Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den reformerte Kirke - Den engelske Kirkes Grundlæggelse - Reformationen i Nederlandene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationeu i Nederlandeue. 597
evangelisk Kirke. Med Hensyn til Læren tilhører den fuldstændig disse,
men i Forfatningen nærmer den sig til den katholske Kirke. Dens eien-
dommelige Karakter forklares af dens Tilblivelseshistorie »Medens Reforma-
tionen i Tystland begyndte inden og nedenfra, blev den r ·England
begyndt oven- og udenfra. Hist var den et religiost Værk, her et politisk; hist
dreiede det sig om en Gjenfremstilling af den rene evangeliske Lære, her om Dyret-
telsen af en selvstændig Landskirke.« De praktiske Englændere sikrede først Kirkens
ydre Stilling og tog derefter fat paa den indre Forfatning, Reformen af Lære og
Gudstjeneste Medens den evangelisk-lutherske Kirke efter sit Brud med Rom maatte
overdrage de evangeliske Fyrster et Nodbispedomme for at undgaa en sk1æbne:
svanger Forvirring, og den reformerte Kirke i den presbyteriansk-synodale
Forfatning søgte en Form for Kirken, som svarede til Evangeliets Lære, beholdt
den anglikanske Kirke sine Biskoper, jsi den anser endog det biskoppelige Embede
som en fra Kirken uadskillelig guddommelig Indretning Bisperne er med Ed
bundne til Kongen. Mod Vilkaarligheder fra det verdslige Overhoveds Side er
den anglikanske Kirke beskyttet ved Statens Love. Kan vi kalde den lutherske Kirkes
Forfatning monarkisk og den reformerte Kirkes republikansk, saa maa vi
betegne den engelske Statskirkes som aristokratisk Den anglikanske Kirkes
Bekjendelse viser sig næsten overalt afhængig af den tyfke Reformations. De »39
Artikler« stemmer i det væsentlige overens med »Den augsburgske Konfession«.
Den holder Middelveien mellem den lutherske og reformerte Lære. J Gudstjenesten
har den anglikanske Kirke stor Lighed med den katholske, Presbyterialkirken derimod
med den reformerte. Budet om Helligholdelsen af Søndagen er i England Statslov
ligesom alle andre kirkelige Love.
Reformationen i iledcrlandeno
- eformationen havde ogsaa vundet Indgang i Nederlandene og især
udbredt sig i det nuværende Holland. Endskjont den katholske Keiser
-» )· Karl V. anvendte de strængeste Straffe mod Kjærterne, og flere Martyrer
? — besteg Baalet for sin Tro, kunde han dog ikke standse den nye Lære-3
Udbredelse. Da senere Karl v.s Søn Filip ll. fra 1556——1599 var Konge over
Spanien og Nederlandene, blev de Evangeliske endnu haardere behandlede; samtlige
skulde udryddes som Kjærtere. For at naa sit Maal indførte Filip i Nederlandene
Jnkvisitionen, en geistlig Kjætterdomstol, der skulde tilintetgjøre den evangeliske
Læres Bekjendere. Speidere trængte lige ind i Familiens Helligdom, og ofte var
man ikke sikker mod Forræderi blandt sine troende Venner. Og oe de ulykkelige som
var mistænkte for at have handlet mod den katholske Lære! De blev kastede i de
grusomste Fængsler, og der søgte man ved sorsærdelige Pinsler at presse dem til at
vedkjende sig Forbrydelser, som de aldrig havde begaaer chetterne straffedes med
livsvarigt Fængsel, Halshugning eller Baal og Brand. Folket blev i høi Grad
forbitret herover, og man sendte Grev Egmont til Spanien for at opnaa en
mildere Behandling, men den haarde, fanatiske Filip var uboielig Han udgav
tvertimod skjærpede Forordninger. Den ene Henrettelse fulgte nu efter den anden,
og man sukkede efter Frihed under det haarde Aag. Da Reformationen trods alt
Tyranni dog ikke lod sig undertrykke, og evangeliske Prester drog omkring i By og paa
Land samt lærte og prædikede under aaben Himmel for store Skarer, sendte Filip den
grusomme Hertug Alba til Nederlandene med en Hær. Allerede før hans- Ankomst
Sommeren 1567 havde Tusinder af Skræk forladt sit Fædreland Da han kom til
Brussel, nedsatte han en Domstol, der i Folkemunde kaldtes Blodraadet.
Hver Dag blev Folk halshuggede, hængte, sønderhuggede eller brændte Ja denne
Pavens tro Tjener roste sig siden af, at han i 6 Aar havde ladet henrette mer en
18,000 Kjættere. Ogsaa Nederlandenes fremragende og elskede Forsvarere, Greverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
