Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Lidt om det religiøse og sædelige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om det religiøse og sædelige Liv. 639
hvile, og den sædelige Fornyelse, som den skal virke. Herover klager alvorlige
Sandhedsvidner, som Arndt, Andreæ, Scriver, Miiller m. fl. Man gav
Sandheden Bifald og lagde i høi Grad Vind paa Gudfrygtighedsøoelser; men disse
var altfor Udvortes og mere Forstandens end Hjertets Sag. Tiden havde dog en
beundringsværdig Respekt for Guds Ord og brugte det overordentlig flittig. Den
fromme Familieaand danner et af de lyseste Sider ved det kristelige Liv. »Den
borgerlige Familie", siger Historikeren Briickner, »begyndte stedse sit Dagarbeide
med Bøn, som Husfaderen, omgiven af sin Hustru, sine Børn og sit Husfolk, daglig
forrettedez før og efter Maaltidet, Middag og Kveld sremsagde de med høi Røst en
Bøn; naar Astenklokken forkyndte Nattens Frembrud, hævede de sig — Mændene
med blottede Hoveder —i stille Bøn til Gud; sin Dag afsluttede de med en
Astenbøn, ofte ogsaa med en Sang. Efter Hjemkomsten fra Kirken forfamlede
Husfaderen oftest sin Familie for med den at læse en Prædiken eller et Kapitel af
Bibelen. Paa samme Maade begyndte man ogsaa hvert Daabs-, Bryllups- eller
Høitidsgilde med Sang og Bøn, og Skiistemaalet og Nadveren indledede man med
Faste, huslig Stilhed og aandelig Beredelse. En saadan Ordning maatte nødvendigvis
virke velgjørende paa Livets forskjellige Forholde. Med fin Tugt, Omsorg og Pleie
omfattede den ikke blot Tjenestefolket og Dagarbeiderne, men ogsaa Haandvccrkssvende
og Læregutter, saa at disse følte sig behandlede ikke som et nødvendig Tillæg til
Familien, men som Medlemmer af samme.« Da de lavere Klasser mangesteds ikke
kunde læse, saa var Læsning i Bibelen sjelden blandt dem, men almindelig hos
Middelstanden og de høiere Klasser. At den hellige Skrift blev flittig brugt skjønnes
deraf, at det berettes om mange Fyrster, at de dels havde Bibelen stadig opslagen
paa Bordet, dels daglig læste lange Stykker af den. En Fyrste læste paa den Vis ·
den hellige Skrift igjennem 28 Gange, en anden endog 58 Gange, og den berømte
Jurist Carpzow, som har arbeidet saa meget, fik alligevel Tid til at læse Bibelen
53 Gange helt tilende. Man elskede som en stor Skat sin ofte prægtig udstyrede
Familiebibel, brugte flittig Bønnebøger og de kjærnefulde Opbyggelsesskrifter af
Herbesrgev Arndt, Scriver, Miiller m. fl. Og den aandelige Sang
var rinder Dagens forskjellige Forretninger de alvorlige Kristnes tro Ledsager·
Johan Heermann siger: »Hvor skjønt klinger det ikke i Guds Øren, naar
Haandværkere i sine Værksteder, naar gudfrygtige Husmødre i Kirken, ved sin
Spinderok eller sit Sybord, naar Børn og Tjenere ved sit Arbeide, naar Jord-
dyrkeren paa fin Ager, naar Gartneren ved sin Syssel og Dagarbeideren paa
Laaven, i- Skogen, paa Engen, eller hvorsomhelst de ellers maa arbeide, naar
Reisende paa Veien stemmer i og synger aandelige Sange til Herrens Ære-« Livets
fornemste ·Tidspunkter: Fødselen, Indtrædelsen i Ynglingealderen, Giftermaalet og
Døden fik af Kirken sin Velsignelse, ligesom ogsaa paa den anden Side gjennem
denne kirkelige Velsignelse Daabs-, Konsirmations-, Bryllups- og Begravelsesdagene
blev anseede som Livets Høitider, hvori Folkelivet lagde ind hele sin Inderlighed.
Kirkeklokkerne, som fra Taarnet forkyndte Dagens Timer, mindede om Evigheden
gjennem høitidelige Klemtslag, gjennem Morgen: og Astenringning og ved fuldtonende
Høitidsringning. Baade om Morgenen, ved Middagstider og om Aftenen lød
Koralmelodier fra Taarnet. Men Aarets Høitider og Familiefestdage samt de Gilder,
som da blev holdt, udartede ofte, og Overdaadighed i Mad, Drikke og Fornøielser
var stygge Pletter, der skjæmmer det skjønne Billede. Hertil kom grov Overtro og
Raahed i Liv og Sæder. Den udvortes Gudsfrygt og aabenbar Tøilesløshed stod
ofte hos den ene og samme som skarpe Modsætninger, der dog enkelte Gange blev
udjevnede paa Dødsleiet; da hændte det, at Guds Aand gjorde den døde Kundskabstro
levende, saa den brød frem som et Lys og viste sin Seier over Dødenl Derjgives
dog ogsaa talrige Beretninger fra denne Tid om prøvede Kristnes Hjemgang, hvilke
er saa opbyggelige, at de den Dag idag griber enhver alvorlig Læser og vidner stærkt
om Troens Kraft i denne Tid trods alle Skrøbeligheder og Mangler.
. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
