Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - Det tyske Fritænkeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e-;
xty
D
Hos
sit-Ikk.
Rationalismens Tid.
Men lutherlke sikke.
Det tnstic Fritcrnkkri.
··«’J»ed Siden af Pietismen banede imidlertid ogsaa en anden Aand sig Vei og
3 virkede ligetil opløsende paa det bestaaende Kirkevæsen og hele det kristne
- ZJLIZ Samfund. Det var »Oplysningen«, som beherskede den sidste Halv-
—s del af det attende Aarhundrede og ved dets Slutning gjennembrod alle
Skranker, da den franske Revolution rasede· ,,Havde Pietismen bragt aandelig Bæk-
kelse og kristeligt Liv ind i Kirken, faa arbeidede denne Retning paa at udfolde
Verdenskristendommen i mere og mere bevidst Modsætning til al overnaturlig Kristen-
dom. Dens egentlige Rod maa søges i den døde Rettroenhed og gjennem denne
længere tilbage i den døde Verdenskristendom under Pavemagten· Den er Historiens
Dom over Kirkeudviklingens Grundfeil. Da Kirken lukkede Verden ind og gav den
Uomvendte Verden Borgerret i sig, maatte det ende med, at Verden tog Magten og
søgte at lukke Menigheden ude«. Da den nye »Oplysning« satte Fornuften (ratio) til
høieste Dommer over alle Ting iTroen og alene ansaa det af denne fastsatte Troes-
« indhold for det ene Rette, saa har Retningen ogsaa faaet Navnet Rati onalisme.
Den begynder sit Seierstog gjennem Europa med de saakaldte Deister i Eng-
land. De hyldede den »naturlige Religion«, hvis Hovedpunkter var Gud, Dyd
og Gjengjældelse. J Nederlandene banede Filosofen Cartesius Veien for
Fornuftsreligionen, idet han forkyndte Tænkningens Fuldkommenhed som et nyt
Evangelium. Hans Grundsætninger er: »Jeg tænker, derfor er jeg« (cogito, ergo
sum), og ,,de Ting, som vor Tanke ikke klart fatter, eksisterer ikke« (quae res mens
nostra non djstincte percipit, non Sunt). Efter den praktiske Gudloshed i Frank-
rige under Ludvig xv fulgte den theoretiske; thi en Diderots, d’Alemberts,
R o us s ea u s og V oltaires Religion kan man ikke kalde nogen Kristendom. Deres
Sæd bragte blodig Frugt i Revolutionstiden. Det engelske Fritcenkeri og den
franske »Oplysning« mødte-3 i Tyskland paa Halvveien af en Leibnitz’s og en
Wolfs Filos ofi· Den nye Aandsretnings Grundtanker er følgende: Den sunde
Menneskeforstand (Fornuften) er den høieste Norm for Afgjørelse i Troes-
sager; 2 den naturlige Religion er det væsentlige Indhold af alle Religioner,
ogsaa af den kristeligez 3. Moralen er det væsentlige Indhold af den naturlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
