Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - Lidt om Kirkelivet i Sverige - De indre Forholde - Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædiken. 629
ogsaa nu gjør et dybt Jndtryk paa Læseren. Men idethele var den svenske Kirke
stivnet i Ortodoksi. Livet kvaltes ofte i de stramme Former. Overtro og Heksevæsen
var noksaa almindelig, og en Mængde Mennesker blev dømte til Døden og brændte
eller halshuggede, fordi man troede, at de stod i Forbaer med Djævelen Salme-
digtningen og den religiøse Literatur idethele vidner dog om betydelig aandelig
Kraft, og glædelige Tegn paa levende Kristendom sporedes hist og her. »
prwdiken
« eformationstidens kunst·løse og hjertelige Prædikemaade blev i det følgende
Tidsrum fortrængt af en Række kunstige og spidsfindige Methoder· Blandt de
I ældre Prædikeformer var Hunniana, opkaldt efter Wittenbergerprofessoren
l — ––- - Hunnius (s 160Z) længe meget yndet. Efter den skulde der afTeksten
tages Anledning til at afhandle visse Slags Spørgsmaal, som sigtede til at oplyse
Troeslærem at gjendrive Vildfarelser, at formaae og trøste og at oplyse Teksten med
Eksempler, hentede
fra Hverdagslivet
og Historien Af ,–- k- )
andreMethodermaa Æstka M
,,57, V ’-’ »,’s II ,.
nævnes H o epf- Ill- Kill UE » ··
neriana, som gik «»»—»s»lisisz »- SSQ ·
ud paa at forklare
Teksten Uden at
gjøre Anvendelse
paa Livet, Ursini-
an a, som tog Ci-
cero til Mønster,
Hulseman iana,
som især lagde
Vægt paa udførlige
Jndledningsbetragt
ninger. Til de hyp-
pigst brugte Metho-
der hørte ’ dels
Heroica, hvorved
oprindelig forstodes
fri Hengivelse til
Aandens Indfly-
delser, men som
kssllclliiwsi »
- M M W -
(("ll-«-siil ’l«»«s
. ts
, «y
s,
( « -
»-
»
’ Y–
U
t. · . ars JJ«,’ «
M ,,» , - f-;
, s —
J, »
»-
, —:i
« » ,.«.. »
«s« ,».-·« « N .-
. »
s- .s » -
. , « - ,
s Art ’l’.-,s Ky- s «-
x , , .
-,- - -«s v, - « «
» ,l ,-
8 .»» :;. , -
,- ,s « !
« , » .
»· - -
J » »,- c
i " Ud l
» . «
»c« »« O «
t
-
i -
I
Pxicxxssz
. »
W .- -"«’«—»· 1
.,-,— .— xxx
d
senere betegnede en k s- -««·.
lidenskabelig og høi- i ;- ’:.»,’:;HZ·...- . I
tidciig Fremstilling - - «·—:-·.»»-«x»-,-Z-»·.x»
særlig passende til - c-,H-«
Festtaler, dels Hi- Kø-
storica, som kræ- Z- H-
vede Emnet oplyst «
med Træk af den Uohan Qndt
hellige og verdslige
Historie. Realis særkjendtes ved et blomstrende Sprog, rigt paa Billeder hentede
fra Naturen, og var beslægtet med Emblematica, hvor heleTalen bevægede sig
i Sindbilleder, og med Allegorica, hvor Grundtanken var udtrykt i en Lignelse,
som derefter gjennemførtes i hele Talen. En Afart deraf var Jatrica, efter hvilken
Synden skulde fremstilles som Sygdom, Frelsen som Lægedom. Hymnica kaldtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
