- Project Runeberg -  Illustreret Missionshistorie / Første Del /
13

(1894-1895) [MARC] Author: Erik Jakob Ekman
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionen i Lapland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Renen lever om Sommeren fornemmelig af Lyng, Græs,
Birkeløv og saftfulde Fjeldvæxter, men om Vinteren udelukkende
af Renmose, en Art Lav, der i stor Mængde flndes oppe i
Norden. Med Forbenene skraber den bort Sneen, saa den kan
naa i dette Næringsstof.

Hvad Betydning Renen har for Lappen, kan man let
forstaa, naar man betænker, paa hvor mange Maader Lappen
forstaar at nyttiggjøre sig den i Livet. Den forsyner ham med
Føde, særskilt den Tid af Aaret, han mangler alle andre
Fødemidler. Dens Sener bruger han til Traad, Hornene og Klovene
til Lim, Huden til Klæder og Sengetæppe og Kjødet til
Handelsvare, hvorhos han bruger Renen til Trækdyr. Ved Hjælp
af Renen bliver det ham muligt at vedligeholde i en vis Grad
Forbindelsen med fjerne Steder.

Det Antal Rener, som en stor Lappefamilie behøver for at
kunne leve, er 3—600. En saadan Familie kan om Sommeren
tilberede Ost for hele Aaret og om Vinteren have Rensdyr
nok til Slagt. En Mand med en liden Familie kan livnære sig
af 200 Rener. Men der gives Lapper, som eier op til 3000, ja
endog 8000 Rener.

Da nu Renen bestandig er paa Vandring, er det klart, at
de saakaldte Fjeldlapper ikke kan have faste Bosteder. De maa
derfor bo i Telte, der i Regelen er sex Fod høie, tolv Fod
brede og har en Omkreds af femten til atten Fod. Med
Vanskelighed kan man staa opreist midt i Teltet, der maa give Plads
saavel for Mennesker som og Bohave af alle Slags, saa ingen
Plads bliver tilovers at bevæge sig paa. I Teltet har dog
alle og alt sine bestemte Pladse. Længst inde er Høisædet,
hvor Husfaderen sidder. Til høire for ham sidder Husmoderen
og det yngste Barn. De ældre Børn sidder paa den anden Side af
ham,og ved Siden af disse, længst nede i Teltet, sidder Tjenerne.

Men Lappen kan ikke altid faa bruge sit Telt. Det hænder
stundom paa hans Reiser, at han ikke kan slaa op sit Telt, dels
paa Grand af Uveir og dels af andre Aarsager, og under
saadanne Omstændigheder har han intet andet at gjøre end at
tilbringe Natten paa Sneen. Han indhyller sig da i sin tykke
Pels og hvælver Slæden over sig. Bliver han nedsneet, graver
han sig frem igjen, naar han vaagner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:47:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmisshi/1/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free