Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen - Det religiøse og sædelige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 Rationalismens Tid.
fjernere. Undervisningen i Verdenshistorie var smaalig og unyttig; der meddeltes
ogsaa lidt Naturhistorie, Fyfik og Astronomi samt et Grundrids af Læren om det
menneskelige Legemes Bygning. Moralen var det daarlig bevendt med. Man havde
alene for Øie Forstandsudviklingen og det Nyttige; der undervistes i den natur-
lige Religion; for den fædrene Religion sørgede Stedets Prest. J Andagtstimerne
dyrkedes Gud som Skaber og Opholder. De søgte at indrette sin almindelige Guds-
dyrkelse saaledes, at den ,,hverken mishagede en Katholik eller Protestant eller
Græker«z ,,hverken i Ord eller Gjerning skede noget, der ei billigedes af enhver,
som dyrker Gud, han være Kristen, Jøde, Muhamedaner eller Deis.« J dette
Stykke var Filantroperne kun sin Tids Børn. Blandt de Pædagoger, som stod
J. B. Basedow og Filantropinet nærmest, maa nævnes C. G. Salz-
mann (1744——1811) og J. H. Campe (1746—1818). Den førstnævnte var den
betydeligste Praktiker blandt dem og udmærker sig ved Befindighed, Maadehold, Ud-
holdenhed og faderligt Sindelag. Sidstncevnte er bekjendt ved sine Børneskrifter især
Robinfon Crusoz han har ogsaa udgivet et Kjæmpeværk i 21 Bind, som han
kalder: »Almindelig Revision as den hele Skole og Opdragelse-I det er det vigtigste
Mindesmærke fra den silantropiske Tid. J samme Aand, men med adskillig Selv-
stændighed arbeidede F. E. R o ch o w (1734—1805) ,,den preussiske Landsskoles Faderz«
han virkede dels ved Skrifter, dels ved Mønsterskoler. Det samme gjælder J. H. P esta-
lozzi (1746—1827), en af den nyere Tids største Pcedagoger, der trods sin
Originalitet og Rigdom paa frugtbare Tanker dog altid viser sit Slægtskab med
Filantroperne Summen af hans Grundsætninger er ,,Opdragelse til Selvvirksomhed
ved anskuelig Undervisning«. Hans vigtigste Skrifter er: »En Eneboers Astentimer«,
»Lienhard og Gjertrud«, ,,Hvorledes Gjertrud underviser sine Børn « og »Svanesang«.
Det religiøse og sædelige Liv.
—rEed klog Beregning rettede Fritænkere og Spottere først sine Vaaben mod
" ’«·’ « Guds Ords Forkyndere Presterne; thi de vidste, at de gjennem dem bedst
» kunde ramme Religionen og svække dens Indflydelse over Folket. Oplys-
- - ningsmænd og satiriske Skjønaander mistænkeliggjorde den geistlige Stand
som den forpestede Pøl, hvor Jntoleranse og indskrænket Tænkemaade havde hjemme.
Følgen heraf var, at Presterne blev Gjenstand for Ringeagt, ja Had blandt de
høitstaaende og dannede Klasser Rabener gjør sig dog endnu Samvittighed af
at vende Satirens Braad mod den geistlige Stand. »Religionen«, siger han-
»staar i Fare for at foragtes, naar man gjør deres Feil foragtelige, der er satte
til at prædike den«; men mange andre tog det ikke saa nøie, men sværtede Ordets
Forkyndere i den Grad, at siden den Tid kom næsten altid det ironiske Smil frem-
saa oste Talen var om de ,,geistlige Herrer-A Hensynet til andres Omtale tjente
derfor ogsaa til at gjøre de Geistlige føielige og glatte, og de iblandt dem, der
havde Ord for at være eftergivende og tolerante, nød ogsaa endnu LEre og Udmær-
kelse i det gode Selskab. J de høiere Stænder var det imidlertid ikke mere Embedet,
der støttede den Geistlige, men snarere den Enkeltes Personlighed, som gav. Embedet
nogen Betydning Det hørte til Tidens Tone at vise den mest underdanige Føre-
lighed mod de naadige, høivelbaarne Herrer, og kun den pietistiske Fromhed hævede
sig undertiden saa meget over Menneskefrygt, at den vovede at sætte sig ud derover.
Haand i Haand med dette Angreb paa Presterne, gik Angrebene paa den Religion,
de forkyndte. Man satte den »sunde« Menneskeforstand paa Dommersædet over
Bibelen, der blev stemplet som en upaalidelig Bog, hvis Indhold kunde behandles
efter Godtykke. De enkelte bibelske Skrifter blev behandlede meget vilkaarlig og
paa en Maade, der var skikket til at undergrave Tilliden til dem som Guds aaben-
barede Ord. Kristendommens Livs- og Frelsessandheder havde man ikke længere
Brug sor, og istedet hævede man den naturlige Religions Moral til Skyerne. Pre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
