Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Den lutherske Kirke i Tyskland vaagner til nyt Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
00000000000
OMMMOOOOeMOOOOeOMc
Vort Aarhundrede
Den lutherske Kirke i Tystilaud vaagner til nyt Liv.
et er allerede berørt, at Guds tugtende Haand fremkaldte en ny Tid for Kirken
— Under Frihedskrigen begyndte der en aandelig Vækkelse, navnlig i Tyskland
»Dersom J vil søge mig af ganske Hjerte, saa vil jeg lade mig finde af Eder«,
? siger Herren hos Profeten Jeremias (29, 13). Disse Ord sandedes nu. Folket for-
? langte atter at høre Evangeliet om Kristus, og de ,,Stille i Landet-O som havde reddet
sin Kristendom under Rationalismens Tid, traadte atter frem i Lyset. Den fromme og høit-
begavede Fyrstinde Dronning Louise af Preussen (s 1810) virkede meget inden sin Kreds,
og Præsten Claus Harms i Kiel udsendte i 1817 sine 95 Theses mod Tidens Vantro; de
fremkaldte et voldsomt Røre og blev vækkende for mange. Det nye Universitet i Berlin,
der blev grundlagt 1810, fik fremragende theologiske Lærere, som stillede sig i et langt inder-
ligere Forhold til den kristne Tro end Oplysningstidens Theologer. Den navnkundigste as
dem alle var Fredrik Daniel Schleiermacher (l768—1834), der virkede i den mørke
Tid som Præst og Prosessor iBerlin. Han var opdragen i Brødremenigheden og en betydelig
Kirkelærer, fra hvem der flød Strømme af nye Tanker ind i den theologiske Videnskab og
Stromme af Velsignelse til Folkelivet. J sine »Taler over Religionen til de dannede blandt
dens Foragtere« vendte han sig (1799) til dem, som havde opstillet en Modsætning mellem
Religion og Dannelse, og formanede Folket til at vende tilbage fra Moralismens grumsede
Sidestromme til selve Kilden. Med Begeistring forstod han at overbevise sine Disciple om
Nødvendigheden as den fulde kristne Religion, som har sit Midtpunkt i den af Kristus fuld-
bragte·Forsoning og selv er historisk begrundet og noget fælles, saa at Begrebet
Kirke ikke kan skilles fra den. Og naar Schleiermacher ikke i første Række anviser Religionen
Sæde hverken iErkjendelsesevnen elleri Viljen (Rationalisme og Orthodoxi), men i Følelsen,
i den umiddelbare Selvbevidsthed, saa har han dermed afgjort vendt tilbage til Resormationens
Materialprineip, men paa en anden Maade, ligesom før Spener. Tusinder af Præster og
Menigheder i vort Aarhundrede skylder denne ene Mand sin Tilbagevendelse til den evangeliske
Tro.· —» Dog, ligesom der engang hos Oldtidens store Kirkelærer Origenes fandtes Spirer til
forskjelligartet Ud·vikling» saaledes ogsaa hos Schleiermacher, og det er intet Under, at ogsaa
den·sa·akaldte »frie Retning« indenfor Kirken tror at kunne støtte sig paa ham. Han var ogsaa
en ivrig Talsmand sor den ,,Union« eller Sammensmeltning af den lutherske og reformerte
Kirke, som ved et Kongebud blev bragt istand iPreussen efter Reformationeiis Trehundredaarss
fest. J Egenskab af Landets Biskop anbefalede Kongen Rigets Menigheder en ny »Kirkebog«
(Agende), der soreskrev en ændret Gudstjenesteordning· Unionen skulde komme til Udtryk 1. i
fælles Nadvernydelse, Y. i en fælles Kirkestyrelse. Det tredie Punkt, den fælles Forfatning,
blev udsat til senere Tider, da man først maatte bane Veien for en Formidling mellem Kon-
sistorial- og Presbyterialforfatningen Unionen mellem de to Kirkeafdelinger skulde ikke ophæve
den kirkelige Bekiendelse, den lutherske i den østlige og Heidelbergerkatekismen i den vestlige
Del af Riges dette foreskreves udtrykkelig i en kongelig Kabinetsordre af 1834· Dog reiste
der sig i Rigets østlige Del adskillig Modstand mod Koiigeiis Plan; thi den konfessionelle
Jauftreret Kirkchistorie. 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
