Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - De kirkelige Forholde i Sverige - De indre Forholde - Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 80 Rationalismens Tid.
i Aaret 1770 blev stiftet af Bjergraad i Stockholm Jmmanuel Svedenborg.
Han troede at have Omgang med Aanderne, og mente at være kaldet til igjen at
fremstille den kristne Religion i dens Renhed og grundlægge det »nye Jerusalems«
Kirke. Hans Hovedskrift, »Den kristne Religion i dens Ægthed«, vandt Indgang hos
mange Dannede. Ifølge hans Lære er det Religionens Maal at trænge ind i
Sammenhængen mellem Aande- og Menneskeverdenen. Bibelen tydes vilkaarlig og
allegorisk, dens Læreindhold bringes i Overensstemmelse med Fornuften, og Johannes’s
Aabenbaring betragtes som Hovedbogen i den hellige Skrift. Læren om den treenige
Gud forkastes som sataniskz Engle og Djævle paastaar man er Afdødes Aander.
Nogen Opstandelse gives ikke, ligesaalidt som nogen Kristi Gjenkomst til Dom.
Mennesket bliver saligt ved Gjerningen J den sidste Scene af ,-Faust""s« anden
Del har Digteren Gøthe fremstillet Svedenborgianernes Lære om Sjælens Ren-
selse paa Lutringsbjerget. Forudeni Sverige har Svedenborgianismen udbredt
sig i Tyskland, især i Wiirtemberg
prirdikenen
raa Overgangen til Oplysningens Tidsalder optræder J. L. Mosheim
(s 1755), den grundige, upartiske Historiker og fine, praktiske Moralist·
: J sin Theologi danner han et Bindeled mellem det gamle og det nye.
—«« Som Prædikant gjør han Epoke Tillobet af Mængden, som var begjærlig
efter at høre hans Foredrag, var saa overordentligt, at der maatte opstilles Skild-
vagter ved Døren for at forebygge Forstyrrelfer, og Veien til Prædikestolen aabnede
sig kun med Vanskelighed for ham. Naar han nu traadte op med velklingende og
gjennemtrængende Stemme, og med Liv fremstillede den ligesaa dybt følte som klart
tænkte og skjønt udtrykte Sandhed, der med største Omhu var beregnet paa Kredsen
af Tilhørerne, da hyldede alle den hædrede. Hans Taler vandt just Bifald ved de
interessante Sætninger, som han afhandlede. Men de erholdt det ogsaa ved Be-
nyttelsen af den hellige Skrift, der aldrig fandt Sted uden træffende Forklaring og
Anvendelse, ved Skildringens Kunst, hvortil en levende Fantasi laante ham Farverne,
og ved den Kraft, der bevægede Hjerterne og selv udgik fra Hjertet. Ved deres
Elegants og apologetiske Tendents minder hans Prædikener om Englænderen Til-
lotson, men endnu mere om Saurin. Den førstes Taler overgaar de hyppig
ved praktisk Opbyggelighed og Varme, om det end maa siges om mange af dem,
at de ikke gaar det gamle Menneske stærkt nok ind paa Livet. Men hans prægtig
klingende Veltalenhed gjorde ogsaa de lystne Hjerter og Øren kjede af den rene og
enfoldige evangeliske Sandhed i Bibelen. De er tillige trættende lange, staar ofte i
en meget løs Forbindelse med Teksten, som han hyppig kun streifer, og Planen er
ikke sjelden mindre klar. En Prædikant, der nærmest kan sammenlignes med ham,
var J. A. Cramer (s 1788). Sin Veltalenhed havde han især dannet efter
Kristendommens antike og Biskop Bossuets moderne Former, og det manglede
den ikke paa en Pathos, som mægtig vækker Tilhørernes Følelse; thi medens han
dypper sin oratoriske Penseli Poesiens Farver, fastholder han dog tillige en vis
Simpelhed, der ogsaa lader ham vælge og behandle de enfoldigste Emner-; kun Skade,
at han havde vænnet sig til en altfor stor Ordrighed· Endskjgnt han stedse anviser
Aabenbaringen dens Sted over den naturlige Religion, søger han dog at forbinde
Fornuftens Regler med den guddommelige Lov og viser sig som den nye Oplysnings
Tilhænger og Talsmand. Som Hofprest i Kjøbenhavn forudfatte han hos sine
Tilhørere Bekjendtskab med Historie og Filosofi og omtaler ofte S o kr a t e s, Pla t o,
Vanini og Hobbes og tager Hensyn til den nyere Literaturs Frembringelser.
Jblandt det store Antal nyere Prædikanter maa nævnes F. W. R e i n h a rd (4 1812).
Han studerede med Flid de gamle Mønsterforfattere samt den nyere tyske Literatur.
Da han i 1784 var bleven Prosessor iTheologi og Slotsprest i Wittenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
