Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Vækkelse og Kirkeliv i Sverige - Amerikas kirkelige Forholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 9 8 Vort Aarhundrede
oprettet 1862. Den har virket til stor Velsignelse ved Udsendelse af Missionærer," Prædikanter
og en Mængde fortræffelige kristelige Skrifter. Der drives i Sverige megen Lægmandsvirk-
somhed, men den skjæmmes ofte ved Ukirkelighed af de paa Kolportorskolerne uddannede Præ-
dikanter, som hverken er Prester eller Lægmænd, men hyppig meget indbildske og selvkloge og
tror, at de har slugt al aandelig Visdom. Jalsald er de fleste as dem, som vi her i Norge
har gjort Bekjendtskab med, af den Art. At der gives sortræsfelige Mænd iblandt, er utvilsomt.
J den senere Tid har en Mængde Sekter fundet stor Indgang, og det mærkeligste er, at de
ofte staar i Statskirken og søger at undergrave denne trods deres Uenighed med dens Lære-
Dette kan neppe siges at være ærlig Færd. Baptisterne og Methodisterne er især virksomme,
men ogsaa Katholikerne og Svedenborgianerne arbeider ivrig for at vinde Udbredelse. De
kirkelige Forholde er adskillig sønderrevne. Den svenske Kirke har dog langt større Frihed end
den norske og kan øve betydelig Indflydelse paa den kirkelige Lovgivning. Ved Siden as meget
og alvorligt kristeligt Liv har ogsaa Vantroen atter begyndt at løfte Hovedet. Nyrationalismen
har dygtige Talsmænd, blandt hvilke den svenske Tænker og Skald Victor Rydberg (f 1895)
er den mest bekjendte. En større Fare truer ogsaa fra Ritchlianismen, der ligesom i Norge
og Danmark er begyndt at trænge ind blandt Geistligheden. De er dog saa heldige at have
mange varmhjertede og fuldt rustede Troens Forsvarere. — Den finske Kirke har i vort Aar-
hundrede gjennemgaaet stærke aandelige Brydninger. Store Vækkelser har faret over Folket
og bragt baade blivende Velsignelse samt usande religiøse Retninger, Sekter og Partier. Den
mest bekjendte og fremragende Lægmand er Paavo Ruotsalainen (1777—1852), der har
havt en lignende Betydning sor Finland som Hauge for os. Dog var han ei saa sund og
kirkelig som den norske Lægmand. Den fromme finske Skald Zacharias Topelius har
ogsaa sremmet Kristenlivet, og dygtige og troende Bisper og Prester arbeider ihærdig for
Kirkelivets Vækst og sunde Udvikling-
Iimerikas virkelige Forholde-
» ,-«::- Faar man bortser fra de blot forberedende Skridt, saa begynder de forenede Staters
MT egentlige Kirkehistorie først med de puritanske Pilegrimsfædres Udvandring,
1 CHZHJ « hvilke for sin Troes Skyld blev forfulgte i England, men opofrede Fædreland og Alt
; sig-; Vi for sin religiøse Overbevisning Efter først i 1611 at have søgt et Fristed i Holland
M dro de i 1620 derfra over Atlanterhavet og landede efter en lang og stormende
Oversart paa lymouths ensomme Klippe; her kastede de sig paa Knæ for med Taarer iOinene
at takke sin Herre og Gud for den lykkelige Frelse fra Dødens Kvaler og Samvittigheds-
tvangens Lænker Disse gudfrygtige, bibeltroende, alvorlige og energiske Protestanter, som
snart blev sorstærkede ved større Skarer af Troesbrodre, oprettede i Massachusetts en theo-
kratisk Stat efter den strengeste Calvinismes Grundsætninger og blev Fædre til en Republik,
om hvis Magt og Betydning de dengang ingen Anelse havde. Man har her et levende Eksempel
paa, hvorledes det Største kan fremgaa af en ringe Begyndelse Coloniseringen af Birginien
og Oprettelsen af den engelsk-biskopelige Kirke sammesteds var vel ældre (1606), men fremgik
væsentlig as Handelsinteresser og har derfor heller ikke udøvet saa stor en Indflydelse paa Ud-
viklingen af Amerikanernes religiøse Karakter· Det samme gjælder om Stiftelsen af Kolonien
de nye Nederlande ved Hollaenderne, som i Aaret 1607 forplantede den hollandsks
re f o rm erte Kirke til Hudsons Bredder og til Ny-Amsterdam, som Staden Nstork oprindelig
kaldtes· Derimod har Pensylvanien atter en ligefrem religiøs Oprindelse, idet den berømte
William Penn fra 1680 af nærmest bestemte den til et Asyl for sine forsulgte Troesbrodre,
og sra første Færd paatrykte det Kvækersektens Præg, som man endnu i vore Dage fornemme-
lig kan gjenkjende i Broderkjærlighedens Stad (Philadelphia). Samtidig dermed blev Mary-
la n d et Tilflugtssted for forfulgte K ath oliker under Lord Ba l tim o re. Efter den berygtede
Ophævelse af det nantiske Edikt flygtede mange Hugenotter til Nord- og Syd-Carolina,
Ny-York og Ny-Yersey og smeltede der efterhaanden sammen med den presbyterianske og
den biskopelige Kirke. J Begyndelsen af det forrige Aarhundrede begyndte de tyske Luther-
an er es og Reformertes Udvandring fra Rhinegne·ne, der hovedsagelig gik til Pensylvanien
og tildels havde sin Grund i Psalz’s Ødelæggelse og Protestanternes Trængsler under Ludvig
Xle Krige. Noget senere søgte og sandt Salzbnrgerne et Fristed i Georgien til ufor-
styrret Udøvelse af deres lutherske Tro. Omtrent i Midten af det 18de Aarhundrede oprettede
Zinzendorf og Spangenberg i den samme Stat, men fornemmelig i Pensylvanlen
(Bethlehem og Nazaret) flere Brødremenigheder, medens H. M. Mlih lenberg (1711—1787),
som Udsending fra Waisenhuset i Halle, organiserede det lutherske og Schweizeren Schlatter
det tysk-reformerte Kirkevæsen i Pensylvanien. Samtidig ovtraadte flere Gange J ohn W esley
og Georg Whitefield som vældige Evangelister og Bodsprædikanter i den nye Verden, og
Methodismens store Bevægelse i Forbindelse med den Opvcrkkelse fra det puritanske Ny-
England, der fornemmelig udgik sra den mægtige Prædikant Jonathan Edvards, rystede
og befrugtede hele Landet. Fra Norden mærkes de svenske Emigranter ved Delavare. Til
dem blev 1636 udsendt en luthersk Prest fra Oftergotland ved Navn Reorus Torkillus
og han stod i Spidsen for hele den senere betydningsfulde svensk-lutherske Virksomhed 1 sør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
