Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Kirkefornyelsen i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkefornyelsen i Sverige. 56 5
Paa Rigsdagen i Westeräs 1544 forpligtede Kongen og Rigets Stænder sig til
aldrig at gaa fra den evangeliske Lære, paa samme Tid som en Del papistiske Skrifter
forbødes. En almindelig Visitation over hele Riget under Ledelse af Erkebiskopen
begyndte 1553 og tjente til at gjennemføre nogenlunde ensartet Kirkeskik Ogsaa under
Erik X1V. gik Reformationen sin Gang Uden sæt-lig at forstyrres af Calvinisme
eller Striden om, hvorvidt det var tilladt at bruge Vand i Nadveren istedetfor
Vin, naar denne manglede. De efterhaanden fæstnede Forholde blev ordnede gjennem
en Kirkelov, som Laurentius Petri udarbeidede 1571; den blev vedtaget af
Bifkoper og Prester paa Upsala Møde 1572· Snart derefter vaktes alligevel nye
Uroligheder gjennem Kong Johan 111. Gjennem egne Studier og ved Paavirkning
af Georg Kassanders Skrifter var denne lærde og grublende Konge kommen paa
de Tanker at ville omforme den nys indførte Kirkeorden, saa den holdt den rette
Midte mellem Katholicisme og Protestantisme og blev mere lig den gamle Kirkes
Forfatning, saaledes som denne fremtræder hos Kirkefædrene· Derfor udarbeidede
han en ny Liturgi eller Regel for Gudstjenesten; den blev efter sit Binds Farve
kaldt den røde Bog og blev paa-
tvunget Stænderne paa Rigsdagen i
Stockholm 1577. sed den blev
flere katholfke Kirkeskikke atter indførte,
og man betragtede Liturgien som en
Forberedelse til det katholske Preste-
dømmes og Messeoffers Indførelse
Erkebiskop Laurentius Petri Got-
hus i Upsala samt Bifkop Erasmus
Nicolai i Westeräs og især den ind-
komne Jesuit, Nordmanden Lauren-
tius Nicolai eller Kloster-Lasse
(f. 1538 s 1622). Sidstnævnte, der var
en meget begavet, men fanatifk Mand, « ! A
ud av i or evangelisk Lærer ol blev k. »«»«Tx» C «»DV
anszat tiegb fen ny Presteskole i thock- ik YIEI JNHQI TTFTTX
holm. Jdet han gav sig Mine af at » Leeg «« IIIer . Mx
være Lutheraner arbeidede han nu ivrig NWKVX Leg . xxxggge xxx — NCNN
ved Undervisning, Tale og Skrifter FZCY ; N—«—ss«
for at erobre Sverige tilbage for Pa- ": « ««—J-",W- Z«——T«» « «
ven. Han og andre Ligesindede vandt d" C «·««’
Kongens Gunst, og dette var saa meget Laurentius petri.
lettere, da denne havde en katholsk
Dronning. Deres Paavirkning lykkedes saa vel, at han afsvor sin Tro for den
pavelige Legat Anton Possevin og blev Papist. Den svenske Geistlighed fik dog
snart Øiet op for Jesuiternes Rænker. Kloster-Lasse, som var mere ivrig end
klog, røbede sit sande Sindelag, og især den senere Crkebiskop Abraham Anger-
mannus prædikede saa kraftig mod ham og Liturgien, ,,at det Hjerte, som ikke
var af Graasten og Staal visselig maatte fælde Taarer,« som en Samtidig beretter.
Kongen skiftede Tanker og afbrød Forbindelsen med Rom, og Jesuiterne blev udviste;
men han var hele sit Liv lige ivrig for at indføre sin Liturgi, uden at det lykkedes.
Efter hans Død i 1592 blev Riget midlertidig styret af hans Broder Karl, der
var en ivrig Modstander as den nye Liturgi og aldrig havde indført den i sit
Hertugdømme. For at afvende nye Farer for den svenske Kirke sammenkaldte han
et Kirkemøde i Upsala 1593. Dets Beslutninger erkjendte den hellige Skrift
for Religionens eneste Grundlag og Rettesnor, vedtog den apostoliske, nicænske og
athanasianfke Troesbekjendelse og den rette uforandrede augsburgske Konfession som
Kirkens Symboler, forkastede Liturgien samt de romersk-katholfke og reformerte
Kirkesamfunds Vildfarelser, bekræftede paany Kirkeloven af 1571 og bestemte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
