Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Pavekirken - Jesuiterordenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602 Reformationstiden.
Riddervæsen omfattede han med sin ildfulde Aands fulde, varme Begeistring;
aandelige Henrykkelser og Aabenbarelser af Himmeldronningen gav den nye Retning
sin himmelske Indvielse. Efter fin Helbredelse gav han bort alt sit Gods til de
Fattige, klædte sig som Tigger og øvede den strængeste Askefe. Ved alfkens Syner
følte han sig kaldet til at missionere blandt de Vantro og vandrede derfor til
Ierusalem for at omvende Tyrkerne. Men da han aldrig havde gaaet paa
Skole og manglede enhver Dannelse, kunde han intet udrette. Som 33-aarig Mand
drog han derpaa til Barcellona og satte sig paa Skolebænken sammen med
Gutter; siden fortsatte han sine Studier i Paris; hans Iernvilje overvandt alle
Hindringer. I Seinestaden dannede han sammen med seks Ligesindede en Forening,
der nogle Aar senere fik Navnet »Iesu Compani«, fordi de vilde være aandelige
Stridsmænd. De oprindelige Grundlæggere foruden Loyola var Presten Petrus
Faber fra Savoyen, den senere saa berømte Missionær Frantz X av er,
Castilianeren Jakob Lainez, Portugiseren Simon Rodriguez og Spanierne
Alfons Salmeron og
Alfons Bobadilla. Med
glødende Begeistring fattede
de Planen til en ny Orden;
ved et høitideligt Løfte for-
pligtede de sig til fuldkom-
men Fattigdom og Kydskhed
samt til at tjene den kathol-
fke Tro ifølge Pavens Vilje·
Under den strængeste Askese
fuldendte de sine Studier og
fik den prestelige Indvielse.
Derpaa reiste de til Rom;
efter nogen Betænkning stad-
fæstede Pave Paul 111.
H; , — Aar 1540 deres Samfund.
ZJZJHX «- « " — Loyola blev deres første
«- 7 General og søgte som saadan
med energisk Viljekraft at
hellige sit Liv til aandelig
Øvelse, Sjælepleie og Sjæle-
sorg til sin Død 1556.
Under hans Eftermænd, der
langt overgik ham i Aand,
Indsigt og verdensomfattende
IgslatiUS TOYOUL Daadskraft, fik Ordenen
verdenshistorisk Betydning;
Paverne saa i denne aandelige og altid lydige Armee sin bedste Støtte og over-
vældede den med Privilegier· Dens indre Organisation skyldes især Iacob Lainez
(f 1564), der blev Ordenens General efter Loyola. Ordningen var saaledes, at
dette Samfund som et Net kunde brede sig over de enkelte Lande. I Regelen
dannede hvert af disse en Provins med Generalen i Rom som Overleder.
Hans Stedfortrædere var Provinsialerne. Under disse stod Superiorerne,
der førte Tilsyn med Ordenens Anstalter og idethele havde en ledende Stilling.
Inden Samfundet gjennemgik man fire forskjellige Grader eller Klasser; de, som
blev forberedte til at blive virkelige Medlemmer, kaldtes Novicerne. Naar Prøve-
tiden var forbi, blev man Scholast og aflagde de tre Munkeløfter, samt svor at
være alle Foresatte lydig ,,som et Lig« og opofre Familie og Nationalitet. Det
blev derhos befalet, at Medlemmerne skulde passe paa hverandre og sladre om alt
muligt til Overordnede; for disse maatte man ikke skjule noget, selv de lønligste Tanker.
M
IQ »
-
M
E-
-
-«
-,-J- ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
