Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Pietismens Lys- og Skyggesider - Andre Kirkesamfund - Den reformerte Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pietismesns Lys- og Skyggesider. 667
Bæreren af det udvortes Kirkeliv, det Jdeal var faa dybt begravet, at end ikke
Pietismen fik det frem igjen«. At Pietismens Ledere vare Venner af Videnskaben
sees klart hos Spener, Francke og mange andre, der selv var lærde og
alsidige Mænd. Anderledes derimod med Vækkelsen i sin Udartning. Naar det er
sagt, at Pietismen skadede den videnskabelige Bibelforskning, forsaavidt den kun anser
Bibelen som en Opbyggelsesbog, gjælder dette ikke de mest fremragende Johan
Albert Bengels, Starckes og fleres frugtbringende, ja banebrydende Arbeider
paa dette Omraade bringes i Erindring. Forresten er der næsten ikke Ende paa,
hvad man har beskyldt Pietismen for; det er ogsaa i vore Dage en yndet Sport at
tillægge den alle mulige Ensidigheder og Skjævheder. Angaaende Navnet raader
der endog blandt studerede Folk adskillig Uklarhed, idet selv Prefter kalder al alvorlig
Kristendom for Pietisme og beskylder den for mangehaande ubegribelige Ting, ja
endog for Mangel paa Fædrelandskjærlighedl Vi vil for vort eget Lands Vedkom-
mende blot minde om Haugianernes Deltagelse i vort offentlige Liv og deres Arbeide
for Næringsveienes Fremvekstz alene at pege paa dette maa være nok til at slaa en
saadan Paastand ihjel.
Andre Kirkesamfund.
Den reformrrte Kirke
f.- mtrent paa samme Tid som Brødremenigheden opstod i Tyfkland, her-
skede i England de forskjelligste Troesmeninger, og man bekjæmpede
:;»-..» «- hinanden ofte for ubetydelige Tings Skyld. Men de, som regnede sig
blandt de saakaldte Oplyste eller Fritænkere, søgte ofte at angribe og
haane Kristendommen Mange nægtede endog Troen paa Gud og Udødeligheden
Da følte nogle unge Studenter ved Universitetet i Oxford Trang til at slutte sig
sammen ligesom Pietisterne i Tyskland for at føre et ægte kristeligt Liv. Fra denne
foragtede Klub udgik den engelske Kirkes Fornyelse. Dens Medlemmer besøgte Syge
og Fanger, uddelte Vibler og Bønnebøger og læste flittig iGuds Ord. Deres Jver
for særegne Andagtsovelser og virksomme Kjærlighedsgjerninger paadrog dem Spotte-
navnet Methodister. Dette bar de gjerne
som saadanne, der vilde leve efter den iBibelen
opstillede Methode. . Eharles Wesley gav
Stodet til denne Forenings Dannelse, men hans
Broder John blev snart dens Sjæl. Ved
venskabelig Forbindelse med nogle af Brødre-
menigheden voksede han i kristelig Erfaring og
levende Tro. Ogsaa Georg Whitefield,
en ung Mand med store Evner og fuld af inder-
lig Fromhed, sluttede sig til Foreningen. Begge
de nævnte Mænd prædikede nu med uhort Kraft
og vandt mange Tilhængere. »Verden ligger i
det Onde. Gjør Bod og omvend Eder. Tro
paa Jesus Kriftus, Eders Frelser.« Det var
Grundtanken i deres Forkyndelse· Som en vældig
Storm rystede den Hjerternez mange kjæmpede
med krampagtige Sukke for Frelsen. Man
nægtede dem snart Kirkerne, og de prædikede der- » ,-
for ude paa Marken for mange Tusinder. For JOJKH z-? JHH
-
Gadepøbelen, Bjergfolk, Stenkulgravere, Skibs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
