Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Andre Kirkesamfund - Den romerske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 8 8 Rationalismens Tid-
en Bulle Ordenen for ophævet Det er betegnende, at den offentlige Mening tilskrev ·
Jesuiterne hans Død, der indtraf nogle Uger senere. Der hævede sig ogsaa Pro-
tester mod Pavens Overgreb selv inden Hierarkiets eget Omraade. Ved de »galli-
kanske Propositioner« med sine fire Satser havde den franske Kirke allerede under
Ludvig den Fjortende søgt at forbeholde sig en vis fri og selvstændig Stilling-
Nu forsøgte Keiser Josef den Anden (1780—1790) at gjennemføre Oplysnings-
reformer i sine østerrigske Lande. Udad vilde han sikre Statskirken i sine Lande
mod fremmed Indflydelse, indad søgte han i større Grad at fremme Folkeoplysningen.
At en Del af Klostrene ophævedes skulde tjene begge Øiemed Keiseren tilintetgjorde
imidlertid selv Nytten af sine Reformer paa Grund af sit altomfattende Hastværk
og sit ofte voldsomme Oplysningsraseri. Dog fortjener hans Regjering alle Tiders
Berømmelse for Tolerantseediktet af 25de Oktober 1781. Ifølge dette skulde
Protestanterne taales i hans Lande og faa Tilladelse til at opbygge sig ved en
stille Gudstjeneste De skulde derhos nyde samme statsborgerlige Rettigheder som
Katholikerne. J Tyrol gik dette ikke igjennem, i Ungarn først efter heftig
Modstand af det katholske Flertal· Under Ludvig den Femtende var det franske
Hos mere og mere blevet til en Pøl as alle Laster. Hans Efterfølger arvede en
Statsgjæld, hvortil alle Midler manglede. Finantsministeren Necker raadede til
at sammenkalde Stænderne. Nationalforsamlingen traadte da sammen 14de Juli
1789· Borgerstanden fik snart størst Indflydelse her og gjorde Rousseaus Grund-
sætninger gjældende om Folkesuveraeniteten og Menneskets naturlige, medfødte Rettig-
heder, som den lidt efter lidt havde gjort til sine i de sidste Aartier. Den Bane,
der engang var betraadt, førte med rivende Hurtighed ned iDybet. Den grundlov-
givende Nationalforsamling var endnu temmelig maadeholden. J denne førte
Mirabeau Ordet, som vel var et ryggeslvst Menneske, men dog endnu erkjendte
Nødvendigheden af en fast Statsordning Efter denne fulgte imidlertid 1ste Oktober
1791 den lovgivende Forsamling. Her fremtraadte de ivrige Republikanere
Girondisterne og prædikede Frihed, Lighed og Broderskab efter Rousseaus
Lære. Men det Konvent, som indførte Republiken 21de September 1792, var
sammensat af Mænd, mod hvilke Girondisterne kunde regnes for rent maadeholdne
Folk. Som dets Ofre faldt først Kongen og derpaa Girondisterne selv. En
Skrækregjering med en Pobelhob i Spidsen førte nu Herredømmet og naaede
sit Høidepunkt i Velfærdskomiteen (1793—1795), hvor en Danton, en
Marat, en Robespierre styrede. Gjennem disse Mænd bragtes det borgerlige
Samfunds Forfald til sin yderste Grænse. Alt afskaffedes, som mindede om det før
bestaaende. Alle Tilhængere af den gamle Ordning truedes med Døden J alle
Byer dannedes underordnede Kommiteer, som ved Hjælp af Henrettelsesmaskinen
Guillotinen meiede ned alt, som paa nogen Maade ragede frem blandt Massen,
enten det var paa Grund af Dannelse, Stand eller Rigdom. Den kristne Tids-
regning og Søndagens Helligholdelse afskaffedes. Hele den kristne Gudsdyrkelse blev
forbudt, hvorimod der holdtes Fester for Fornuften og Broderskabet Et lidderligt
Fruentimmer blev sat i en Kirke som Fornuftens Gudinde, og Tilværelsen »as et
høiere Væsen erklæredes offentlig for en Løgn; senere var man dog saa naadig «at
lade Gud leve. Dette Satans Regimente kunde imidlertid ikke være af lang Varig-
hed- Skrckkregjeringens Høvdinge faldt, da den atter vaagnende Sandssor
Frihed og Orden førte til Udarbeidelsen af en ny Forfatning med et Direktoriat
i Spidsen; herfra udgik General Bonaparte som Diktator og vflUttelIg som Uind-
skrænket arvelig Keiser. Han blev en Guds Svøbe over Frankrcge og et Tugtens
Ris for hele Europa. Ved hans rædselsfulde Krige kom Folkene atter til Erkjen-
delse af, at der gives en levende Gud; de lærte paany at bede, og en kristelig
Vækkelse afløste i mange Lande Fritænkeriet og Materialismen »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
