Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning. Den religiøse Tilstand i Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muhamedanismen den politiske Magt, medens den hader enhver
Forandring og Udvikling. Den har ogsaa en mærkværdig Evne
til at indplante i sine Tilhængere Muhammeds egen
Betragtningsmaade. Den muhamedanske Religion er i Virkeligheden den
mest intolerante, kjødelige, modbydelige og mod Kristendommen
fiendtlige Troeslære, som Verden kan fremvise.
Buddismen er udbredt paa Ceylon, i Siam, Birma, Tibet,
Kina og Japan og ansees at have omkring 420 Millioner
Tilhængere. Beretningen om denne Religions Opkomst og Udvikling
er særlig tiltrækkende og lærerig. Næsten alt staar i den
skarpeste Modsætning til Begyndelsen og Udbredelsen af
Muhamedanismen. Buddismens fredsommelige Grundsætninger
ligner i mange Henseender Kristendommens Læresætninger.
Her maa vi dog fornemmelig fæste os ved det praktiske Værd,
som Buddismen har vist at være i Besiddelse af. Og vi finder
da, at denne Religion i mere end 1200 Aar har været den
herskende blandt et rigt begavet Folk, som bebor de af Naturen
mest begunstigede Lande paa Jorden. Men blot i en vis Grad har
den paa dem udøvet en civiliserende og forædlende Indflydelse.
Derved er det forblevet. Intet buddistisk Folk har hævet sig
til en virkelig Civilisation, saalænge Buddismen alene har været
den herskende Religion. Og intet saadant Folk har i de svundne
Aarhundreder næret noget Ønske om et virkeligt Fremskridt,
førend et eller andet af dem paa den senere Tid, ved Berøring
med Vesterlandets Kristendom og Civilisation, er blevet vakt af
sin Dvale.
Buddismen er det mest ubestemte Religionssystem, som
findes. Forskerne har endnu ikke med Sikkerhed kunnet paavise,
hvorvidt det oprindelig har været en monotheistisk eller en
atheistisk Religion, d. v. s. om det i sin Renhed erkjender en
Gud eller helt og holdent fornægter Guds Tilværelse. Ligesaalidt
har man kunnet komme paa det Rene med, hvorvidt dets Nirvana
(evige Salighed) betegner en bevidst aandelig Tilværelse bag
dette Livs Grændse eller en total Tilintetgjørelse. Buddas
Sædelære er bemærkningsværdt ren, men har i praktisk Henseende
næsten ingen Evne til at omskabe Hjerte og Liv. Ingen Religion
har saa villigt lempet sig efter Menneskenes Egenheder som
Buddismen. Thi hvor den end er kommen, har den, saa langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
