Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Prædiken - Salmedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædiken. 661
han kjender ikke alene Tauler, Kempis, Gerson og den tyske Theologi, men
ogsaa Kirkefædrene og Klassikern»e, som han dog benytter sparsomt. Men ,,den kjære
Lutherus« takker han for det bedste i sin Theologi Det er dog høist mærkeligt,
at den Mand, der saa ivrig er optraadt for en personlig Kristendom hos Prædikant
og Menighed, selv aldrig har virket som Sjælesørger. J den senere Del af sit Liv
indførte han vel Kathekismusøvelser i Frankfurt, holdt gudelige Forsamlinger, prædi-
fede, udgav- Skrifter og bad med Venner, som besøgte ham, men han har ikke
udøvet privat Sjælepleie undtagen i meget indskrænket Grad; en af hans Levnets-
beskrivere siger, ,,at der ikke var givet ham Gaver til under privat Omgang at
indvirke paa Sjælene.« Dette har ogsaa sat sine Mærker i hans Prædiken. Disse
var enfoldige og uden Udsmykkelse; alt i Teksten af Undervisning, Revselse, Forma-
ning og Trøst blev med voksende Færdighed fremdraget og anvendt for Livet. Man
søger forgjæves hos ham nogen af de dengang almindelig brugte Prædikemethoder;
derimod mærker man overalt, hvorledes han i apostolisk Simpelhed forstaar at virke
paa sine Tilhørere, saa deres Forstand oplyses, deres Vilje bevæges Den sædvan-
lige Plan i hans Prædikener, enten de er holdte over de faste eller frie Tekster, er
følgende: J en Indgang gjør han opmærksom paa Gjenstandens Vigtighed; derpaa
gaar han over til at forklare Teksten, hvorved han pleier at dvæle temmelig længe,
og tilsidst kommer han til visse Lærdomme, som han anbefaler til sine Tilhøreres
Forstand og Hjerte. Han vil i sine Prædikener forkynde det hele Guds Ord; han
er meget bange for at lade nogetsomhelst henstaa uforklaretz den frie Fremgangs-
maade-, der skjelner mellem det væsentlige og mindre vigtige, kjender han ikke. Han
maa sige alt, hvad Ordene iTeksten kræver, selv om han udsætter sig for Gjentagelser
og bliver trættende» Han prædikede over alle vigtige Sandheder for Troen og Livet.
J sine 66 Ugedagsprredikener om Gjenfødelsen er han ret i sit Element Han taler
om dens Aarsager, Midler, Arter, Pligter, Værdigheder og Kjendetegn og de øvrige
derhen hørende Motiver J hans Prædikener over den evangeliske Troeslære fore-
kommer ofte smukke Steder. Hyppig gjør han Brug af »vor kjære Luther«, og-
naar dette er Tilfælde, kommer der Jld i Talen; det er Luthers Kraftsteder om Tro
og Kjærlighed, han især benytter. Om nogensomhelst Originalitet i Stil er der ikke
Tale; alt er udtænkt, vel udarbeidet og sammenstillet med stor Flid Men uagtet
vi nu synes, at de er altfor schematiske, belærende og lange, blev dog hans Taler
et Salt for hele den lutherske Kirke. Dette gjælder dog i endnu høiere Grad hans
Efterfølgeres Prædikener· Pietisterne talte bibelsk; det orthodoxe Skolekjævleri med
dets smagløse Maade at prædike paa var dem en Vederstyggelighed; den enfoldige,
bibelske Prædiken skulde igjen træde istedetfor den udartede Forkyndelse. Det vilde
Spener, og det vilde hans Efterfølgere Det var det store hos Spener og hans
Skole, at de igjen henpegede derpaa. J det hele tog de fat, hvor Luther og hans
Venner slap. Af varmhjertede og dygtige Prædikanter mærkes Fr a n cke, Freili n g-
hausen,Porst, Fresenius,Nitzsch,RambachIWoltersdorf,Bogatzky
og Andre. Den overordentlig lærde og fromme Skriftgransker J. A. B e n g el (f1752)
var ogsaa en særdeles dygtig bibelsk Prædikant. Ved Universitetet i Halle og Vaisen-
husets Skoler er der opdraget et stort Antal Disciple, der som Prester og Lægfolk
udbredte rig Velsignelse ved deres inderlige, personlige Kristendotn Paa mangfol-
dige Steder hørtes alvorlige Prædikener, som var evangeliske baade iForm og
Indhold samt praktiske for Livet. Den pietistiske Skole udmærkede sig derved, at den
trofast og ivrig forkyndte Guds rene, enfoldige Ord.
Salmrdigtning
» » nyvakte Liv inden Kirken havde ogsaa stor Indflydelse paa Kirkesangenz
( den er.bibelsk, praktisk og opbyggelig. Man synger især om de Troendes
I aandelige Liv, Naadens Gjennembrud iOmvendelsen, Fretnveksten i Hellig-
gjorelsen samt de vekslende Tilstande, Erfaringer og Følelser i det indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
