Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Gudstjeneste - Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudstjeneste- 560
Hensyn til Folket, hvis Hengivenhed for det gamle han vilde skaane; han vilde ikke
som Sværmeraanderne storme voldsomt frem og bryde alt ned. Efter den tyske
Messe ordnes Gudstjenesten paa følgende Maade: Om Soiidagsmorgen skal Dagens
Epiftel, om Eftermiddagen et Stykke af det gamle Testamente lægges ti·l Grund
for Prædikenen. Om Mandags og Tirsdags Morgen behandles Kathekismens
Hovedstykker, om Onsdags Morgen Matthæi Evangelium og om Lørdag Eftermiddag
Johannes Evangelium; Torsdag og Fredag skal Stykker af Apostlernes Breve
tjene til Emne for Opbyggelse. Høimessegudstjenesten Søndag Formiddag begynder
med en aandelig Sang eller tysk Salme. Derpaa Kyrie,l men blot tre Gange.
Saa følger en Kollekt eller Bøn. Efter denne Epistelen, som (i Stedet for Gradualen)
følges af en tyfk Salme, t. Eks.: ,,Nu bede vi den Helligaand.« Saa læses
Evangeliet for Dagen, hvorpaa Menigheden synger Troesbekjendelsen (Cred0) paa
Tysk. Luther havde ikke stort tilovers for den gamle Perikopeordning, men endnu
mindre Tillid til de daværende Geistliges Evne til at udlægge hele Bøger af Bibelen.
Derfor beholdt han den, som den var. Ligeledes frygtede Luther, at mange
Prester aldeles ikke skulde kunde prædike et ret Guds Ord, eller at de idetmindste
kom til at opblande det med for meget af sit eget. Derfor ansaa- han det for bedst,
at disse prædikede efter en Poftille. Efter Prædikenen fulgte en Bon, der var en
Omskrivning af Fader-vor, men i bestemt formede Ordlag. Saa feiredes Nadveren.
Brødet blev uddelt, lige efter at det var velsignet og Jndstiftelsesordene oplæste.
Ligeledes Kalken efter at være velsignet. Under Uddelingen af Sakramentet blev
sunget enten det tyske Sanctus (Landstad No. 5), eller Salmen ,,Lovet være Gud«
eller ,,O, Guds Lam uskyldig.« Sakramentets Opløftelse (Elevati0n) beholdtes
som et Tegn til Afinindelfe om Kristus. Gudstjenesten sluttede med Kollekt og
Velsignelse Med Læren om det guddommelige Ords udelukkende Herrevælde forener
den lutherske Kirke en Tilslutning til det historisk givne, med det evangeliske Sinds
Inderlighed en friere Opfatning af de ydre Formers Retmæssighed, med den grund-
læggende Enhed en Mangfoldighed af særskilte Former. Guds Ord og den
retfærdiggjørende Tro, Reformationens to Kjærnepunkter, behersker ogsaa den lutherske
Gudstjeneste J Kraft af sin Tro er den Enkelte en Prest, som alene gjennem den
evige Yppersteprefts Selvofring har Adgang til Faderen. Som Følge af den
Helligaands Udgydelfe er han kaldet til at forkynde hans Dyder, som har kaldet
ham fra Mørket til sit underfulde Lys.
prædiken.
I » viklingsgang, som Kirken havde taget i Middelalderen, at skjænke den
i- —3 nogen synderlig Opmærksomhed, Omhu og Pleie. Det guddommelige
Ords Forkyndelse var jo allerede i Aarhundreders Løb ikke mere bleven anseet som
en Hovedsag i den offentlige Gudstjeneste; men den havde givet Plads for en
Mængde kirkelige Former, som ikke behøvede Veltalenhedens Hjælp til Anbefaliiig
og Opretholdelse. Endskjøndt der blandt Mystikerne og andre af Reformationens
Forløbere havde været nogle veltalende Mænd, som vendte sig til Folket med Livets
Ord i Modersmaalet, saa var disse igrunden Undtagelser fra Regelen, og der kan
ikke være tale om nogen stor Indflydelse, som de skulde have udøvet paa det Hele.
Det blev Reformationen forbeholdt ogsaa i denne Henseende at frembringe en stor
Forandring Til de guddommelige Velsignelser, som den bragte Kristenheden, hørte
ogsaa den, at den atter indsatte det guddommelige Ords Prædiken i sin Værdighed
og indrømmede det første Plads i den offentlige Gudstjeneste Deraf fulgte nu
ogsaa med Nødvendighed at hæve Veltalenheden op af dens dybe Forfald Paa
Luthers Læber feirede den sin Opstandelsesfest; den traadte der frem med en Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
