Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen - Lidt om det religiøse og sædelige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
638 Rettroenhedens Tid-
fremragende Modstander af den gamle Aandløshed i Wolfgang Ratke eller
Ratichius (f. 1571 s 1635). Hans pædagogiske Grundtanker er, at man skal
gaa fra det almindelige til det specielIe, fra det lettere til det vanskeligere, samt at
man bør lære det ene efter det andet og ikke meget paa en Gang, og at man maa
udtyde og forklare de andre Sprog ved Modersmaalet— Men sin Tids ogmaaske
alle Tiders største Skolemand var dog den fromme og lærde Johan Amos
Com enius (f. 1592 f 1671). Han har virket banebrydende baade for det høiere
og lavere Skolevæsen; hos ham findes som frugtbare Spirer mangfoldige af de
Tanker, som senere Skolemænd videre har udviklet og vundet Berømmelse ved.
Den store Grundtanke, som fyldte hans hele Liv, var Slægtens Lyksaligajørelse ved
Opdragelse gjennem methodisk Undervisning Han ivrede for Studiet af Natur-
videnskaben og fordrede Anskuelighed, Grundighed, trinvis Udvikling og Selvvirksomhed
i Methoden. Derfor kræver han ved Videnskabernes Methode: »Stil alt frem
for Sandsningen. Naar Øiet iagttager, ser det et Bevis.« Af Kunstens
Methode fordrer han tre Ting: et Mønsterbillede eller Ideen, et Stof som skal
gives Form samt Redskaber. Ved Sprogenes Methode bemærker han, at
Sprogene skal drives som Midler til at lære og til at meddele Dannelse, og er
først da nødvendige, forat man ei skal tage Tiden fra andre vigtige Ting. Derfor
maa Modersmaalet læres først Men ethvert fremmed Sprog skal ligesom
Modersmaalet indøves mere ved Brugen end ved Regler; tillige bør Lærebøgerne
svare til de forskjellige Alderstrin. Han ordnede Skolen fra Roden til Toppen og
deler den i fire Slags. Først kommer Moderskolen for Børn indtilS Aar. Ved
at pleie Legemet, Sandserne, Tugt og Sæder, skal man da lægge Grundvolden for
al senere Udvikling. Dernæst Folkeskolen, som optager Elever fra deres sjette
Aar; saadanne Undervisningsanstalter maa oprettes i enhver Menighed og alle
Børn bør uden Forskjel søge derhen. Et Trin høiere op er Latinskolen, som
maa grundes i enhver liden By. Saa kommer Universitetet, der skal oprettes
i de største Stæder. Det er klart, at Comenius opfatter Uddannelsen som noget Helt,
og indordner først Folkeskolen som et Led i denne Organisme. At lære er for ham
Midlet til sædelig Løstelse, som han sætter høiere end Kundskab. Overalt skal
Klogskab, Maadehold, Styrke og Retfærdighed pleies tidlig. Da man lærer Dyd
ved en hæderlig Vandel, saa bør Forældre og Lærere beflitte sig paa at give Børnene
et godt Eksempel, vogte dem for ondt Selskab og holde dem i streng Tugt. Dog
maa sidstnævnte være Kjærlighedens, Maadeholdets og Visdommens Værk og føre
Børnene til frivillig Pligtopfyldelse. Han hævder ogsaa med Styrke, at Tugt og
Undervisning skal være gjennemtrængt af en kristelig Aand og vise Disciplene
hen til deres sidste Bestemmelse, den evige Salighed i Gud. — Den engelske
Læge John Locke (f.1632s1704) optraadte mod den blødagtige Opdragelse og den
latterlige Forvrængning af Dannelsen blandt de høiere Stænder i hans Tid. Det
høieste Maal for Opdragelsen ligger efter ham i Juvenals Ord: ,,En sund
Sjæl i et sundt Legeme.« Hans Tanker vidner om skarp Forstand og praktisk
Sands og gav Stødet til, at Opdragelsen blev grundet paa en sund Opfatning af
Barnesjcelen og at Vægten væsentlig blev lagt paa Tugt og Karakterens Uddannelse
Lidt om det religiøse og sædelige Liv.
irke- og Folkelivet i det syttende Aarhundrede sik sit Præg af den religiøse
.-.-’, Livsanskuelse. Man var fuldt og fast overbevist om Sandheden af den
· )g lutherske Læres Overensstemmelse med Guds Ord; men denne Erkjendelse
-—-—-2»—–-—"" greb somoftest ikke dybere ind i Livet, saa dette blev omdannet efter
sædelige Grundsætninger Deraf kom den religiøse Ufordragelighed samt det ofte
raa og ubrudte Sind hos Lærde og Ulærde. Troen var hyppig blot en Kundskab
om Sandheden; den savnede i høi Grad den nye Fødsel, paa hvilken den bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
