- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
701

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Den reformerte Kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den reformerte Kirke. 701

haardt i Fabrikerne, han steg ned i Bjergværkerne og aabenbarede al deres Jammer,
kjæmpede med uhyre Modstand fra de Arbeidsgivere og Statsmcends Side, som havde for
Skik at »lade alt skure«, og udvirkede i Parlamentet Love, der muliggjorde en menneskelig
Tilværelse for Arbeidere, Kvinder og Børn. Han gjennemsogte Londons værste Strøg, gjorde
sig kjendt med Nøden der i alle Skikkelser og søgte at lindre eller ashjælpe den. Han oprettede
Skoler og Redningshuse og byggede hele Bydele med Arbeiderboliger. De Geistlige fik han til
at pradike i Sale og Theatre, satte selv i Virksomhed Hundreder af Prædikanter og opflam-
mede Bibel- og Missionsselskaberne til mere udstrakt og kraftig Virksomhed, og under alt dette
forblev han de Fattiges Forsvarer og Ven og en ydmyg- varmhjertet Kristen, der søgte al sin
Frelse og Glæde i Kristus og hans Naade. Til uberegnelig Velsignelse har ogsaa det religiøse
Traktatselskab virket ved sine mange fortræffelige Folkeskrifter og Flyveblade, som spredes
rundt allesteds i millionvis· Jndtil 1829 fik ingen Adgang til Parlamentet og Statens Em-
beder, uden at han var en flittig Nadvergjest. Jkke før var denne Lov ophævet, før Dissenter
og Katholiker trængte sig ind iParlamentet, hvor de ogsaa havde at stemme i kirkelige Sager;
i 1883 ophævedes saaledes Halvparten af de irske Bispedømmer· Denne Kirkens Afhængighed af
fremmede Elementer smertede dybt endel høikirke-
lige Lærere i Oxford; de mest bekjendte af disse
er Pusey og Newmaii. J nogle »Tidstrak-
tater« stred de ikke bare mod den lavkirkelige
Opfatning af Kirken og Sakramenterne, men kom
med Tanker, som tydelig havde sine Rødder i Rom.
De fremhævede ei alene den fælleskristelige Arv,
som vi deler med Katholikerne, men søgte at be-
grunde Bispedommets guddommelige Oprindelse-
forsvarede den apostoliske Rækkefølge, talte om det
særlige Prestedommes og Nadverofferets
Betydning samt den kirkelige Tradition paa en
saadan Maade, at det smagte stærkt af Papismen
og vakte Forargelse hos mange Protestanter.
Enkelte af dem som Newman traadte aabenlyst
over til Pavekirken og blev siden Kardinal; mange
Fornemme fulgte hans Eksempel, og det blev
snart en Mode blandt Aristokratiet at være katholsk f«
i sin Opfatning. Den egentlige Grundlægger af
Puseyismen og de fleste af hans Tilhængere
blev staaende i Statskirken og dannede her et .
ritualistisk Parti, som søgte at gjøre Gudstjenesten s - :
og Kirkeskikkene saa lige Romerkirkens som muligt. · »
For at afværge den Fare, som truede Protestan-
tismen fra nævnte Bevægelse dannedes iLondon «—
Aar 1846 den evangeliske Allianee· Den
udmærker sig ved Fordragelighed mod Anderledes-
tænkende, er ivrig i at kjæmpe for Troes- og
Samvittighedsfrihed, arbeider utrættelig for at
udbrede bibelsk Kristendom og staar trofast paa
Vagt mod Roms Overgreb. Fritænkeriet
har atter begyndt at løfte Hovedet i England trods det friske og stærke religiøse Liv.
Darwins Lære om Arternes Oprindelse ledede til skarpe Angreb paa Bibelen, og
de saakaldte Agnostikere er i Regelen bitre Fiender af den kristelige Tro. De staar
sammen med Sekterne i Arbeidet for Statskirkens Ophævelse. Det lykkedes for Jrlands
Vedkommende i 1869, men videre er man endnu ikke naaet. Da Parlamentet ei vilde
gjengive den presbyterianske Statskirke i Skotland Retten til frit Prestevalg, som mod Tro og
Love tidligere var berøvet den, skeede der en stor Udtrædelse, og den skotske Frikirke blev
dannet (1843). Thomas Chalmers, der var fremragende baade som Prest, Apologet og
Statsokonom, blev dens vigtigste Leder til sin Død i 1847. Frikirken har siden blomstret
glædelig og udfolder en velsignelsesrig og kraftig Virksomhed baade indad til egen Selvopbyg-
gelse og udad til Guds Riges Udbredelse blandt Hedningerne. Dens mest bekjendte Missionær
er Dr. Alexander Duff (j" 1878), der med stor Dhgtighed og brændende Jver arbeidede
for Evangeliets Jndgang i Ostindien. Chalmers virkede grundlæggende for Fattigpleien, og
Presten Guthrie søgte ved de saakaldte »Filleskoler« at frelse fattige Børn fra Laster
og Forbrydelser· Drevet af samme Kjærlighedsaand og besjælet af urokkelig Tillid til Gud
udfoldede Georg Müller i Bristol en storartet Virksomhed for Waisenhusborn. J nyeste
Tid virker MisspMacpherson i England for at anbringe fattige Børn i Kanada, hvilken
Gjerning hun driver med stor Nidkjærhed og Dygtighed. — Lidt senere end i Skotland blev
der i nogle Kantoner i Schweiz og i Frankrige dannet smaa Frikirker, væsentlig frem-
kaldte ved de stærke Krav, som den aandfulde og fromme Professor Alexander Vin et
(1797—1847) stillede angaaende Kirkens og Statens Adskillelse. Den reformerte Kirke i



Daoid Livingstone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free