødelagte, dels ved denne Tid blev
nedrevne. Saaledes hedder det om Korskirken i 1531, ,,at de Messer og
Tjenester, som pleiede at holdes der var ødelagte;« noget lignende fandt vist snart
Sted med Halvardskirken, hvor Munken Antonius blev Prest, og snart hedder
det, at de ,,norske Sogneprester blev uddrevne af St. Mortens og Fruekirken
(Mariakirken), og tyske Mænd (lutherske Prester) indsattes i deres Sted-« Da Kong
Fredrik 1. døde 10de April 1533, var Reformationen paa det nærmeste indført i
Bergen. Fra andre Egne i Landet vides lidet om den reformatoriske Rørelse.
Biskop Hoskold i Stavanger beder Esge Vilde Midtsommer 1529 ,,ikke tilstede
eller styrke denne fordømte Vantro og Lutheri«, hvoraf ,,nu mange desværre
forblindede ere.« Ved Begyndelsen af 1529 skrives, at hos den mægtige Adelssrue ·
Jnger Ottesdatter Rømer paa Østraat blev der læst og funget fra Borde
paa lutherskVis Og Foged Hans Eriksen paa Vardøhus skriver til Erkebispen
fra Sørvær udenfor Altenfjorden 6te Marts 1530 at der var »nogen Lutheri
blandt Almuen, som kom hjem søndenfra·« Den evangeliske Lære havde saaledes
ved Handelsmænd og Fiskere udbredt sig langs Kysten lige til det nordligste Norge
allerede Vaaren 153(j). Naturligvis var det et spredt og overfladisk Kjendskab, man
paa den Maade fik til Reformationens store Grundsandheder om Retfærdiggjørelsen
af Troen og Guds Ord som øverste Dommer i Troessager; men det lader til af
denne hurtige Udbredelse, at mange har grebet Evangelier med Begjærlighed
Ogsaa i vort Land haabede vel de katholske under Grevefeiden (1533—1536),
at Vinden skulde vende sig for dem, men dette Haab blev brat udslukt, da Chri-
stian 111. i 1536 kom paa Thronen J hans Haandfæstning blev det bestemt, at
Norge herefter skulde være som ,,et Ledemod af Danmarks Rige og under Danmarks
Krone til evig Tid.« Da Reformationen blev vedtagen paa Herredagen i Kjøben-
havn 1536 gjaldt denne Bestemmelse derfor selvfølgelig ogsaa Norge. Kirkefornyelsen
i vort Land gik saaledes temmelig let for sig i det ydre. J en Reces as 30te
Oktober 1536, findes Grundtrækkene til den nye Kirkeordning, der bestod i Ophævelse
af det gamle Bispedomme og dels Henlæggelse under Kronen, Jndsættelse i Biskop-
pernes Sted af kongelige Embedsmænd eller Superintendenter som overordnede
Lærere og Tilsynsmænd i Kirken, samt Bispegodsets Henlæggelse under Kronen
og alle geistlige Jndretningers Jndordning under Kongens Tilsyn o. s. v. Alt
dette blev nærmere bestemt i den danske Ordinants eller Kirkelov, som blev stad-
fæstet af Kongen 2den September 1537· Den kom i hele Reformationens Aar-
hundrede til at gjælde ogsaa for Norge. J et af Stykkerne heder det: ,,Vi vil
med det første besørge Superintendenter i Norge i hvert Stift, hvilke vi og
ville give Befaling, at de saa meget, som muligt er, skulle gjøre deres Flid, at hvert
Sogn maa have gode Prcedikere og det sande Guds Ord, at der intet maa forsømmes,
hvad der hører til Guds Ords Prædiken og Menneskets Salighed.« Dette tog sig
vakkert ud, men det gik ikke raskt med at gjøre det til Virkelighed. Det tog Tid,
før Stifterne fik sine nye Superintendenter eller Biskoper, saa Petrus Palladius
med Rette klagede, ,,at Nordmændene var som Faar uden Hyrde.« Og Superinten-
denterne var, som Ordinantsen siger, ikke kaldte ,,til Ørkesløshed, men til stort
Arbeide;« det blev deres Sag at gjennemføre Kirkefornyelsen i Aand og Sandhed,
saa det ikke bare blev ved kirkelige Bestemmelser Bergens Stift fik allerede i
1537 sin Biskop i Gjeble Pedersøn, der blev indviet i Kjøbenhavn af Bugen-
hagen. Han havde studeret ved flere Høiskoler iUdlandet, var en fint dannet Humanist
og lige til 1535 en rettroende Katholik. Saa gik han over til Luthers Lære og
viser sig i de 20 Aar, han var Bisp, som en from, men svag og føielig Mand.
Med Støtte og Hjælp af sin Ven Palladius reformerede han nogenlunde Bergens
Stift i sin Levetid. Han visiterede flittig, men det synes ikke, at han har evnet at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
