Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Pavekirken - Jesuiterordenen - Kirkemødet i Trient og den katholske Kirkelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 Reformationstid en-
at fordømme enhver Priggivelse as dette uvurderlige Gode.« Sanchez tillader
Mened under visse Omstændigheder, og den bekjendte Jesuit Joh. Mariana skriver
følgende om Henrik 111.s Morder: »Gn udmærket Dristighed, en berømmelig Daad.
Ved Kongemordet har han skabt sig en uhyre Navnkundighed.« Hvilken Virksomhed
en saadan Orden kunde udfolde, kan man forstaa, naar man betænker, at Jesuiter-
staten allerede i 1626 omfattede 10 europæiske Kredse og 6 i andre Verdensdele,
hvilke var delt i tilsammen 39 Provinser." J disse havde Jesuiterne 803 Huse,
hvoriblandt 467 Kollegier, 63 Missioner, 165 Residenser og 36 Seminarier med
tilsammen 15,943 Medlemmer. Jesuiterne var og er Proteftantismens Dødsfiender;
styrkede af Pavens velsignende Haand søgte de ved Jnkvisitionen og alle mulige
Midler at udrydde det nye Kjætteri. Uden dem vilde Tyskland høist sandsynlig nu
været et fuldstændig protestantiskLand »Modreformationen« i Baiern, Østerrige,
Weftfalen, Eichsfeld og mange andre Steder er deres Værk I Jesuiter-
kollegierne blev de Vaaben fmedede, som de katholske Landsfyrster og Biskoper vidste at
føre med Held til Kjætternes Udryddelse Det saakaldte »kirkelige Forbehold«, som blev
fastsat ved Religionsfreden i Augsburg, gav for Størstedelen Papisterne Anledning
til at lægge Beslag paa Kirker og Eiendomme. Den skrækkelige Trediveaarskrig
der næsten gjorde Tyskland til en Ørken, maa ogsaa føres tilbage til jesuitisk
Indflydelse — De Læsere, som ønsker nøiere Besked om Jesuiterordenen, henvises
særlig til Jndledningsafsnittene i A. Bran dru ds interessante Bog: ,,Klofter-
Lasse«. Et Bidrag til den jesuitiske Propagandas Historie i Norden«; den bliver
om kort Tid tilgjængelig i Boghandelen.
Kirkemodet i Trient og den katholske Kirkelcere
, «sp·»am1idig som Pavekirken blev fornyet gjennem de nysnævnte Munke-
"" i ordener og fik en vældig og velordnet Stridshær mod Prvteftantismen
s i Jesuiterne, der var udrustet med Jnkvisitionen som sit frygtelige
I,».——J Vaaben, søgte den ogsaa paa et almindeligt Kirkemøde at fastslaa
Kirkelæren. Dette skeede paa den allerede berørte Synode i Trient, der er
en uanseelig By, som ligger i en dyb Dal i det naturskjønne Tyrol, omsluttet af
høie Fjelde. Konciliet var sammenkaldt afPave Paul 111. og begyndte 13de Marts
1545, men det varede længe, før et saa stort Antal Biskoper havde indfundet sig, at
man kunde begynde paa Arbeiderne. Først 13de December nævnte Aar blev det
første offentlige Møde holdt. De to første Sammenkomster var kun forberedende og
af ringe Betydning; det tredie Møde indskrænkede sig til at bekræfte den almindelige
kristelige Troesbekjendelse Efter megen Strid besluttede man, at Forhandlingerne
angaaende Læren og en Refotmation af Sæderne skulde gaa ved Siden af hinanden.
J det fjerde Møde blev der forhandlet om den hellige Skrift og den kirkelige
Overlevering, i det femte om.Arvesynden, i det sjette om Retfærdiggjørelsen
af Troen. J det syvende Møde blev Sakramenternes Antal og Kjendemærker
bestemte, hvorpaa man gik over til at behandle hvert enkelt af disse. Men endnu
var der kun taget faa Beslutninger, der gik ud paa at afskaffe de store Misbrug,
som gik i Svang, og selv det lille, som var·udrettet i sidftnævnte Retning, mishagede
Paven i den Grad, at han under Paaskud af en Pest i 1547 flyttede Mødet til
Bologna, hvor han troede mere at kunne gjøre sin Indflydelse gjældende; men i
1548 blev Kirkeforsamlingen opløst, da de keiserlige Biskoper udeblev. Pave Julius
111. gav senere efter for Keiserens truende Fordringer og Forestillinger og flyttede
Synoden fra Bvlogna tilbage til Trient, hvor den fortsatte sine Raadslagntnger
fra 1ste Mai 1551. Forhandlingerne om Nadveren, Skriftemaalet og den
sidste Olje blev atter optagne og fortsatte i trettende og fjortende Møde· Efter
at have været samlet til 28de April 1552 blev det opløst og udsat i to Aar af
Frygt for de Seire, som den protestantiske Fyrste Moritz af Saksen vandt over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
