Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Salmedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salmedigtni·ug· 6 33
,,Slaar sammen alle Hænder««, ,,Jesu, Livets rige Kilde« og »Vær nu glad og vel
til Mode«. — OSpidsen for den samtidige Digterskole i Kønigsberg staar Prosessor
Simon Dach (f. 1605 j- 1659). Han digtede 150 aandelige Sange og deriblandt
Salmen: ,,O, hvor salig er J dog i Fromme·« —— Af hans Venner har Professor
Valentin Thilo (f. 1605 s1659) digtet »O Menneske bereder«, og Presten
Georg Weissel (f. 1590 s 1635) forfattet den bekjendte Adventssalme: »Gjør
Døren høi, gjør Porten vid!« ——— Efter Midten af det syttende Aarhundrede bliver
den aandelige Sang end mere subjektiv, og derved optræder da ogsaa en større
Mangfoldighed af indbyrdes forskjellige Retninger og Gruppen Kirken synger ikke i
sden Grad som tid-
ligere gjennem Dig-
teren, men dennes
personlige Gemyts
og Hjertes Stemning
træderi Forgrunden.
Bekjendelsessangene
bliver stedse sjeldnere,
men Opbyggelses:
sange med Hensyn
til særegne Livsfor-
holde, som Dødssal-
mer, Kors- og Trøste-
sange bliver stedse
talrigere. Med Ob-
jektiviteten forsvinder
allerede et Kjende-
tegn paa den ægte
Kirkesang i denne
Tids aandelige Digt-
ning; men dens væ-
sentlige Karakter bi-
beholdes dog endnu,
især Folkeligheden i
Form og Indhold,
den friske levende og
naive Folketone, det
Selv oplevedes Sand-
hed, Troens fulde
faste Overbevisning
og Vished. De per-
sonlige Følelser og
Stemninger er endnu
stedse fremvoksede af
den lutherske Troes Jordbund samt fast og urokkelig rodscestede i samme. Saaledes
er da denne Tids Kjærnesalmer i Virkeligheden endnu Kirkesange og stemplede med
Uforgjængelighedens Præg Denne Tids Digtere deler sig først i en Gruppe, der
staar paa Overgangen fra Objektiviteten til Subjektiviteten. Denne Floks største
Mester, ja ved Siden af Luther den evangeliske Kirkes største Digter er Paulus
Gerhardt, den lutherske Troes trofaste Bekjender under Kors og Forfølgelse.
Han var født i Nærheden as Wittenberg 1607, blev 1651 Prest i Mittenwalde og
1667 Prest ved St. Nicolai Kirke i Berlin. For sin urokkelige Troskab mod den
lutherske Kirke blev han afsat 1666 og levede nu et Par Aar af sin forrige Menigheds
Kjærlighedsgaver, indtil han 1668 blev kaldet til Liibben, hvor han døde 1676.
Han var en udmærket Sjælesørger. J hans Salmer viser den nye mere subjektive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
