Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - Vækkelsen inden den danske Kirke - Den norske Kirkes Fornyelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norste Kirkes Fornyelse· 655
Pietismen sad ved Roret, søgte den at fremme det kristelige Liv ved nve Kongebreve,
der især skjærpede ældre Bestemmelser De vigtigste er den saakaldte Sabbatsordning
af 12te Marts 1785 og Forordningen af 23de December 1737, der begge lægger
Vægt paa en strængere Kirketugt. Af langt større Betydning blev dog Konsir-
mationens Indførelse ved Forordningen af 13de Januar 1736 efter Forslag af
Peder Hersleb, Schrød er og Bluhme. Den 1ste Oktober 1737 blev General-
Kirke-Jnspektions-Kollegiet i Kjøbenhavn oprettet· Det fik herefter mest at sige i
kirkelige Sager. Som Formand udnævntes Grev Holstein, men de virksomste
Medlemmer var dog Schrøder, Bluhme og den retslærde Andreas Hoyer·
Den fromme, men myndige Peder Hersleb, der sidstnævnte Aar var bleven
Biskop over Sjællands Stift, »var knn for Skams Skyld taget med«, men blev
som oftest over-stemt. Det udrettede meget godt til Kirkelivets Vekst, men var ogsaa
Gjenstand for berettiget Kritik. Ved denne Tid udkom Erik Pontoppidans »Sand-
hed til Gudfrygtighed«, der ved et Kongebrev af 22de Augnst 1738 blev
befalet indført overalt. Dens Indførelse vakte Strid, men den har siden den Tid
virket til uberegnelig Velsignelse baade i Danmark og Norge Osaa denne
Konge tog sig med Jver af Kathekisationerne og udgav 28de Januar 1739
en ny og meget vigtig Almueskolelov, der bragte Folkeoplysningen et godt
Skridt fremad. Ved en Forordning af 17de April 1759 blev de lærde Skoler
omordnede, og Modersmaalet kom lidt mere til sin Ret. Universitetet fik en
ny Fundats af Ilte Marts 1732. Ved Siden heraf blev der virket ivrig gjennem
Ordets Forkyndelse baade fra Prædikestolen og i private Huse, og et ofte varmt og
fagert Kristenliv fremblomstrede. Danmark havde i denne Tid en Række fromme og
dygtige Mænd, som altid vil mindes med Tak. Foruden de allerede nævnte mærkes
den lærde og nidkjære Enevold Ewald, Digterens Fader, den bekjendte Erik
Pontoppidan den yngre, Forklaringens Forfatter, samt det fromme Treklover
Nils, Broder og Hans Adolf Brorson, hvoraf den sidste er kjendt som
sin Tids bedste Salmedigter. Hans herlige aandelige Sange fik Indgang i Menig-
hederne gjennem »Troens rare Klenodie« og Pontoppidans Salmebog,
hvori der findes 90 af ham. Af andre Salmedigtere nicerkes Biskop Peder
Hygom, som mesterlig har overfat fra Tysk »Jesu, din søde Forening at smage.«
Af dygtige Oversættere maa fremdeles nævnes Presten LEgidins og den lærde
Fredrik Rostgaard Men det nyvakte Liv havde ogsaa sine Pletter. Svær-
mere og Sekterere trængte sig ind og bragte Strid og Forvirring De gav Anled-
ning til den saa sørgelig bekjendte Konventikelplakat af 13de Januar 1741
samt flere strænge Forordninger mod Sekterere og Separatifter. Religionsfriheden
fornegtedes, og Tvang anvendtes mod de Vildfarende istedetfor Kjærlighed og Ordets
og Aandens Vaaben. Her, som overalt, hvor sandt Kristenliv skyder Vekst og bliver
en herskende Magt, trængte ogsaa Hykleriet sig ind, men trods alle Mangler var
dette dog en rig aandelig Baartid, som man dvæler ved med Glæde
Den norske Kirkes Fornyelsa
ken nye Livsbevcegelse, som var begyndt i Tyskland og Danmark,
. ; snaaede herop omkring Aar 1700. En begavet tysk Student Johan
. l Otto Glüsing, der i Kjøbenhavn havde vakt adskilligt aandeligt Røre
- · af sværmerisk og sekterifk Art, blev ved denne Tid Huslcerer hos General
Hausmann i Christiania. Med glødende Nidkjærhed begyndte han at virke
for sine Synsmaader. Han tordnede mod Geistligheden og Kirken i sine —Opbyggelser,
samtidig som han søgte at udbrede separatistiske Skrifter. Og hans Sæd synes at
være faldt i god Jord. Som hans Medarbeidere optraadte et Par andre Studenter,
nemlig den danskfodte Jorgen Hammer og Christian Funch fra Halle.
Bevægelsen greb om sig ogvakte Opmærksomhed Da den dorske Biskop Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
