Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 78 Reformationstidem ; ,
kunde bygge alene herpaa. Derfor blev det ved Ordningen af de forskjellige lutherske
Landskirker foreskrevet, at Prefterne skulde tage sig af Ungdommens Undervisning,
og at de til Hjælp skulde have Degne, der efter deres Anvisning skulde reise fra
Gaard til Gaard og undeivise Børnene i Kathekismen· Enkelte Steder skulde
Presten hver Lørdag have Møde med Ungdommen hist og her i Gjældet— for at
gjennemgaa Børnelærdommen. J Almindelighed gik Undervisningen for sig paa
den Maade, at Læreren enten først læste op eller sremsagde udenad Teksten til et
Bud og gjentog Stykket, indtil alle kunde det, og saaledes gik han frem med alle
Tekstord i de fem Parter. Det store Flertal af Børn lærte vistnok ikke mere i
Resormationstiden; men de mere begavede og kvikke blev ogsaa paa samme Vis
indøvede i Luthers Forklaringer. Hele Kathekismusundervisningen foregik
mundtlig; Bog brugtes sjelden undtagen paa delærde Skoler, hvor Kathekismen lærtes
paa Latin Uagtet denne Undervisning idethele var saare ufuldkommen, saa var
der dog mange dygtige og nidkjære Prester, som virkelig evnede at udlægge Indholdet
for Børnene Der var vistnok faa, som kunde have Nytte as Presten Tetelbacks
Kathekismusudlceggelse; de fleste var henvist til den Redegjørelse afBørnelærdommen,
som blev givet i de saksiske Visitationsartikler, naar de ønskede et Hjælpe-
middel til Kathekismens Forstaaelsel Trods alle Ufuldkommenheder var denne
Undervisning paa Modersmaalet langt mere frugtbringende, end naar Forældre og
Faddere tidligere havde indpugget det latinske Oredo (Troesbekjendelsen) og Farer-
noster (Fadervor). Den er derfor et overordentligt Fremskridt Undervisningen
assluttedes med en Troesprøve (,,Glaubensexamen«). Denne var en privat
Handlsng af Sjælesørgeren. Skulde Barnet første Gang gaa til Alters, førte man
det til Presten, som overhørte det i Kathekismen. Den dybere Mening i Navnet
Troeseksamen var, at Handlingen baade skulde være en Kundskabsprove og en
Bekjendelse. Den, som stod sig i Troesproven, blev stedt til Alters. Et Par
gamle tyske lutherske Kirkeordninger af 1534 og 39 henlægger denne Troesprove til
Kirken som en offentlig Kirkehandling, og dette er det første Spor til en Omformning
af den katholske Konfirmation efter lutherske Grundsætninger. J enkelte lutherske
Landskirker blev en saadan Konfirmation indført, men ikke i stor Udstrækning; først
Pietismen slog paa dette Punkt igjennem og fuldendte, hvad man havde be-
gyndt i Reformationstiden
Ogsaa paa Skolevæsenets Omraade rager Luther høit op over alle sine
Samtidige; han var et pædagogisk Geni af første Rang· J sit Opraab af 1524
»Til Borgermestre og Raadsherrer i alle Tysklands Stæder, at de skal oprette og
holde kristelige Skoler« har han for Aarhundreder tegnet Veien for Udviklingen af
af Skoler, Skoleordning, Læreplaner og Lærebøger, Lærerdannelse og Læremethoder,
Skoledisciplin og Skoleindretninger. Den største Tjeneste ydede han Skolen Ved
sin lille Kathekismus, der paa en endnu uovertruffen, hjertelig og barnlig
Maade fremstiller Summen as den hele Kristendon1. Luther har lagt hele sit rige
Hjertei denne Bog og har selv givet den det bedste Vidnesbyrd, idet han brugte
den til sin egen Opbyggelse. Han fortæller: »Jeg er Doktor og Prest, og dog
gjør jeg som et Barn, som man lærer Kathekismen, og læser og fremsiger om
Morgenen, og naar jeg har Tid, Ord til andet de ti Bud, Troesbekjendelsen,
Fadervor o. s. v.; jeg er et Barn og en Kathekismusdiscipel og forbliver det
ogsaa gjerne.« Den store Historieskriver Leopold von Ranke karakteriserer
Kathekismen træffende saaledes: »Den er ligesaa barnlig som dybsindig, ligesaa
sattelig som uudgrundelig, enkel og ophøiet Lykkelig den, som nærer sin Sjæl
dermed og holder fast ved den; han eier en uforgjængelig Trøst i ethvert Øieblik
blot bag et tyndt Skal har han Sandhedens Kjærne der tilfredsstiller den viseste
af de Vise!« Og Luther kunde virkelig ogsaa snart med stor Glæde sige: ,,Der
vokser nu den karte Ungdom, vel udrustet med Kathekisme og Bibel, saa at det
gjør mig blød om Hjertet, naar jeg fer, hvorledes nu unge Gutter og Piger kan
læse, tro og tale mere om Gud og Kristus end alle Stiftelser, Klostre og Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
