Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Amerikas kirkelige Forholde - Den reformerte Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 00 Vort Aarhundrede
Modstandere· Saa valgte de Brigham Young til fin Fører De blev dog snart fordrevne
og deres kostbare Tempel ødelagt. Senere drog de til Utah, vest for Klippebjergene, hvor de
endnu bebor et frugtbart Land ved den store Saltsø. Deres Hovedstad heder Mormon City,
der staar for dem som det nye Jerufalem. Mormonerne er dristige Folk og lever derfor i
stor Velstand.— De har ogsaa sendt Missioncerer til Europa og mærkværdig nok faaet mange
Tilhængere —- Flerkoneri er hos dem en religios Pligt; dog har de forenede Staters Regje-
rtng nu under streng Straf sorbudt Mormonerne at have mere end en Hustru. Efter deres
Lære har Profeter og Undergaver ikke ophørt; derfor paastaar de, at Smith og andre Profeter
har gjort store Undere og uddrevet Djævle. De anser Gud for et Væsen, der er sammensat af
Dele, begavet med Sandser og underkastet Lidenskaber. Ved Gudstjenesten møder de bevæb-
nede. De forventer Kristi Gjenkomst, og 12 Apostler, der staar under et Præsidentskab, maa
drage ud i al Verden for at hverve Tilhængere for den nye Kirke. Gudstjeneste og Forfatning
er indrettet efter det gamle Testamente For Lære og Liv er saavel Mormonbiblen som Profe-
tien, der findes i Sektens Midle, Regel og Rettesnor. At bøie sig for den er de »troendes«
ubetingede Pligt. Profeterne anviste Menigheden dens Bosted, og de har ogsaa paabudt Fler-
koneri indført; thi »Kvinder,« siger de, ,,kan kun faa Del i Forlesningens fulde Velsignelser
derved, at de i Overensstemmelse med patriarkalsk Orden er beseglede til, d. v. s. gifte med en
Hellig.« Optagelsen i Menigheden foregaar ved Gjendaaab Gjør nogen Indsigelse eller vil
rømrne, blir saadanne simpelthen expederede ud af Verden ved de saakaldte Morderengle. Der
hersker et Tyranni uden Lige blandt dem, og de Lidelser, som Kvinderne er udsatte for, lader
sig neppe beskrive
Den reformerte kirke
en anglikanske Kirke, der efterhaanden var bleven meget stiv og kraftesløs, blev ved
Methodismens vækkende Virksomhed fornyet, saa en evangelisk Retning traadte
mere og mere frem med virksomt Kjærlighedsarbeide· Denne skyede ikke Forbin-
delse med Dissenter, naar det gjaldt Arbeidet for Medmenneskers timelige og aandelige
— Vel. Som det bedste Eksempel paa ægte Menneskekjærlighed maa nævnes den fromme
Lægmand William Wilberforce, Negernes Ven (t 1838). Allerede som ung G·ut fkrev
han mod Slavehandelen og viede hele sit lange Liv til en energifk Kamp for Slavertets Op-
hævelse, og han havde den Glæde før sin Død i 1883 at se denne store Sag naa frem til
Seier. Hans Navn er ogsaa knyttet til et rigt og mangeartet Arbeide for Religionsfrihed og
kristelig Oplysning Med det fornyede Troesliv fremvoksede ogsaa en ny og ukjendt Iver for
den indre og ydre Mission. En kristelig Bogtrykker Robert Raikes havde allerede i 1780
sat igang den første Søndagsskole, der siden er blevet utallige til Velsignelse, og·1 1804
ftiftedes det store britiske Bibelselskab i London, der har besørget Bibelen oversat paa
de fleste Sprog og udbredt den i alle Egne af Jorden. Det første større Missionsselskab
stiftedes af Baptisterne i 1792, og derfra er udgaaet en Mængde Misfionærer, som har virket
til stor Velsignelse Deres mest bekjendte Troesbud er William Carey, der blev født 1
1760 og arbeidede i Bengalen med fremragende Dygtighed til sin Død 1834 og Adontram
Judson, som sammen med sin fortræffelige Hustru Anna virkede i Bagindien (·t 1850). J
1795 grundlagdes det senere saa berømte Londoner-Missionsselskab, der 1 omfattende
Virksomhed er uden Sidestykke. En af dets første Missionærer var den lærde Hollcender Van
der Kemp (1747—1811), som arbeidede utrrettelig i Sydafrika for Hedningernes Omvendelse.
Noget senere udsendte det John Wi lliarns (1796—1839), der med en Apoftels Nidk1·ærhed
og Kjærlighed virkede paa Sydhavsoerne, indtil han blev Martyr der i 1839. Af dets senere
berømte Missionwrer mærkes Rob ert M o rris o n (t 1834), der utrcettelig og dygtig arbeidedez
Kina og oversatte Bibelen paa dette Lands vanskelige Sprog, samt Robert Mofsat (1790
——1888), som i henved 50 Aar udstrøede Ordets gode Sced blandt Afrikas Folkestammer.
Hans Svigersøn David Livingstone (1818—1873) har som Misst·onær og Opdagelses-
reisende gjort sig lige bekjendt og høiagtet ved sin varme Tro, store Mildhed og ægte Menneske-
kjærlighed, hvorved han vandt alles Hjerter. Samuel Marsden» (1765——1837), der ·i en
lang Aarrække virkede velsignelsesrigt paa Nyseeland, og Missionsbtskop John Pakkefyth
som i 1871 blev Martyr paa Sydhavsoerne er ogsaa lysende Eksempeler som tro og- dygtige
Missionærer. Det samme gjælder Alexander Mackay og mange,·»MONge»fleks, som her
ikke er Anledning til at omtale Hver Kirkeafdeling og hver Sekt har sin Missionsmark, hvor
der arbeides med Jver og Dygtighed Der er neppe nogen Egn paa Jorden, uden der· sin-
des brittiske Missionærer. Heller ikke Arbeidet for Jødernes Omvendelse har de fort-Mit-
Den bekjendte S a mu el Go bat, Biskop i Jerusalem fra 1846 til sin Død 3879, var underholdt
dels ved engelske og dels ved tyske Midler. Han var maaske Nutidens mest anseede Jødem1sstonær.
—- Det er især det lavkirkelige Parti og Sekternei England, som ogsaa arbeidede iyrtgst paa de»n
indre Missions vidtstrakte Felt John Howard og chekerinden Eltsabeth er (7 1840)
virkede med den største Selvopofrelse for Fængselsvæsenets Forbedring og den uforglemme-
lige Grev Shaftesbury (1801—1885) blev aldrig træt a·f at arbeide sor· de ·Fatt1ge
Og Ringeagtede’ Han tog sig af Sindss og Aandssvage, samt de Børn, som sled for
Vsp »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
