Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Skolevcesen. 665
det lader til, at flere af Pietisterne ikke klart opfattede Konfirmationens egentlige
Væsen Den betragtedes ofte som et Vækkelfesinstitut for at samle de opvakte blandt
Ungdommen. De havde heller ikke fuldt Syn for Daabens Virkning og Velsignelse..
Mange troede, at Barnet blev døbt for senere ved Guds Naade at blive omvendt
og gjenfødt· Den pietistiske Forberedelse til Konfirmationen formaaede endnu ikke
at tage det rette Udgangspunkt. Vi ser dette i den Tids Forklaringer. Børnene
behandles-, som om de stod udenfor Guds Rige. Hele Konfirmationsforberedelsen fik
et ensidigt vækkende og lovmæssigt Præg Saa var der mange, som saa Konfirma-
tionen fra en rent feilagtig Side, Jo mindre man lægger i Daaben, desto mere
lægger man i Konfirmationen. Baade i Salmer fra den Tid og den kirkelige Lov-
givning betragtes Løftet ligefrem som en til Gud aflagt Ed. Dette gjælder dog
ikke alle og allermindst Spener selv. Alligevel blev Pietismen epokegjorende ved
Konfirmationen. Dette bevirkedes først og fremst derved, at Retningen i hele sin
Undervisning med Liv og Varme søgte at paavirke Ungdommen Dernæst ogsaa
ved at den samtidig lagde Vægt paa at bivringe Børnene personlig Forstaaelse af
Barnelæren· Denne Side ved Retningens Maade at tage Undervisningen paa
træder iøinefaldende frem i dens stærke Krav paa Kathekisation Det maa
dog mærkes, at det først og fremst var den allerede konfirmerede Ungdom, man
vilde have fat i og samle til Overhoring Disse Kathekisationer frembragte en
nys Art af Kathekismusforklaringer, som ikke var tænkt at skulle bruges i Barne-
alderen, men for Voksne. Nævnte Overhoringer virkede befrugtende tilbage paa den
egentlige Børneundervisning før Konsirmationen. Paa Grund af nysnævnte Op-
sving paa dette Felt blev der stillet større Krav til Presternes kaiheketiske Dygtighed,
paa samme Tid som den kirkelige Undervisning blev Gjenstand for videnskabelig
Behandling J 1780 blev det fastsat, at Presterne i Danmark og Norge ved en
Prøve skulde godtgjøre sin Evne til at kathekisere. Det maa ogsaa mærkes, at
Pietismen har LEren af at have ført den første bibelhistoriske Undervisning
ind i Skolen. Der fandtes vistnok tidligere Bibelhistorier; den ældste blev trykt i
Frankfurt 1570 og var- udarbeidet af Hartman Beyer, men nogen Udbredelse havde
den ikke faaet. Pietismen frembragte her et banebrydende Værk: Hitbner,
,,Bi—belsk Historie-C som udkom 1714 og vakte den største Opsigt. Fremstil-
lingen var eiendommelig Først blev fortalt et bibelhistorisk Stykke, og under dette
fatte han en Række Spørgsmaal uden Svar, men af den Art, at Børnene ved
forstandig at læse Stykket selv kunde finde det. Denne Fremgangsmaade fik Navn
af den hiibnerske Methode. Vi ser, at nævnte Bog indeholdt baade Bibelhistorie
og Veiledning for Læreren til praktisk Kathekisation over Fortællingerne. Pietisterne
satte som Undervisningens og Opdragelsens Maal: Guds Riges Opbyggelse i
ethvert Barns Hjerte. Uddannelsen i Folkeskolen gaar derfor foran alle Stands-
skolerz thi den lærer, hvad der er ueftergivelig nødvendigt for ethvert Kristenmenneske.
»Med denne Tanke har det sande Begreb af Folkeskole faaet Virkelighed, og med
den blev der givet det mægtigste Stød til en Nydannelse af Folkeskolen·« J alt
sit Arbeide for Kirkens og Statens Gjenoplivelse viser Filip Jacob Spener
(1635—1705) sig som Læreren.« Hans virksomste Middel for at naa dette Maal
var Kathekisation med den enkelte. JBegyndelsen var det kun Børn, som
mødte, men snart tog ogsaa Voksne frivillig Del deri. Man forstod, at man kunde
have mere Nytte af en Kathekisation end af mange Prædikener. Hans ,,enfoldige
Forklaring af den kristelige Lære efter Ordenen i Luthers lille Kathekismus« var et
katheketisk Mesterstykke. Pietismens mest storartede Frugt var maaske Grundlæggelsen
af Vaisenhuset i Halle ved August Herman Franeke (1663—1727). Han
gjorde sig som Kandidat praktisk fortrolig med det elementære Skolevæsen og op-
rettede med megen Møie en Børneskole i Hamburg Undervisningen førte ham til
Selverkjendelse, og as denne fremgik Skriftet: »Om Børnenes Opdragelse til Guds-
frygtJJ Efter sit Komme til Halle fik han først igang en Fattigskole, og af denne
fremgik efterhaanden Vaisenhuset og alle øvrige Anstalter, som endnu bestaar under
s"""kg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
