Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Prædiken - Salmedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salmedigtning 6 31
samt brogede, djærve og satiriske. Calow («s 1686) var ogsaa en anseet Prædikant
paa sin Vis, men blev langt overtrusfen afJ. F. Mayer (s1712) »den wittenbergske
Chrysostomus««. Han er livfuld, sprudlende, vittig, fuld af Fantasi og derhos
begavet med en dygtig Forstand, men tillige taktløs og udfordrende. Dette mærkes
især i hans »Danseprædiken« og den berygtede »Tavleprædiken«. Anderledes talede
Mænd som Johan Arndt (s— 1621), Valerius Herberger (s 1627), Johan
Valentin Andrece («s 1654), Liitkemann (s 1655) og Scriver (s 1693).
Til Reformationstidens evangeliske Enkelhed lagde de sit Livs Vidnesbyrd. Dette
blev saa meget stærkere ved Modsætningen til den udvortes og verdsliggjorte Kirkelighed
og har helt igjennem bestaaer de· svare Tiders alvorlige Prøvelser. Til Samtidens
bedste Prædikanter hørte ogsaa Henrik Miiller (-s 1675). Hans Tale forener
i sig den grundigste Anvendelse afSkriften med den største Friskhed, Gjennemsigtighed
og Renhed i Fremstillingen, en beundringsværdig Tankerigdom med et gjennem-
trængende sædeligt Alvor. De korte Satser, i hvilke han udtaler sig, er et naturligt
Udtryk for Tankernes Afrunding og slaaende Kraft. Jevnbyrdig med Tysklands
bedste staar Brochmann (s 1652) i Danmark, Vidalin (s 1720) paa Jsland
og de tidligere nævnte i Sverige. De norske Prædikanter, selv de dygtigste, staar
adskillig tilbage. De foran omtalte Prædikemethoder studeredes og tilegnedes i
Norden, mest og fuldstændigst i Sverige, medens Tysklands rettroende Postilforfattere
vedblev at tjene til Forbilleder, i Tidsrummets anden Halvdel vistnok især M iiller
i Danmark og Norge, Creidius i Sverige og den noget ældre Forster paa
Jsland· Ellers fik ved samme Tid engelske Forbilleder stor Magt i Danmark,
men ogsaa nogen i Sverige, hvor de dog modarbeidedes som calvinske.
Zalmcdigtning
»« en lutherske Salmedigtnings høieste Blomstring falder i Rettroenhedens
« ·»4 Tid; dette er et mærkeligt Vidnesbyrd om det rige Aandsliv, som
J; s dengang rørte sig i Kirken trods de mange Skrøbeligheder og Mangler.
I · s—I Salmesangens første Udvik-
lingsperiode i dette Aarhundrede omfatter
Trediveaarskrigens Tid (1618—1848).
Davids Salmer var Digterens Mønster
og Forbillede, og de inderligste Kors-
og Trøstesange af uforgjængeligt Værd
fremgik saf Tidens Tryk, hvorved rig-
tignok det personlige træder mere i For-
grunden. Martin Opitz’s Indflydelse
gjør sig ogsaa gjældende, idet der bliver
anvendt mere Flid saavel paa Sprogets
Noiagtighed og Renhed som paa en
flydende og rigtig Versbygning. Iste-
detfor den tidligere Tids fyndige Korthed
og kraftige Sammentrængthed indtræder
der allerede oftere en vis hjertelig Bredde
og Udførlighed Jsær maa nævnes den
fromme, taalmodige J o h a n n H e e r-
m ann. Han var født 1587 iRaudten
i Nedreschlesien, kom som ung i Her-
bergers Hus og blev 1611 Prest i :- - · «·—«——·——’
Køben. Under Trediveaarskrigen led HUM HOEMJIGHHEIXXHCYY
han meget og bar desuden paa et svagt " «mäiLeric»esL JMJMF OWEC "
og sygt Legeme, saa han fra 1636»3ikke l–—- i
H" I :, J .
» TZMTNFHZ kysse-C Hvem-3 s- « ilL« «fsicö·
11 sx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
