Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - De kirkelige Forholde i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 9 2 Vort Aarhundrede-
udbredte sig senere paa Fyen; den blev øget ved Missioncerer, som Herrenhutterne sendte der
op fra Christiansfeld. Som Hauges Venner i Norge blev disse jydfke og fyenske Lægfolk for-
fulgte og straffede med Fængsel og Bøder for Overtrcedelse af Konventikelplakaten, men
Bevægelsen lod sig dog ikke kue og var et glædeligt Varsel om, at en ny Aandens Vaardag
holdt paa at oprinde. Noget senere optraadte den bekjendte Prest Nicolai Fre-
derik Severin Grundtvig Han blev født i Udby paa Sjælland 8de September 1783;
Faderen var Prest. Baade Evner og Tilbøielighed viste ham samme Vei; han var dog i Ung-
dommen stærkt smittet af Tidens Vantro, men blev mægtig greben af sin Fætter Henrik Stef-
fens ildfulde Foredrag, der lærte ham at se Kristus som ,,Tidernes Midtpunkt«; lidt efter lidt
kom han tilbage til fin Barnetro. J 1810«holdt han med stor Kraft sin Dimisprædiken: ,,Hvi
er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?« Det følgende Aar blev han Kapellan hos Faderen.
Efter dennes Død i 1813 var han i 8 Aar Uden Embede, men anvendte Tiden til betyd-
ningsfuld Forfattervirksomhed· J 1821 blev han atter Prest. Nogle Aar senere (1825) ind-
vikledes han i en Strid med Professor H. N. Claufen, som dengang var rationalistisk.
Denne literære Feide ledede ham ikke alene ind paa ,,den kirkelige Anskuelse-O men gav ogsaa
Anledning til, at han nedlagde sit Embede Samnien med den grundlærde og fromme
Dr. Andreas Gottlob Sindel-
bach begyndte han iTheologisk Maa-
nedsskrift en dygtig, men ofte bitter
Kamp mod Vantroen. Den varede
ved, indtil Rudelbach fik Ansættelse
som Biskop i Glaucha i Tysklaud; da
gik Tidsskristet ind. Efterat Rudel-
bach i 1848 var vendt tilbage til
Danmark, optraadte han lige til sin
Død 3 Marts 1862 mod sin gamle Vens
»kirkelige Anskuelse«, som han betrag-
tede for en Afvigelse fra deii rette
Lutherdom Grundtvig havde allerede
nogle Aar efter sin Embedsnedlæggelse
begyndt som fri Aftensangsprædikant,
og blev i 1839 Preft ved Vartov Ho-
spital, hvor han virkede til sin Død
8de September 1872· Han var over-
ordentlig virksom baade med Mund
og Pen og har skrevet mange herlige
Saliner, hvoraf omkring 30 findes i
i vor Kirkebog Hans Indflydelse og
Betydning for Kirken, Skolen og
Aandslivet i det hele har været over-
ordentlig stor, men mange har ment
og mener, at den ikke altid har været
gavnlig. Med stor Styrke fremholdt
han, at ingen kan være en Kristen,
uden han i sit Hjerte vedkjender sig
N. F. S. Grundtvig· den kristelige Troesbekjendelfe Paa
Daaben og Nadveren lagde han stor
Vægtl Senere kom han ind paa den
Mening, at bare Troesbekjendelsen, Nadverordene, Fadervor og »Fred være med Eder»
er Guds levende Ord, og ,,at den Hellige Skrift ikke har Kraft til at vække Liv, men
vel er god og gavnlig til Oplysning og Opbyggelse for levende Kristne«. Mod den fælles
Fjende Vantroen, men ei som Kampfælle af Grundtvig optraadte Presten Jacob Peter
Mynster. Efter at have været Tidsaandens Barn til sin modnere Alder kom han i
1803 til aandeligt Gjennembrud og virkede siden ved aandfulde og dybe Prædikener»og
formfuldendte og tankerige Skrifter meget til Fremme af en alvorligere Kristendom især
blandt de dannede. Han døde i 1854 som Biskop over Sjællands Stift. J sin Opfatning var
han meget konservativ og ingen Ven af den nye Tids Frihedsonsker, hverken paa Statens eller
Kirkens Omraade. Til Eftermand udnævntes den lærde og høitbegavede Hans Lassen
Martensen (1808—1884). Ogsaa han maatte gjøre en lang aandelig Vandring, før han
kom til den levende Tro paa Kristus J sin Ungdom var han stærkt’ paavirket af den store
tyske Filosof Hegel, og da dennes Disciple delte sig, sluttede han sig til den Flok,· som holdt
fast ved Kristendommen, og kom Aar for Aar nærmere Kirkens Tro, indtil han tilflut i alt
væsentligt var en bekjendelfestro Lutheraner. J tankeklare og formsuldendte Skrifter polemis
serede han mod Baptismen, Grundtvigianismen og Katholicismen og har udførlig udviklet sin
Opfatning af Forholdet mellem Tro og Viden, mellem Kristendom og Socialisme.» Sin Op-
fatning af Troeslæren har han fremstillet i ,,Den kristelige Dogmatik«, og sm kristelig-
konservative Livsanskuelse i ,,D en kristelige Ethik«, begge banebrydende Verker, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
