Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Salmedigtning - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Skolevcesen. 577
nu sin kostelige Trøstebog »Det evige Livs Frydespeil«. J Slutningen af tenne
Bog findes hans to Mestersalmerz »Af Hoiheden oprunden er« og »Zions Vægter
hæver Røsten.« De herlige Melodier til disse, som man har kaldt Salmemelodiernes
Konge og Dronning, skriver sig ogsaa fra Nicolai selv. Tilsidst blev han Prest
i Hamburg og døde der 1608· — Den lutherske Salmesang indtil 1580 er ligesaa
sand kirkelig som ægte solkelig Det er Troes- og Bekjendelfessang med et objektivt
Præg Digteren skildrer ikke sit eget Hjerteliv eller sine personlige Følelser-; det er
Kirken selv, som gjennem hans Mund bekjender, tror, haaber, priser og tilbeter.
Men det er ogsaa en virkelig Folkesang, baade sand, naiv, hjertelig, kjæk og dristig
i Udtryk samt rask fremadskridende i Handling. J ydre Form slutter den sig
til det gamle tyske Epos og den historiske Folkesang og er sremsoralt betegnet
paa at synges af Menigheden. J Slutningen af Reformationens Aarhundrede er
Digterne undertiden altfor frugtbare; de leverer dog endnu tillige en Fylde af
ægte Kirkesange, der trofast bevarer Præget af høi Objektivitet, barnligt Enfold og
ægte Folkelighed. Men man mærker rigtignok allerede en Overgang til det følgende
Tidsrums mere subjektive Digtart; det Belierende faar allerede nu og da Indgang
saavelsom Anvendelsen paa særegne Livssorholde; men den objektive Bekjendelse er dog
endnu stedse den sremherskende. Ringrvald, Helmbold og Schalling vidner
især om, at den saakaldte tyske Mestersang har øvet Indflydelse paa dem. — Ved
Siden af Salmedigterne og sammen med dem virkede en Række dygtige Tonedigtere
· og Tonesættere. Blandt disse maa først og fremst nævnes Johan Walther
(f. 1495 s- 1570), der sammen med Luther er Grundlæggeren af den evangeliskc
Kirkesang Fremragende Tonedigtere var ogsaa Hans Leo Hasler (f. 1504 s-
1612) og Claude Goudimel, der var fodt i Frankrige omkring 1510 og lev
MartyrdødeniLyonBartholomæusnatten 24de August 1572. Bogtrykker Valentin
Badst, Kapeltnester Heinrich Jsaac, Bogtrykker Joseph Klug, Kapelmester
Hans Kugelmann, Rektor Lucas Lossius, Kapelmester Johan Eccard,
samt Jacob, Hieronymus og Michael Prirtorius har ogsaa gjort sig sor-
tjente afKirkesangeniReformationstiden. Forskjellen mellem Sangere og Tonesætiere
forsvandt mer og mer, Kunstsangen snieltede inderlig sammen med Menighedssangen,
og den skabende Kraft, hvoraf der fremgik en Rigdom af Originalmelodier, voksede
Aar for Aar. — Den katholske Kirke har i denne Tid fremragende Tonedigtere. Af
disse er Flamlienderen Orlando di Lasso (f. 1520 s 1595) en mægtig, rolig,
alvorlig og inderlig Kirkemusiker· Ved Siden af ham udmærker sig Goudimels
Discipel, Jtalieneren Palestrina (f. 1524 —s 1594). Hans Vocalmesser lsar man
sammenlignet med de gothiske Domkirken De synges uden nogensomhelst Ledsagelse
af Jastrumentalmusik En Selv begynder den alvorlige, høitidelige Cantus ti1·mus.
Andre Stemmer falder derpaa ind og ligesom omslynger den forste. Det hele er
ligesaa forunderlig klart og simpelt, som det er hemmelighedssuldt og indviklet i sin
Jslkangestemmighedo Man føler sig opløftet til Gud ved disse herlige Tonebvlger
ligesom af en gothisk Domkirkes opadstroebende Søiler, Pillarer og Hvælvingen
Opdragelse og Skolevceseu
« ’".;or at fremme Folkets aandelige Opdragelse søgte Reformationskiiken at grund-
’ lægge en·kristelig Undervisning med Barnedaaben som Udgangspunkt. Det
- var dog ikke at vente, at Reformationen med alle sine svære Opgaver skulde
kunne evne at løse denne fuldt ud tilfredsstillende, naar baade Oldtiden
og Middelalderen ikke havde magtet det. Ved energisk og dygtigt Arbeide lykkedes
det dog i· sine store Grundtrcek. Man søgte først at asskaffe Skriftemaal og
Altergang iSeksaarsalderen som altfor tidlig og udsatte dem, til Barnet var 12—14
Aar. Jndtil denne·Tid sastsatte Kirkeordningerne, at Ungdommen skulde undervises
i Børnelcerdommen i Hjemmetsaf Husfaderen. Det viste sig dog snart, at man ei
Jllustreret Kirkehistorie» 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
